Help
Options
Didn't know it?
click below
click below
Knew it?
click below
click below
Don't Know
Remaining cards (0)
Know
retry
shuffle
restart
0:00
Embed Code - If you would like this activity on your web page, copy the script below and paste it into your web page.
Normal Size Small Size show me how
Normal Size Small Size show me how
Reproduktion1
| Question | Answer |
|---|---|
| 1:Indikationer for føtotomi | Dødt foster (positive dødstegn ellers aflivning), for stort foster, holdningsfejl, misdannelse |
| 2:Forudsætninger for føtotomi | Få snit (mindst belastende), Maksimal opblokning af cervix (mindst risiko for beskadigelse), Ingen beskadigelse af fødselsvejen (risiko for forværring, udrivning, perforering), Fostervandserstatning |
| 3:Fremgangsmåde ved udførsel af føtotomi | Placering af føtotom dorsalt i fødselsvej. Lange, seje træk i savtråd. Efter savning fjernes føtotom. Fremstrækning af fosterdel i øverste stilling. Undersøgelse for beskadigelser. Fostervandserstatning appliceres. Vurdering af næste snit. |
| 4:De 5 føtotomsnit i forlæns længdeleje | 1:Hoved fremstrakt/side holdning 2:Forlem 3: Forlem plus første brystsegment 4: Andet brystsegment 5: Halvering af bagpart |
| 5:Forlæns længdeleje snit 1: hoved: Udførsel | Fødselskæde med øjenkroge. Monteret føtotom. Savtrådsløkke omkring hals. Savtråd vinkelret på hals. |
| 6:Forlæns længdeleje snit 1: hoved i sideleje | Ingen fiksering. Savtråd i slyngefører. Savtråd om og vinkelret på hals. Savtrå monteres i føtotom. Føtotomhoved mod hals. |
| 7:Forlæns længdeleje snit 2: Første forben | Forben fikseres med fødselskæde. Monteret føtotom. Forben gennem savtrådsløkken. Føtotom 10 cm bag scapula. |
| 8:Forlæns længdeleje snit 3: Forben og første brystsegment | Forben fikseres med fødselskæde. Monteret føtotom. Forben gennem savtrådsløkken. Føtomomhoved lige bag for scapula. Savtråd vinkelret på fosterkrop. |
| 9:Forlæns længdeleje snit 3: Forben og første brystsegment Rullepølsesnit | Kompliaktion thorax er for stor. Ribben gennemsaves horisontalt vha savtråd i slyngeføre. Thorax komprimeres under sammentrækning. |
| 10:Forlæns længdeleje snit 4: Andet brystsegment | Fiksering med dobbeltkrog. Monteret føtotom. Savtrådsløkken omkring thorax. Føtotomhoved ved hvirvelsøjlen mellem ribbenskurvatur og bækken. Savtården vinkelret på fosterkrop. |
| 11:Forlæns længdeleje snit 5: Halvering af bagparten | Fiksering med dobbeltkroge. Slyngefører med savtråd over fosterets ryg ned over arcus ischiadicus og mellem bagbenene. Savtråd monteres i føtotom. Føtotomhovedet placeres på den modsatte side af halen. |
| 12:Baglæns længdeleje de 4 føtotomi snit | 1:Bagben-fremstrakt/sædeholdning 2:Bagben + bækken -Exvisceration (fjernelse af abdominale organer) 3: Andet brystsegment 4: Halvering af forpart |
| 13:Baglæns længdeleje snit 1: Første bagben -øverste bagben fremstrakt | Fikseres med fødselskæde. Monteret føtotom. Bagben gennem savtrådsløkken. Føtotomhoved 10 cm dorsocranialt for hoftehjørne. |
| 14:Baglsnæns længdeleje snit 1: Førstebagben i sædeholdning | Fiksering ved greb om halen. Slyngefører mellem fosterkrop og bagben. Savtråd monteres i føtotom. Føtotom holdes mod arcus ischiadicus på modsatte side. Efter afsavning af det ene bagben rettes det andet før føtotomi. |
| 15:Baglæns længdeleje snit 2: Andet bagben og bækken | Bagben fikseres med fødselskæde. Monteret føtotom. Bagben gennem savtrådsløkken. Føtotomhoved ved hvirvelsøjlen foran bækkenet. |
| 16:Baglæns længdeleje snit 3: Andet brystsegment | Exviceration (udtagning af abdominale organger). Fiksering med dobbeltkrog. Monteret føtotom. Savtrådsløkken omkring fosterkroppen, vinkelret på denne lige bag for scapula. |
| 17:Baglæns længdeleje Fremtrækningsforsøg efter snit 3: Andet brystsegment | Forben underslås. Fødselskæder omkring forben. Dobbeltkrog i hvirvelsøjlen eller ribben. Under fremtrækning trykkes hvirvel ventralt og beskyttes. |
| 18:Baglæns længdeleje snit 4: Halvering af forpart (taskesnit) | Fiksering med dobbeltkroge. Slyngefører med savtråd over fosterets ryg, nedover hals og kaudalt mellem forben. Savtråd monteres i føtotom. Føtotomhoved ved modsatte snitrand. Indsavning til midtlinien. (Placering af savtråd som remmen på en skuldertaske). |
| 19:Leje | Fosterets længdeakse i forhold til fødselsvejens længdealse |
| 20:Stilling | Fosterets ryg i forhold til moderdyrets ryg |
| 21:Holdning | Fosterets lemmer i forhold til fødselsvejens akse |
| 22:Længdeleje, forlæns og baglæns | Fosterets længdeakse er parallel med fødselsvejens længdeakse. Forlæns: Fosterets forpart til fødsel. Baglæns: Fosterets bagpart til fødsel. |
| 23:Skråleje | Fosterets længdeakse er skråstillet i forhold til fødselsvejens længdeakse. |
| 24:Leje: Tværleje, Vandret forrest el. bagerst, Lodret forrest el. bagerst | Fosterets længdeakse er placeret på tværs af fødselsvejen. Vandret forrest: ekstremiteter til fødsel. Vandret bagerst: ingen ekstremiteter til fødsel. Lodret forrest:Ekstremiteter til fødsel. Lodret bagerst:ingen ekstremiteter til fødsel. |
| 25:Stilling: øverste, underste og side (V/H) stilling | Øverste: Fosterets ryg vender mod moderdyrets. Underste: Fosterets ryg vender mod moderdyrets bugvæg. Side V:Fosterets ryg vender mod moderdyrets venstre side. Side H:Fosterets ryg vender mod moderdyrets højre side. |
| 26:Holdning: Normal og holdningsfejl | Normal: De til fødsel liggende ekstremiteter er udstrakte mod fødselsvejen. Holdningsfejl: Ene eller flere af de til fødsel liggende ekstremiteter er flekteret i et eller flere led. |
| 27:Hvad er kryobiologi | Læren om effekten af lave temperaturer på biologiske systemer. Frysning af sæd og embryoner |
| 28:Hvad kan forud sage celledød ved kryobiologi | Kuldechok, salt -koncentrationen(for hurtig nedfrysning) og intracellulære iskrystaller (for langsom nedfrysning) |
| 29:Hvad sker der med membranen ved nedkøling til 10-15 C | Lipidmembranerne bliver ustaille pga. der sker en faseovergang fra flydende til fast og det er en af de ting der afgøre om cellen overlever nedfrysningen. Når de når under 5C så har membranerne stabilliseret sig. |
| 30: Hvilke stoffer stabiliserer cellemembranen under nedfrysning af sæd og til hvilke dyr bruges de | Lipider fra æggeblomme bruges til tyr, vædder, buk, hund og evt. hest. Mælkepulver -kasein bruges i hingstesæd fortyndere som Kenny, EZm, INRA 96 m.fl. |
| 31: Nævn nogle af de frysebeskyttende stoffer -kryoprotektiva, der penetrerer membranen og hvilken effekt netop disse har | Dimethylsulfoxide DMSO, Glycerol (sperm 1952), Ethylen glycol EG, Propylenglycol PG, Alkohol. OH-grupper stabiliserer H2O Glas fase ved 50-60% konc. Tilsætning reducerer mængden af is i mediet herved reduceres også osmotisk stress. |
| 32:Kan kryoprotektiva være toksiske for sædceller | Ja, i forkert konc og nedkølingshastighed. |
| 33:Nævn nogle af de ikke penetrerende kryoprotektiva og et dehydrerende kryoprotektiva. | Ikke penetrerende: Serum, Albumin, Dextran, Æggeblomme (lipider), Mælkeprotein (kasein), Soyaprotein. Dehydrerende:sucrose |
| 34:Hvilken virkning har kryoprotektiva, der beskytter sædcellerne og hvad skal konc af kryoprotektiva være | De sænker salt konc ved at øge vand % dvs. der fryses mere vand ved f.eks. -20C. Koncentrationen af kryoprotektivum Er >50-60%, der dannes en GLAS fase Ingen is krystaller i cytoplasma: CELLEN KAN OVERLEVE |
| 35:Hvad er det der under frysefasen gør at cellen overlever at blive lagt i flydende nitrogen | Under optimal langsom afkøling dehydreres cellen. Ved overførsel til LN stivner cellen indhold uden at der dannes iskrystaller intracellulært -en såkaldt glas fase |
| 36:Hvad sker der når der dannes iskrystaller pericellulært | 1) Vand til fast form peri-cellulært. DET OSMOTISKE TRYK STIGER ekstracellulært. 2)Intra cellulært vand der ikke er bundet til cellestrukturer diffunderer ud af cellen Det intra cellulære osmotiske tryk bliver det samme som ekstracellulært (optimalt) |
| 37:Ved hvilken temperatur opbevares nedfrosset sæd | -196 C |
| 38: Hvad afhænger overlevelse af ved optøning af frysesæd | Hvilket kryoprotektivum der er brugt og med hvilken hastiged de blev frosset med |
| 39:Med hvilken hastighed skal sæd og embryoner optøes ved | Hastighed ca 40 C/sekund |
| 40:Hvad er det der gør at sædceller og embryoner bedst overlever hurtig optøning | Glasfasens ustabile temperaturområde ved ca – 70 C gennemløbes på mindre end et sekund cellen/embryonet er evt. funktionel |
| 41: Hvordan er proceduren som regel for optøning af sæd og embryoner og hvornår er den er anderledes | Sæd og enbryoner optøs på samme måde: Vandbad ved 35 C i ca 6 sekunder, men generelt følges instruktion fra producent |
| 42:Opsumer stadierne i kryopreservation både frysning og optøning og hvor er faldgruberne | Ekvilibrering med frysebeskyttende stof(fer), Afkøling til 0C, Induktion af isfase ved ca –5C, Frysefasen 0,3C til -30C, DIREKTE TIL LN, Opbevaringstemp –196C, Optøning Faktorer: medium, kryoprotektivum samt Afkøling, frysning, optøning: C/min |
| 43:Beskriv klargøring af tyresæd til nedfrysning fra opsamling af ejakulat til de fyldes på strå | Vandbad 35C (initial fortynding 1:1). Koncentrationsbestemmelse (Makler, fotometer, Flow C). Vitalitets % og udregning af antal insem doser.Fortynding med TRIS 7 % glycerol + 25% æggeblomme. Fyldes på 0.25ml strå ved 20C el 5C. 10 mil vitale i hvert strå |
| 44:Beskriv nedfrysning af tyresæd fyldt på strå og til de tøes op | Ekvilibrering 5 timer ved 5C. Fryses 40 C/min. Opbevaring flydende LN ved – 196C. Optøning vand ved 37C (ca 40C/sekund) |
| 45:Hvorfor ekvilibreres tyresæd i 5 timer | Ekvilibrering ved 5 C i 3 til 5 timer stabiliserer cellemembraner. Flow cytometri har vist at 5 timer er bedre end 3 timer |
| 46:Hvad er akrosom reaktion(AR), hvilken effekt har frysning af sæd på akrosom reaktion og hvad betyder dette | AR: Fusion mel ydre akrosomkappe membran og sædcellemembran.Øget risiko for dette efter optøning.øget motalitet i kort tid+død, motaliteten tjekkes efter 5 +30 min |
| 47:Dybfrysning Hingstespermier beskriv tysk metode | Fortynding 1:1 med Glukose EDTA. Centrifugering 2250G i 2 min supernatant fjernes. Resuspendering med Laktose-EDTA Glycerol 2,5% æggeblomme 10%. 2,5ml Maxi strå 1000 mill vitale spermier totalt. Optøning 40 sek 50C vurdering efter 5 og 30 min |
| 48:Danske krav til fryse sæd -antal vitale og progressiv motilitet | AI dosis 250 mil VITALE efter optøning Progressiv Motilitet>25% |
| 49:Hvad er kapacitering | Kapacitering:modning af sædcellen så den kan akrosom reagere. Kapacitering sker nemmere når membranen stresses v varrirende temp |
| 50:Hvad er mekanismen bag udskillelsen af FSH & LH og hvad er disse hormoners effekt | Hypothalamus styrer udskillesen af FSH & LH ved pulsatil udskillelse af GnRH, amplitude og frekvens af denne udskillelse afhænger af stadiet af østralcyklus. FSH: dominerende under follikelvækst. LH: dominerer under follikelmodning og ovulation |
| 51:Regression af CL | Østrogen stigning fra frem voksede follikler, hvilket øger antal oxytocinreceptorer i endometriet. Når oxytocin udskilles fra CL aktiveres receptorer og PG dannes. PG overføres fra uterus til ovariet pulsatilt+progesteron+østrogen ->luteolyse |
| 52:Hvilken feedback sker der efter regresion af CL og hvilket stof står bag | Luteolyse giver et fald i progesteron. Progesteron udpver en negativ feedback på hypothalamus udskillelse af GnRH, så når progesteron niveauet falder, så øges FSH og LH udskilleslen. |
| 53:Hvordan er follikel modningen fra den autonome udvikling ind til rekruiteringen | Kun antrale follikler påvirkes af gonadotropiner.LH:ooccytmodning+stimu af thecacellerne til androgen produktion,der omdannes til østrogen og udskilles så der dannes flere FSH receptorer->øget følsomhed.Senere dannes LH-receptorer og præovulatoriske surge |
| 54:Hvordan sker rekruteringen af follikler | FSH stim af hurtigt voksende antrale follikler. Selektion:hurtig udvikling i et miljø, der hæmmer andre follikler. Flest FSH-receptorer, danner mest østrogen->↑ vaskularisering->↑ FSH & LH. Danner inhibin m negativ feedback på FSH->hindre andres vækst |
| 55:Hvad sker der med de follikler der ikke bliver dominerende | ophober androgen og bliver atretiske |
| 56:Hvordan sker ovulationen | Regresion af CL->progesteron↓->udskillelse af FSH og LH↑.↑ FSH -> ↑ østrogen udskillelse fra domminerende follikel. Hypothalamus er påhvirkelig for østrogen ca. hver 20. dag->↑GnRH->LH-top->ovulation |
| 57:Hvordan dannes CL | Efter ovulering vaskulariseres granulosaceller og thecaceller i bristede follikel(corpus hæmoragicum).LH->dannelse af gult pigment i cellerne-luteinceller.CL danner progesteron. Ved konstant LH niveau opretholdes CL |
| 58:Hvordan opretholdes CL og hvornår er en opretholdelse vigtig | Ved konstant LH niveau opretholdes CL->konstant højt progesteronniveau->ny ovulation undertrykkes. CL er en forudsætning for opretholdelse af drægtighedens første og sidste periode i samspil med placenta (artsafhængig) |
| 59:Hvilke dele af cyklus udgøre follikkelfasen og dannes der progesteron eller ej | Proøstrus og østrus ingen progesteron |
| 60:Hvilke dele af cyklus udgøre lutealfasen og dannes der progesteron eller ej | Metøstrus og diøstrus progesteron |
| 61:Hvordan ses proøstrus i forhold til adfærd, ovariet, uterus, vagina og vulva (hund) | Accepterer ikke parring. Follikelvækst og østrogen produktion. Regression af CL i polyøstrale dyr. Uterus:Forstørres, ødem i endometrie, forøget kirtelsekretion.Vagina: Hyperæmi, Forøget antal epithelceller, forhorning. Vulva hund: ødem, blodigt flåd |
| 62:Hvordan ses østrus i forhold til adfærd, ovariet, uterus, vagina, cervix | Bedækning accepteres. Follikelvækst og østradiol (“østrogen”, E2)sekretion. Uterine, cervical og vaginale kirtler secernerer mucus. Hyperæmi af vagina og endometrium. Cervix bliver blødere. Ovulation i slutningen af brunst. |
| 63:Hvad er metøstrus og hvad sker der i ovariet i forhold til CL og produktionen af hormoner. Hvad sker der med sekretionen fra uterine, cervicale og vaginale kirtler | Perioden mel ovulation og udvikling af CL. Overgang fra østradiol (E2) til progesteron (P4) dominans. Granulosa celler bliver til luteinceller. CL dannes. Begyndende P4 sekretion. Reduktion i mængden af sekretion fra uterine, cervicale og vaginale kirtle |
| 64:Hvad sker der i ovariet, uterus og cervix under diøstrus | Funktionelt CL –Progesteron. Vækst af uterine kirtler. Cervix lukkes |
| 65:Hvordan er cyklus længden for ko, so, hoppe, ged, får, kat og hund | 21 dage for ko, so, hoppe og ged. Kat og får 17 dage og hund 6 mdr. |
| 66:Hvad påvirker melatonin og hvornår øges udskillesen af melationin hos fåret og hoppen | GnRH frigivelse:↑ i mørke, ↓ i lys.Får:↑ melatoninudskillelse ved kortere dagslængde stimulerer GnRH-udskillelse -> cyklus opstart. Hoppe:↓ af melatoninudskillelse ved længere dagslængde stim GnRH-udskillelse->cyklus opstart |
| 67:Hvis man vil udnytte mekanismen ved melatonin udskillelse til at få får eller hoppe igang hvad er så metoden | Får: Melatonin-administration fremskynder cyklus start. Hoppe:Lysprogram |
| 68:Hvilke ydre og indre faktorer påvirker GnRHs udskillelse | Steroider fra ovarier el. testes. Dagsrytme, årstid, pheromoner, ernæring, stress |
| 69:Hvilke ikke hormonelle metoder findes til hjælp til regulering af brunstcyklus | Lys, fodring og tilstedeværelse af handyr |
| 70:Hvilke hormonelle metoder findes til regulering af brunstcyklus | GnRH, FSH & LH, østrogener, progesteroner, prostaglandin og melatonin |
| 71:Hvad er effekten af at give GnRH og hvornår er det indikeret (præparat) | Syntetisk GnRH->udskillelse af gonadotropiner (FSH, LH). Indikationer: pseudodrægtighed hos hund el. til undertrykkelse af mælkeproduktion efter abort el fosterdød hos hund (Buserelin) |
| 72:Hvornår bruges GnRH agonist til handdyr (præparat) | Kemisk kasteration af hund (Deslorelin) |
| 73:Hvilken effekt har FSH i hundyr og i handyr og hvor | Hundyr: Follikeludvikling, Granulosaceller: Østradiolsyntese. Handyr: Testikler: Stimulerer spermatogenese, Sertolicellefunktion: Østradiolsyntese – rolle ukendt (Sertoliceller svarer til granulosaceller) |
| 74:Hvilken effekt hat LH i hundyr og handyr og hvor | Hundyr: Follikelmodning, Theca interna, Ovulation, Dannelse af CL, Luteinceller: Progesteronproduktion. Handyr: Testikler: Leydigske celler: Progesteron, der converteres til testosteron. (Leydigske celler svarer til thecaceller) |
| 75:Hvlike FSH lignende præparater findes der og hvad er indikaitonen | Superovulation hos kvæg (Tilladelse påkrævet). Pluset(ScanVet): Halvt FSH halvt LH, kort halveringstid, Injek 2 dg. Folltropin (Bioniche), 5 t halvering, FSH (og lidt LH), Injek 2 dg. Folligon (Intervet), PMSG/eCG, FSH og LH effekt (5 dg halveringstid) |
| 76:Hvliken effekt har equin Chorion Gonadotropin(eCG) og humant Chorion Gonadotropin (hCG) og hvad er indikationen | eCG (serum fra hopper) : FSH og LH effekt, anafrodisi hos søer og gylte, brunstsynkronisering søer. hCG (urin fra gravide kvinde): LH effekt, ovariecyster hos kvæg, ovulationsinduktion hos hest, kvæg og hund. |
| 77:Hvad er prolaktin, hvilken effekt har det | Hypofyseforlap hormon. Høj prolaktin koncentration initierer mælkesekretion. Luteotropt hos hund og kat |
| 78:Hvad er Cabergolin og hvilken effekt har det | Prolaktin inhibitor. Galastop: Pseudodrægtighed hos hund |
| 79:Hvilke steroidhormoner fra gonaderne findes der og hvorfor er de vigtige | Vigtige for udvikling af sekundære kønskarakteristika. Effekt på hjernen – brunst, libido(seksual drift). Feed-back på hypothalamus og hypofysen |
| 80:Hvordan påvirker østradiol uterus og hvornår produceres det | Brunst. Øget blood flow til vagina og vulva. Uterint ødem. Uterin motilitet: Øger både amplitude og frekvens af kontraktioner ved at potentiere effekten af oxytocin og PGF2a. Afslappelse af cervix i østrus |
| 81:Hvilken hormonel virkning har østradiol og hvor producers det | Produceres i folliklens granulosaceller. Negativ feedback på FSH udskillelse. LH har positiv effekt på E2 udskillelse, hvilket igen trigger LH bølgen. Stimulerer mitose: Vækst af yver- og endometriekirtler. Histo forandringer i vaginalepithel hos hund |
| 82:Forklar Two-cell, two-gonadotrophin model – østrogen syntese | LH påvirker Thecaceller til at producere testosteron. FSH og testosteron påvirker granulosaceller til at danne østrogen indtil LHtop indtræder. Der dannes LH-receptorer på granulosacellerne og der sker ovulation. |
| 83:Hvornår er progesteron nødvendig, hvor dannes det, hvad er effekten på cervix og uterus og hvordan påvirkes FSH og LH | “pro gestatio” – nødvendig for opretholdelse af drægtighed. Dannes af CL. Hindrer brunst tegn. Cervix lukket. Udvikler endometriets sekretoriske evne. ↓ uteruskontraktioner -Progesteron blok. Positiv feedback på FSH og negativ effekt på LH |
| 84:Progesteron lignende præparater og deres indikation | Altrenogest: Regumate: Opretholdelse af drægtighed hos hest (?), Adfærdsregulation hest. Medroxy progesteron acetat: Perlutex el Promon: Løbetidsudsættelse og afbrydelse |
| 85:Hvad stimulerer testosteron og hvilken feedback har det på hypofysen og hypothalamus og hvor produceres det | Stim spermatogenesen og modning i epididymis. Stim accessoriske kønskirtlers sekretion. Udvikler maskuline sek kønskarakteristika. Stim muskeldannelse – anabolsk effekt. Stim libido. Negativ feedback på hypothalamus og hypofysen. Leydigske celler i testis |
| 86:Hvor produceres Inhibin og hvilken effekt har det på FSH | Produceres af granulosaceller i antrale follikler. Inhibin og oestradiol nedregulerer FSH sekretion |
| 87:Hvordan påvirker progesteron, oestradiol og inhibin FSH og LH | Progesterone: FSH↑ LH↓ . Oestradiol: FSH↓ LH↑ . Inhibin: FSH↓ |
| 88:Prostaglandin præparater og deres indikation | Dinoprost tromethamin: Dinolytic. Cloprostenol: Estrumat, Genestran, Cyclix. Luprostiol: ProsolvinBrunst induktion. Abort induktion. Fødselsinduktion: obs obs ikke alle dyr, Kombiner gerne med glucocorticoid. Uterus kontraktion |
| 89:Beskriv ægdannelse i det embryologiske stadie | Kønsceller udvikles fra kimceller i blommesækken → vandrer ind til gonaderne. Dannes oogonier -> primære oocyter. 1. meiotiske deling sker i fosterstadiet, hvor der dannes primordialfollikler. Modning af oocyteri et hvilestadie indtil puberteten |
| 90:Beskriv ægdannelsen i puberteten indtil rekruteringen | Follikel danner str. granulosom->primær f. Sek f:primær oocyt omringet af flerlaget epithel m granulosaceller, der secernerer zona pelucida, dannelse af thecacellelag(senere). Senere: antrum ml granulosacellerne og tertiære f -> rekrutering |
| 91:Beskriv follikeldynamiken for de løbende fremvoksende follikler (F) med rekrutering, selektion og dominas | F m flest FSH recep udskiller mere østrogen-> ↑ vaskularisering → mere FSH og LH→ udskillelse af inhibin: -feedback på FSH → undertrykker andre F → ophober androgen → atresi. Ovulation af den dominante F: CL regre->progesteron↓ |
| 92:Beskriv hvordan ovulationen sker | Når der sker en LH top udtynder follikelvæggen, hvilket leder til stigmadannelse. LH stimulerer dannelsen af prostaglandiner → kontraktion af glat muskulatur i ovarie og follikel → ovulation |
| 93:Hvordan transporteres efter ovulationen | Folliklen m væske udtømmes, æg opfanges af fimbriae på istmus på infundibulum. Væskestrømen i ovidukten som i den østrale fase går fra istmus mod ampulla (ud mod ovariet) og efter ovulationen fra ampulla mod istmus (ind mod uterus) = cilliært epithel |
| 94:Hvordan sker befrugtningen af ægget og hvor | Kapacitering(spermiens tilpasning til hundyret v interaktion m slimhinden).Yderste lag over acrosomale del fjernes->perforere corona radiata.Acrosomalreaktion:sædcellen binder sig til zona pelucisa, den ændre overflade så den kan penetrere oocyten.Ampulla |
| 95:Hvad sker der efter befrugtning i ampulla tuba uterina med zygoten | mitoser+transporteres vha peristaltiske kontraktioner og ciliære væskestrøm mod uterus. I uterus (ko: 3-4 dg, Ca/Fe: 5-8 dg) dannes morulastadie:16-32 celler. Morulaen -> blastocyst, zona pelucida afstødes dg 9. Indtil da kun ringe vækst af ægmassen |
| 96:Hvordan sker den maternelle genkendelse af fosteret og hvordan opretholdes drægtigheden (OD) | Oprethold af CL → progesteron. Fostret forhindre CL regre og antigensvar fra moderen (induktion af immuntolerance). Embryonet signalerer sin tilstedeværelse til uterus og moderdyr v at forlænge CL fasen. Progesteron OD, -feedback på hypoth→ ↓FSH/LH |
| 97:Hvorlænge opretholdes CL hos hund | Hos hund sker ingen udskillelse af PG fra uterus dvs. CL opretholdes i 63 dage uanset drægtighedsstatus. |
| 98:Opretholdelse af drægtighed specifikt for Ko i forhold til dannelsen af progesteron | CL danner progesteron under hele drægtigheden, men mest indtil dag 200 og igen mod slut. Placenta er ansvarlig for progesteronudskillelse fra dag 200-280 |
| 99:Opretholdelse af drægtighed specifikt for So i forhold til CL og progesteron | CL er nødvendig i hele drægtighedsperioden!! Progesteronkoncentrationen er ikke afhængig af antal fostre, kun af at endometriet er dækket af fosterhinder (kræver mindst 4 embryoner) |
| 100:Opretholdelse af drægtighed specifikt for Hest i forhold til embryo migration | Embryomigration i lumen af uterus → nedregulering af oxytocin-receptorer → PG nedreguleres. Embryo → østrogen → ↑ uteroferin (glycoprotein) fra uterus. PGF sekretion fra uterus blokeres. Embryomigration dag 12-16→forlænger CL-levetid |
| 101:Opretholdelse af drægtighed specifikt for Kat i forhold til relaxin og CL | CL ikke nødvendig i hele drægtigheden. Relaxin inhiberer uterin aktivitet (binding af oxytocin til receptorer) |
| 102:Hvad er definitionen på embryonal fosterdød | frem til dag 42 i drægtigheden (uanset dyreart), hvor organogenesen afsluttes. Ved død i embryonalstadiet sker en omløbning. Hos kvæg; hvis der sker embryonaldød før dag 16 (time of maternal recognition) så ses en ny brunst til forventet tidspunkt |
| 103:Hvad er definitionen på føtal fosterdød | fra dag 42 til fødsel. Død efter dag 42 → abort, tidlig (første halvdel af drægtighed) eller sen (sidste halvdel) |
| 104:Hvilke genetiske og epigenetiske årsager kan der være til embryonal el føtal fosterdød | Genetiske årsager: enkeltgendefekter (dominante eller recessive), multiple gener el kromosomanomalier. Epigenetiske årsager: methyleringsgrad |
| 105:Hvilke miljømæssige og infektiøse årsager kan der være til embryonal el føtal fosterdød | Miljømæssige: stress, klima, ernæring, hormoner, uterine, embryo-maternel interaktion (fx fejl i føto-maternelle genkendelse), terratogent. Infektiøse: leptospira, neospora, toxoplasma, Q-feber, tritrichomoniasis, brucella, vibriose, bvd, ibr |
| 106:Hvornår er resorption en følge af embryonal død | Når den embryonale død sker inden den maternelle genkendelse så vender dyret tilbage til østrus, eller østruscyklen bliver forlænget |
| 107:Hvornår ses pyometra som følge af embryonaldød | Når den embryonale død er som følge af en infektion. Hos kvæg ses persisterende CL, lukket cervix og pus akkumulation i livmoderen, som især er karakteristisk ved infektion med Tritrichomonas foetus |
| 108:Hvornår i drægtigheden vil fosterdød resultere i maseration eller mumufikation | Hvis fosterdøden sker efter at knogleossifikationen er startet |
| 109:Hvordan ser maseration ud og hvordan er cervix | Cervix er åben (bakterier ind), der er inficeret, hensmeltende putrid lugtende indhold og knoglestumper i uterus. Endometriet ødelægges, og moderdyret er alment påvirket |
| 110:Hvordan ser mumifikation ud, hvordan er cervix og hvordan behandles det | Cervix-lukket. Fast sammenhængende struktur i uterus som er udtørret og beklædt med hud. Det er dehydreret og sterilt→ingen lugt. Der ses ofte en forlænget drægtighed, og behandlingen er induktion af abort/fødsel vha luteolyse ved brug af prostaglandiner |
| 111:Hvad er definitionen på abort | udstødning af foster fra placentation til levedygtighed; kvæg dag 42-260, hest dag 42-300 |
| 112:Hvad er de visuelle brunsttegn | brunstflåd (glasklart, tyndt og trådtrækkende slim), rastløshed (fx opspring, brølen), løftet hale og ødematøs vulva. Ved krydset ses slappe bækkenligamenter og høj halerod |
| 113:Hvornår skal der foretages gynækologisk undersøgelse forud for AI og efter kælvning og hvad vil man se efter | Undersøgelsen skal ske 3-4 uger efter kælvning (involution skal være afsluttet). Der kan eventuelt ses en opheling af udrivning (3. grad) |
| 114:Hvordan ser flåd fra vulva ud i østrus, diøstrus og proøstrus | sejt, trådtrækkende let uklart i proøstrus, klart i østrus og sejt slim i varierende mængde i diøstrus |
| 115:Hvordan måles progesteron hos hund og hvad betyder følgende niveauer 2ng/ml, 4-10ng/ml og >10ng/ml | Hos hund er progesteronniveauet i anøstrus og proøstrus = 1ng/mL. Når niveauet er 2ng/mL kommer LH-toppen næste dag og ovulationen ses 2-3 dage derefter. Ved ovulationen er pogesteronniveauet 4-10ng/mL (gradvis stigning) og i diøstrus >10ng/mL. Måles:blod |
| 116:Hvordan er progesteron niveauet hos ko og hest, samt mulighed for LH måling hos hest | Ko:progesteronniveauet i mælk meget lavt hos v brunst og højt i diøstrus og hos drægtige køer. Hopper ses en østrogentop før ovulation. Målelig LH-isoform: kan først ses top postovulatorisk, men biologisk LH top er præovulatorisk |
| 117:Hvilke fødselslæsioner kan ses postpartum | Beskadigelse: n. obturatorius, n. ischiadicus og n. peroneus v svære el langvarige kælvninger. Blødninger fra uterus: beskadigede karunkler. Prolaps af organer(tyndtarme, blære, rektum, uterus). Lacerationer el kontusioner |
| 118:Hvornår er der tilbageholdt efterbyrdehos ko (Retentio secundarium)og hvodrdan behandlse tilbageholdt efterbyrde | Hos kvæg skal efterbyrden være afgået indenfor 12 timer. Man kan vente til dag 9-12, hvor den vil afgå naturligt husk af skæring over haserne. Forsøge selv at tage den ud, hvis det er muligt. Ilægge børstav |
| 119:Hvornår er der tilbageholdt efterbyrde hos hest | Den skal afgå med det samme ellers er den tilbageholdt. Forsøge at gøre det manuelt, give oxytocin, skylning af uterus og antibiotika. |
| 120:Hvornår ses septisk endometritis og hvad er agens | Opstår indenfor de første 10 dage efter kælvning. Agens er A. pyogenes, P. aeruguinosa og hæmolytiske streptokokker |
| 121:Hvilke kliniske tegn ses ved septisk endometritis og hvor lang tid vare forløbet | Der ses påvirket almentilstand med septikæmi, endotoksæmi og pyæmi samt ofte et stinkende lochialflåd. Forløbet er kortvarigt (2-6 dage) hvorefter der enten ses helbredelse eller død |
| 122: Hvordan behandles septisk endometritis | intensiv systemisk antibiotikabehandling, symptomatisk behandling (fx antiinflammatorisk, smertestillende), evt. drænage af uterus og uteritorier (intrauterin antibiotikabehandling). Begræns manipulation af uterus så meget som muligt i det akutte stadie |
| 123:Hvornår ses klinisk mild endometritis og hvad er symptomerne | Ses fra kælvning-8 uger post partum. Der ses ingen septiske eller almene symptomer, der er rødbrunt, gulligt eller pustilblandet flåd. Uterus er større og mere tykvægget (forhalet involution) end normalt, og der er samme flora som ved septisk endometritis |
| 124:Hvordan behandles klinisk mild endometritis | antibiotika (begrænset effekt), evt. PG (forårsager luteolyse → ny brunst, dvs. det er svært at vurdere effekten på selve endometritten). Der ses spontan helbredelse ved ubehandlede tilfælde |
| 125:Hvad er pyometra, hvad skyldes det og hvordan er de kliniske tegn | Ophobning af pus i uterus: fluktuerende og tykvægget.Prostaglandinproduktionen ophørt sfa endometriedysfunktion→persisterende CL så koen ikke kommer i brunst.Ingen brunst, og almenbefindende er upåvirket.Skelnes fra tidlig drægtighed:ingen chorion slip |
| 126:Hvordan behandles pyometra | A. pyogenes dominerer, men indholdet er ofte sterilt. Pyometra behandles med prostaglandin (luteolyse og under brunsten udtømmes pyometraindholdet) |
| 127:Gonadal hypoplasi syndrome ses typisk hos hvilken race | Ses hos både han- og hundyr. Hos svensk hvid fjeldkvæg er sygdommen arvelig (recessiv autosomal). Tilstanden kan også ses hos andre kvæg, men her er tilstanden dog ikke arvelig |
| 128:Vulva atresi ses typisk hos hvilken race, hvad kan det give af komplikationer og hvordan er terapien | Ses hos Jerseykvier (arveligt) og kan give årsag til dystokier. Der ses en konstriktion af både vulva og anus. Terapi: kirurgisk korrektion (incision) |
| 129:Hvad er Ovariel aganese | Mangelende udvikling af æggestokke. Kan være både uni- og bilateral og der ses ofte infantil uterus og cervix. Der ses acykli |
| 130:Hvordan er ovarierne ved Ovariel hypoplasi | Kan være uni- eller bilateral. Der ses små afunktionelle ovarier og udifferentieret parenkym |
| 131:Aplasi af de müllerske gange medfører hvilket i vagina, cervix, uterus og ovarierne og hvad er differentialdiagnosen | Anomalier i vagina, cervix og uterus. Ovarierne er normale, dvs cykliske. Den sekretoriske aktivitet er normal, hvilket leder til distension af lumen. Diff. diagnose: endometritis, (drægtighed) |
| 132:Manglende fusionering af de müllerske gange giver hvilke problemer med cervix og uterus | Dobbelt cervix (risiko for dystokier) og uterus didelphus (dvs også uterus er komplet delt) eller hymen persistens (vaginal lukning ved uretraåbningen, mellem vestibulum og vagina (typisk hos shorthornkvæg) |
| 133:Hvordan er de de müllerske gange hos tyrekvier samt hvad og hvornår sker dette | Total aplasi af müllerske gange. Der er vaskulære anastomoser mellem de to allantochorionsække hos heterozygote tvillinger i multiple drægtigheder, fra dag 30 sker en udveksling af kønsceller og müllerian inhibitory factor → kønsceller kimerisme |
| 134:Acykli efter drægtighed er normalt hvor længe og skyldes hvilket | Ses normalt lige efter kælvning (10-45 dage = normalt) da progesteron er højt). Der ses små, faste, inaktive, ”flade” ovarier og en atonisk uterus. Årsager er at progesteron nedregulerer den hypothalamo-hypofysære akse under drægtigheden |
| 135:Hvad skyldes acykli og hvordan behandles det | Negativ energibalance virker forlængende pga stress (→ mindsket IGF-1). Mangel på mineraler. Terapi: fjern udløsende årsag, behandle evt med eCG (men OBS, stimulerer multiovulation), eller behandling med GnRH (FSH stimulation, brunst efter 1-3 uger) |
| 136:Cystisk ovariel degeneration defineres hvordan og hvilket typer findes der. Hvordan behandles blandingscyster | follikler > 2,5cm i mere end 10 dage. Kan være follikelcyster, luteincyster eller en hver kombination heraf. GnRH i 14 dage → PG |
| 137:Hvad producerer lutein cyster, hvordan er de karakteriserede og hvilke kliniske tegn ses | progesteronproducerende → androgenproducerende. Der sker en maskulinisering → hanlig udseende og opførsel (brummerkøer, springer op men står ikke for opspring). Cysterne er tykvæggede ved palpation og behandles med prostaglandin |
| 138:Hvad producerer follikelcyster, hvad er de kliniske tegn og hvordan føles de ved palpation | De kan være østrogen el androgenproducerende (nymfomani, springer eller står). Høj halerod, slappe bækkenligamenter mm, afhængigt af om det er hhv granulosa- eller thecaceller, der dominerer folliklen. De er tyndvæggede ved palpation |
| 139:Hvordan er terapien for follikelcyster | Behandles m progesteron (ej tilladt i DK), GnRH og hCG (GnRH el hCG → luteinisering af follikelcyste eller ovulation af nye follikler → progesteron → LH-sekretion fra hypofysen → nedregulering af steroidproduktion). Ellers er den spontane helbredelse høj |
| 140:Hvordan behandles laceration af perineum | 2. grad = dyberegående udrivning → urovagina, pneumovagina. 3. grad = kloakdannelse → fækal kontamination → vaginitis, cervicitis, endometritis). Terapi: Cashlick efter 8 uger (heling per sekundam, derefter suturering |
| 141:Hvilke traumer kan der forekomme under fødslen | Laceration af perineum, vaginallaceration og laceration af a. vaginalis |
| 142:Hvad er terapien for vaginallaceration | 3. grad = rektovaginal fisteldannelse. Terapi: suturering umiddelbart postpartum |
| 143:Hvad er ovariale-bursale adhæranser, hvornår ses de typisk og hvad kan årsagen være | Fibrinøse strengdannelser mellem bursa og ovarium. Ses ofte i forbindelse med cystisk ovariel degeneration (COD). Årsager kan være en ascenderende infektion (fx pyometra, salpingitis, endometritis), peritonitis, klemning af cyster/CL, arvæv fra gammelt CL |
| 144:de ovariobursale adhærancer er massive kan det medføre hvilket og hvordan stilles diagnosen | Der kanses reduceret æg- og sædtransport, og hvis det er bilateralt kan der ses infertilitet. Det er en mulig årsag til anovulation og luteinisering af præovulatoriske follikler. Diagnosen stilles ved rektal palpation |
| 145:Hvad kan salpingitis medføre | Der kan ses hydrosalpinx hvis ovariale-bursale adhærancer lukker for afløb. Pyosalpinx, hvis hydrosalpinx invaderes af pyogene bakterier (A. pyogenes), pachysalpinx, udfyldt med bindevæv efter inflammation |
| 146:Hvad kan årsagerne til ovaritis være og er det noget der ses ofte | meget sjælden. Mulige årsager kan være tuberkulose og brucella, absces som følge af pyæmi |
| 147:Hvad er de hyppigste tumorer i reproduktionsorganerne hos ko, hvad producerer de og hvilke tumorer er Diff. til mummificeret foster | Ovarieblastomer = granulosacelletumorer. Er de hyppigste tumorer i reproduktionsorganerne hos ko. De er steroidproducerende (østrogen eller androgen) og oftest benigne. Uterustumorer: ret sjældne hos kvæg. Diff. diagnose er mummificeret foster |
| 148:Hvilke venerisk overførte sygdomme findes hos kvæg | Campylobactor fetus spp veneralis (DK fri), Tritrichomonas fetus (DK fri, men kontrol), IBR(infektiøs bovin rhinotracheitis)/IPV(infektiøs pustuløs vulvovaginits)(DK fri, men kontrol) |
| 149:Hvilke reproduktionsrelaterede ikke venerisk overførte sygdomme findes hos kvæg, hvilke er Danmark officielt fri for og hvilke er zoonozer(*) | BVD (DK fri), Neospora caninum, *Brucella abortus (DK fri), *Leptospira interrognas, *Q-feber, Leukose, Tuberkulose (DK fri), Chlamydia psitaci |
| 150:Beskriv hvordan Campylobacter fetus spp veneralis (vibriose)påvirker han og hun dyr | Handyr:bærere.Hundyr:infektion i vagina,cervix,uterus+ovidukt.Normal fertilisation, men tidlig embryonal død → udstødning af embryo og irregulære brunstintervaller. Akut: ufrugtbarhed.Kronisk: abort (hyppigst 5-6 mdr) -> resistens efter 3-4 mdr |
| 151:Findes Tritrichomonas fetus i DK, hvordan overføres den og hvilke organer koloniseres | Er ikke påvist i DK i 40 år., men der testes stadig for det på tyrestationer (lovgivning vedr. tyre på tyrestation). Overføres coitalt og mekanisk – også ved AI. Den koloniserer først vagina, cervix, uterus, salpinx |
| 152:Hvad forudsager Tritrichomonas fetus af infektioner og hvordan kan den påvirke en drægtighed | Vulvovaginitis, cervicitis, katarrhalsk endometritis og siden embryonaldød og tidlig fosterdød (maceration ved fosterdød efter 4 mdr). Køerne er ufrugtbare i 3-5 mdr med regelmæssige østralperioder. Sygdommen er selvbegrænsende og rensende (ofte Pyometra) |
| 153:Hvilke -itis giver Bovin Herpes Virus 1, hvordan overføres den, hvordan påvirkes frugtbarheden og drægtigheden | rhinotracheitis, konjunktivitis, keratokonjunktivitis, encephalitis (kalve), vaginitis, endometritis og balanoposthitis (inflammation af penis og preputium). Er oftest coitalt overført. Der ses nedsat frugtbarhed, tidlig fosterdød, forkortet østralperiode |
| 154:Forekommer BVD i DK, er det anmeldepligtigt, hvordan sker overførslen og | Sygdommen er anmeldepligtig og forekommer sporadisk i Sønderjylland. BVD er et pestivirus som overføres via direkte kontakt, coitus og inseminering, samt via PI-dyr (som udskiller virus med alle sekreter), samt vertikal transmission (passerer placenta) |
| 155:Forekommer Neospora caninum i DK, hvem er hovedvært, hvordan sker overførslen, hvordan er de kliniske tegn, hvilke læsioner får fosteret og kan smitte undgås | hyppig abortårsag i DK. Hund er mellem- og hovedvært. Infektionen:horisontal fra hund, vertikal (transplacental). Ingen kliniske tegn hos moderdyret. Foster: læsioner i hjerne, hjerte og placenta. Sporadiske aborter i sidste trimester. Undgå hunde |
| 156:Kan maternelle antistoffer beskytte foster mod BVD, hvad sker der ved smitter under drægtigheden, kan PI ko få rask kalv og findes der en behandling | Maternelle antistoffer beskytter v inseminering, mens en drægtig ko, der smittes overføger via placenta: 1.semester:PI klav evt. misdannelser/abort. 2.trimester:abort(autolyseret). 3. trimester:immunokompetent foster fødes.PI ko ->PI kalv.Ingen behandling |
| 157:Forekommer Brucella abortus i DK, er den anmelde plige og en zoonose. Hvordan sker smitte og hvilke konsekvenser har det | 3xJa. Smitter over slimhinder og forårsager akut placentitis og endometritis → kastning i sidste trimester. Der kan ses en temporær / vedvarende ufrugtbarhed: clearance fra genitalorganer efter 2 mdr → som regel ikke PI efter en drægtighedsperiode |
| 158:Forekommer Leptospira interrogans i DK, er det en zoonose, hvordan sker smitte, hvad er behandlingen | Sporadsik. JA. Smitter over slimhinder og forårsager akut placentitis og endometritis → kastning i sidste trimester. Der kan ses en temporær / vedvarende ufrugtbarhed: clearance fra genitalorganer efter 2 mdr → ofte ikke PI efter en drægtighedsperiode |
| 159:Forekommer Q-feber = Coxiella burnetti i DK , zoonose, overførsel og hvad kan det forudsage | Ses sporadisk i DK. Zoonose. Er påvist i DK siden 2005. Smitten overføres fra vilde pattedyr, flåter og mider via aerosoler, placenta, fostervand og mælk. Kan forårsage infertiliteter og aborter: endometritis 2-4 dage postpartum |
| 160:Findes tuberculose i DK og er det anmeldepligtigt | Dukker op i hjortefarme, ellers er DK erklæret TB-fri. Anmeldepligtig og lovgivning vedr. tyre på tyrestation |
| 161:Hvordan overføres Chlamydia psittaci, er den et væsentligt problem i DK | antistoffer påvist hos fostre i DK, dog ingen væsentlige abortproblemer. Transmission med sæd (coital og inseminering) |
| 162:Hvilket respons ser man ofte i forbindelse med inseminering af hopper | ”normal fysiologisk endometritis” (mating induced endometritis): migration af neutrofile granulocytter, opsonering af spermier, transport over cervix til vagina pga kontraktioner i uterusmuskulatur og cilieaktivitet |
| 163:Hvordan behandles persisterende mating induced endometritis hos hopper | skylning, oxytocin, cloprostenol (=PG) (som regel ikke AB) |
| 164:Prædisponerende faktorer for udvikling af endometritis er hvilke for hopper | labia vulvas anatomiske placering og funktionalitet. Insufficient labia vulva lukning -> pneumovagina → kronisk vaginitis (windsucker). Klinisk: dårlig vulva lukning, pneumovagina, dermatitis perinealt, vaginitis, endometritis og hvinskhed,halepisken |
| 165:Behandling af endometritis hos hoppe | induktion af brunst (PG), intrauterin skylning med fyisiologisk saltvand indtil rent, intrauterin AB-behandling udfra et antibiogram (fx penicillin, aminoglykosider, sulfa TMP). Evt systemisk AB-behandling, oxytocin eller PG |
| 166:Equin herpesvirus 3 påvirker hingsten på hvilken måde, hvor overlever virus og hvilke kliniske tegn kan ses på hoppen | coital exanthem hos hingst hvilket leder til vesikeldannelse og ulcerationer → hingsten vil ikke springe. Virus overlever latent i rygmarv. Små runde lyse pletter rundt om de ydre kønsorganer hos hopper kan være fra EHV3 infektion |
| 167:Equin herpesvirus 1 giver hvilke kliniske tegn | kan forårsage abortstorme (og kan også forårsage luftvejslidelse, paralyse, neonatal følsyge og uveitis/hyopyon). Virus kan ligge latent og reaktiveres ved stress. Hoppen aborterer oftest i det sidste trimester |
| 168:Equin herpesvirus 4 giver hvilke kliniske tegn | kan også sjældent forårsage abort, men forårsager oftest rhinotracheitis / pneumoni hos ungheste. |
| 169:Hvilke regler er der for avl med heste smittet med Equin herpesvirs | Der er ingen nationale regler: avlsforbund stiller krav |
| 170:Taylorella equigenitalis (CEM)ses hvornår hos hoppen og med hvilke kliniske tegn. Kan føl blive inficerede | Indenfor 2-10 dage efter bedækning, hvor der ses vandigt flåd med tilblandet pus fra vulva. Hoppen har nedsat frugtbarhed eller øget embryonal- og fosterdød. Hoppen kan være kronisk inficeret i sinus clitoridis. Føl:evt permanent inficerede |
| 171:Taylorella equigenitalis (CEM)påvirker hingsten på hvilken måde, hvordan spredes CEM og hvordan tages prøver for CEM | spredes venerisk (bedækning og AI). Hingsten er asymptomatisk (kan være kronisk smittebærer i diverticulum fossa glandis (her tages smegma prøver). Test foretages 2 gange med 7 dages mellemrum |
| 172:Kan Klebsiella og Pseudomonas spredes venerisk hos hest | Visse kapseltyper forårsager veneriske infektioner, mens andre er ikke-specifikke patogener. Ses sjældent, men når det ses er det især varmblod og travhingste |
| 173:Kan heste rense sig for Equin Arteritis Virus og er der noget man kan gøre hvis ikke | Hoppen renser sig typisk indenfor 5 uger. Persistere hingst:mere end 3-8 mdr-> renser sig sjældent selv. Man kan foretage en medicinsk kastration → testosteron niveau falder → atrofi af accessoriske kønskirtler (hvor virus har sit reservoir) → udrensning |
| 174:Equin Arteritis Virus (EAV) spredes på hvilken måde, hvorlænge vare infektionen og findes der vaccine | ): Virus spredes aerogent eller venerisk (virus udskilles i urin i akutfasen og via sæden ved PI (ligger i de accessoriske kønskirtler). Vararighed a) 2-5 uger, b) 3-8 mdr eller c) årevis. Kun c) udskiller virus. Vaccine: inaktiveret |
| 175:Hvad er de kliniske tegn på Equin Arteritis Virus | oftest asymptomatisk, men der kan ses feber, rhinitis, konjunktivitis, ødem (hoved, bug og ben), urticaria. Abort ses som et resultat af myometrie nekrose og ødem som leder til placental løsning og herved fosterdød. Abort ses typisk i sidste trimester |
| 176:Hvordan findes % drægtige af løbne køer og hvad er målet som regel | %DAL = antal køer drægtige / antal køer løbne.%DAL er af stor økonomisk betydning. Generelt er en procentdel på 90% eller derover tilfredsstillende |
| 177:Hvad er gennemsnitlige tomperiode i dage, hvilken anden variabel skal dette tal altid holdes op imod og hvad er som regel målet i dage | intervallet fra kælvning og indtil drægtighed igen opnås. Da tomperioden kun kan beregnes på de køer, der bliver drægtige, bør den altid sammenholdes med %DAL. For de fleste køer vil en tomperiode så kort som 40-60 dage være produktionsøkonomisk optimal |
| 178:Hvad er tilfredsstillende for antal insemineringer pr ko og er det noget der har store omkostninger ved udsving | < 2,5 er generelt tilfredsstillende. Omkostninger ved inseminering er i reglen små i forhold til værdien af %DAL og GT, men kan dog i særlige tilfælde (specielt kostbar sæd) være af betydning. Så den primære betydning er direkte omkostning |
| 179:Beskriv de tre trin i systematisk reproduktionskontrol for kvæg 1:Målsætning, 2:Resultatopgørelse(kontrol af om mål opfyldes), 3:Intervention(handlingsplan) | 1:konkrete parametre(%DAL,tomperiode),avlsmål(inseminering),andre måls(kælvningsfordeling.2:dataforudsætninger(registrering),opgørelsesmetode(manule/edb),præsentation(grafer)3:Rådgivning(regneark),løbende tiltag overvågning besætning el enkelt dyr,langsig |
| 180:Hvad måler følgende faktore, der har betydning for brunstkontrol: Kælvning til løbning (KL).Maxdage(MD).Cykluslængde (CL).Brunstobservationsraten (BOR).Konceptionsraten (KR): | KL: antal dage fra kælvning til inseminering ønskes påbegyndt.MD:antal dage fra kælvning til inseminering ikke længere ønskes.BOR): sandsynlighed for at en brunst observeres = sensitivitet.KR: sandsynlighed for given inseminering -> drægtighed |
| 181:Hvordan laves løbningssumkurve og hvad viser denne | Vurdere konceptionsraten: drægtighed per løbning, dvs løbninger der resulterer i drægtighed får værdien +1 og de der ikke gør det får værdien -1. Løbningssumkurven fremkommer ved akkumulering af de opnåede værdier i en kurve |
| 182:Hvad er sumkurve 90 og hvad anvendes de til | Hvor stor en del af de løbne køer, der er drægtige ≤ 90 dg efter kælvningen (%DAL + GT). Ændringer af hældningen er en god prognose for og vil i praksis udtrykke ændringer i den gennemsnitlige tomperiodes længde og/el ændringer i % drægtige af løbne køer |
| 183:For både løbningssumkurve og sumkruve 90 gælder hvilket i forhold til hældning og cut off | Hældningen udtrykker den relative fordeling mel +’er og –’er. Cut off skal justeres alt efter om man vil kunne se en ændring eller om målet er opnået: eksempelvis vil en ændring fra 150 til 120 dages tomperiode ikke observeres, hvis cut off er 90 |
| 184:Hvilke grupper af køer er under obsevation/undersøgelse ved enkeltdyrs reproduktionskontrol | Nykælvere, køer ikke observeret i brunst 50 dg efter kælvning, unormal brunst adfærd, unormal skedeflåd, drægtige med brunstsymptomer, køer med mange omløbninger>4 |
| 185:Beskriv spermiets embryologiske udvikling | Kønsceller fra blommesækken danner gonader m primordiale kønsceller -> gonocytter -> spermatogonier og omgivende epithelceller. Disse ligger i dvale i tubuli seminiferi contorti indtil puberteten, hvor de uddifferentieres til Sertoli og Leydigske celler |
| 186:Spermatogenesen består af hvilke tre faser og tager hvor lang tid | a) spermatocytogenesen, b) meiosen og c) spermiogenesen. Spermatogenesen tager ca 60 dage og denne periode er følsom overfor øget intratestikulær temperatur, toxiner, tungmetaller, radioaktiv stråling, endokrine forstyrrelser, traume og infektion |
| 187:Spermatogenesen er afhængig af hvilke to hormoner og hvorfor. Hvordan påvirker testosteron LH's feedback | FSH og LH. LH stimulerer de Leydigske celler til at producere testosteron. Testosteron leder til øget lokal vækstfaktor (IGF), øget blodtilførsel, mitosehastighed og er nødvendig for spermatogenesen og den følgende modning i epididymis. Negativ |
| 188:Hvordan sikres den høje androgene konc i tubuli seminiferousus og epididymis | FSH targetceller er sertoliceller, hvilke stimuleres til at secernere androgenbindende protein, som binder til testosteron i tubulilumen og på denne måde sikrer en høj androgenkoncentration i tubuli seminiferousus og epididymis |
| 189:Under påvirkning af FSH danner sertolicellerne hvilke stoffer | Under påvirkning af FSH danner sertolicellerne østrogener (kun hos orne og hingst) og DHT (dihydrotestosteron). Sertolicellerne producerer inhibin, som hæmmer hypofysens udskillelse af FSH. Pyruvat og laktat dannes også i sertolicellerne |
| 190:HVad sker der i spermatocytogenesen | I spermatocytogenesen multipliceres spermatogonier mitotisk, hvilket først leder til dannelsen af stamcellespermatogonier, som efter mange mitoser og mellemstadier danner primære spermatocytter |
| 191:Hvad sker der i meiosen der sker efter spermatocytogenesen | De primære spermatocytter gennemgår siden den 1. meiotiske deling og bliver haploide. De bliver da til sekundære spermatocytter som efterfølgende gennemgår den 2. Meiotiske deling og bliver til spermatider |
| 192:Hvad sker der overordnet i spermiogenesen og hvilke fire faser består den af | Spermatider til spermier. Sker i 4 faser. 1) golgifasen 2) kappefasen 3) akrosomfasen 4) modningsfasen |
| 193:Beskriv de to første faser i spermatocytogenesen 1) golgifasen og 2)Kappefasen | (1) golgifasen, hvor proacrosomale granula dannes i golgiapparatet. Siden sker (2) kappefasen, hvor granula fusionerer til et stort akrosomgranula, som danner en akrosomkappe over en del af nukleus. Fragellum vokser også ud fra en centriole |
| 194:Beskriv 3)akrosomfasen og 4)modningsfasen fase i spermatocytogenesen | 3) spreder akrosomet sig ud over kernen og kernen vandrer til cellens periferi, udflades og forlænges. Halsen forlænges også. 4) sker endelige udformning af spermatider til spermier m frigivelse til lumen. Cytoplasmaet fagocyteres af sertolicellen |
| 195:Hvilken modning sker der af sædcellerne i epididymis | Her sker der en modning af cellemembranen gennem en reduktion af fosforlipidindhold. Cytoplasma flyttes fra proksimal til distal dråbe og evnen til bevægelse udvikles. Modne spermier opbevares i cauda epididymis. |
| 196:Ejakulatet består af hvilke dele | Kuldefølsomt (undersøgelse ca 35 grader). Sæd dannes i testiklerne og sædplasma er sekret fra gll. vesicularis, prostata og gl. bulbourethralis. Fungerer bla som næringsmedie og buffer. |
| 197:Hvilken effekt har mangel på FSH og LH på testis og hvad producere sertolicellerne som er en forudsætning for spermiogenesen | Sertoliceller: androgen-bindende protein og høj testosteron koncentration er en forudsætning for spermiogenesen. Ved mangel på FSH og LH vil man derfor se testikelatrofi. |
| 198:Ved androligisk undersøgelse bør anamnese indeholde hvilket | Hunnen der er infertil (antallet af parrede hunner og miljøet hvor de parres) Årstid, tidligere reproduktionsresultater (congenital/erhvervet,management/patologisk) ,alder,temperament og ejers definition på infertil |
| 199:Ved andrologisk undersøgelse bør hvilket være medtaget når den almene kliniske undersøgelse laves | Der undersøges seksuel erfaring, huldværdi og sygdomshistorie, dominans fra ejer. |
| 200:Ved andrologisk undersøgelse laves en specifik genitalundersøgelse af 1) scrotum, 2) epididymis, 3) testes og 4) Ductus deferens hvordan undersøges disse områder klinisk | 1:symmetri, temp (se efter om den har en scrotal dermatitis), størrelse, tekstur, position. 2: erkendes (caput og cauda). 3:frit bevægelige i scrotum.Ductus deferens4: palperes igennem scrotum, mærk evt vasektomi ar. Der måles testis højde og bredde |
| 201:Ved andrologisk undersøgelse laves en specifik genitalundersøgelse af Penis,præputium og præputialåbning, den frie del af penis og flexura sigmoidea hvordan undersøges disse områder | Penis undersøges. Der undersøges præputium og præputialåbning, undersøgelse af den frie del af penis og undersøgelse af flexura sigmoidea (kan palperes udefra). |
| 202:Hvordan er undersøgelsen af de accessoriske kønskirtler hos tyr, hingst, orne og hund | Tyr: via rektalpalpation (ampulla ductus deferentis, gll. vesicularis og pars pelvina canalis urogenitalis kan palperes).Hest,svin: kan intet palperes rektalt. Hos hund kan prostata palperes ved digital rektalpalpation |
| 203:Hvad bør man observere ved andrologiske undersøgelse og hvilken opsamling bør man foretage | Observation af dyrets respons til hundyr i brunst. Observation af parring. Opsamling af sæd (sæd- og ejakulationsundersøgelse) |
| 204:Hvilke kongenitale patologiske tilstande findes i urogenitalsystemet | Segmentær aplasi, persisterende frenulum, diphallus (dobbeltpenis), cystedannelser, mangelfuld udskaftning (kort m. retractor penis), hypoplasi af genitalsystemet, fejlposition af penis. |
| 205:Hvilke erhvervede patologiske tilstande findes i urogenitalsystemet | Scrotalhernie, hæmatom, urinvejssten, penisfraktur, phimosis (konstriktion af åbningen i præputium så den ikke kan trækkes tilbage over glans), paraphimosis (manglende evne til at trække penis ind i præputiet pga den hævede tilstand). Impotens |
| 206:Hvordan tappes sæd hos tyr, hingst, orne og hund. Hvad skal man være særligt opmærksom på. | vagina og fantom hos tyr, hingst og vædder (temperatur 40-45 grader, høj for at udløse ejakulationsrefleks, og med tryk. Tyr: 45-48 grader). TEMPERATUR, TRYK, HYGIEJNE. Hos orne og hund bruges digital manipulation |
| 207:Hvordan fungerer Simpel neural refleks ved erektion | Erektion kræver dominans af parasympaticus. Stimulation af glans penis → signaler via synapser i rygmarv med efferente neuroner → erektion |
| 208:Hvordan fungerer Neuroendokrin refleks ved erektion | Termal,taktil el visuel stimu→hypothalamus→ udsender GnRH+oxytocin fra hypofysen→hormonrecep i cauda epididymis påvirkes→spermier bevæger sig ind i ductus deferens.Syn+lugt påvirker PVN og mediale preoptiske område i hypothalamus → sympaticus ↓→ erektion |
| 209:Hvilken betydning har det for den hormonelle udskillelse hos handyr at de ikke har et surgecenteret i hypothalamus som hundyr | Handyr mangler surgecenteret i hypothalamus: testosteron i fosterstadiet nedregulerer surgecenteret → dvs ingen LH toppe som hos hundyr. LH udskilles kun på basal niveau, pulsatilt hver 2-4 timer |
| 210:Hvilke celler stimulerer LH hos han dyr, hvilket hormon producerer disse celler på denne baggrund og hvad medfører dannelsen af dette hormon | LH stimulerer de leydigske celler til at producere testosteron. Testosteron forårsager øget lokal IGF → øget mitosehastighed, øget blodtilførsel til urogenitalsystemet, vokalisering og produktion af prostatasekret og proteiner (muskler, anabolisk effekt) |
| 211:Hvilke to typer af penistyper findes der og hvilke arter har hvilken type | Fibroelastisk: orne, tyr og vædder Bulbocavernøs: hingst og hund. Ved erektion sker der en reflektorisk kontraktion af m. ischiocavernosus → det venøse afløb lukkes og penis fyldes med blod og bliver stiv og forlænget |
| 212:Ejakulationstyper tyr, orne, hingst og hund, antal fraktioner (F) og hvilken der er spermier i (S), ejakulationsvarighed (V), hvad består fragmenterne af | Bo: 1F, V 1 sek Su: 3F (prostatasekret+evt S–S–sialsyre+bulbourethralsekret(=gelfrak), V 5-25 min Eq: 3F (gl.bulbourethralis+evt S–S–mucoproteiner+gl. vesicularis(= gelfraktion), V 30-60 sek Ca: 3 F (+/-S–S–prostatasekret), V 1-5 min |
| 213:Hvordan er den makroskopiske undersøgelse af sæd | undersøge volumen, farve og evt. tilblandinger, konsistens |
| 214:Mikroskopisk undersøges motiliteten hvordan | progressivt motile spermier i % (subjektiv vurdering) undersøges på dråbepræparat med dækglas; obs – hold præparatet varmt og undersøg det med det samme efter få minutter er motiliteten allerede faldet. Kig også forskellige steder i præparatet. |
| 215:Hvordan undersøges morfologien mikroskopisk på sædceller samt vitale sædceller | eosin-nigrosinfarvning og sæd blandes (1 dråbe) → udstrygning på objektglas. Membranskader: røde (eosinpositive). Tæl 100 celler og se efter hoved/halefejl. Antal % vitale sædceller (normale eosinnegative) |
| 216:Hvordan koncentrations bestemmer man sæd | 1 dråbe formalin i den totale mængde. En 10 my stor dråbe i et Makler kammer. Tæl siden spermier i 10 felter og koncentrationen er tallet i milliarder/mL. Volumen x koncentration x vitale (nigrosin negative, normale) = |
| 217:Hvad er mio vitale/progressive motile > ?% for frisk sæd hos tyr, får/ged, orne, hingst og hund | Tyr: 5 mio vitale/progressive motile > 70%. Får/ged: 300 mio vitale/progressive motile > 90%. Orne: 2 mio vitale/progressive motile > 80%. Hingst: 500 mio vitale/progressive motile > 50%. Hund: 150 mio vitale/progressive motile > 60% |
| 218:Hvad er mio vitale for køle sæd hos hest, får/ged og hund | Hest: 1000 mio. Får/ged: 400 mio. Hund: 200 mio |
| 219:Hvad er mio vitale/progressive motile > ?% (V/PM) for frost sæd hos tyr, får/ged, orne, hingst og hund | Tyr: 10 mio V/PM > 50%. Får/ged: 200-450 mio V/PM > 50%. Orne: bruges ikke da det ikke kan tåles at køles ned (distribueres ved 16-18 grader). Hingst: 250 mio V/PM > 25%. Hund: 200 mio V/PM > 25% |
| 220:Hvad er insemineringsdosis | Antal vitale spermier der skal anvendes for at opnå optimalt drægtighedsresultat efter inseminering. Drægtighedsprocenten stiger ved at øge antallet af spermier til et vist individuelt niveau (= maksimalt kompensationsniveau) |
| 221:Hvad er en akrosomkappe og hvilken betydning har den | En membranbundet struktur som dækker den forreste del af spermatozo-hovedet. Den indeholder enzymer som er involverede i penetration af ægget. Sålænge kappen er intakt er spermiet ikke antigent og dermed beskyttet mod kønsvejens fagocyterende celler |
| 222:Hvad sker der ved en akrosomreaktion | Akrosomreaktion er en nedbrydning af akrosomkappen efter at spermatozoen har hæftet sig til zona pelucida. Den induceres af substanser fra oocyten og frislipper enzymer som er involverede i penetrationen af ægget |
| 223:Hvad indeholder spermiehovedet, mellemstykket og halen | Spermiehovedet: cellekernen med arvemassen (DNA) og er affladet, ovalt, ca 10 my meter langt hos tyr (samme tykkelse som æggets zona pelucida). Mellemstykke og hale indeholder de komplicerede muskelelementer som er ansvarlige for spermiets egenbevægels |
| 224:Opretholdelse af et spermies bevægelses evne kræver hvilket og hvordan danner spermier deres energi, hvilken effekt har pH på spermier | Miljøet indeholder tilstrækkelig brændstof. Energien til bevægelse dannes ved spermiernes stofskifte, som forbrænder fruktose, der nedbrydes til mælkesyre→↑ pH i miljøet, hvor spermierne befinder sig. ↓pH kritisk koagulerer proteinstoffer i spermierne→død |
| 225:Hvordan er opbygningen af en sædcelles hale | Består af et hovedstykke med mikrofibriller med fibrøs skede, et mellemstykke med en implantationsgruppe forrest og med mikrofibriller omgivet af mitokondrier, og et endestykke med færre mikrofibriller uden skede |
| 226:Hvordan kan hovedet og mellemstykket på en sædcelle være beskadiget. Kan en hovedfejl gøre sædcellen steril | Hovedfejl (værste): Fejlpakning af DNA (dårligere pakning med stigende alder). Akrosomfejl: hvis denne er beskadiget er spermiet oftest sterilt. Mellemstykkefejl: Kan være mangel på energi |
| 227:Hvilken betydning har hale fejl for sædcellens motilitet og hvad skyldes tilstedeværelsen af distaldråben | Umuliggør progressiv motilitet (afhængig af sværhedsgraden). Distaldråbe ses fx som tegn på en ufuldstændig modning af sædcellerne (fx hos handyr som er blevet brugt meget) – sertolicellerne har ikke nået at fagocytere al cytoplasma |
| 228:Hvilke årsager kan der være til for skellige fejl i sædceller. Hvordan påvirker feber sæddannelsen. Hvor lang tid går der fra sygdom til normalisering af sædproduktionen | Genetik, alder, miljø, infektioner (feber påvirker LH-puls dannelse → mindsket sæddannelse). Kan tage fra 10 dage til 2 mdr efter sygdom inden sæden normaliseres igen. Endokrine disrupters → blokering af transskriptionssted |
| 229:Hvor i genitalsystemet er primære, sekundære og tertiære defekter på spermier opstået. Hvilke fejl stor el lille påvirkning af fertiliteten | Pri: opstår under spermatogenesen (hoved og mellemstykke defekter). Sek: opstår i epididymis (droplets). Ter: defekter opstår efter ejakulation (temperatur, pH). Store: hoveddefekt, proximale dråber og akrosomdefekt. Små: haledefekt, løse hoveder |
| 230:Hvilke 3-4 ting skal fortyndere til sæd indeholde, hvad er optimal pH og hvad er mOsm | Isotoniske m ejakulatet (300 mOsm).pH 6,8-7,4.Glukose til bevægelsesapparatet. Membranstabiliserende mod fryseskader:lipoproteiner(kasein mælk:eq), æggeblomme,lipider(bo, eq, ca),sojaprotein (bo).Kryoprotektivum ved frostsæd.Antibiotika (su,eq,bo) |
| 231:Hvordan opbevares sæd og hvad gælder særligt for orne sæd og hvor må tyresæd opbevares | Alle andre end ornesæd køles og opbevares i specielle beholdere ved +4 grader. Ornesæd dør ved temperaturer < 15 grader. Frisk sæd anvendes indenfor 24-48 timer. Tyresæd må opbevares på tyrestation, semenshop og i besætningen |
| 232:Hvordan defineres et fertilt spermie og hvordan påvirker fortynderen dette | Fertilt spermie: progressiv motilitet, intakte membraner, kapacitere, befrugte, DNA stabilitet. Dette variere fra art til art og dyr til dyr alt efter hvilken fortynder der bruges og hvor godt det enkelte dyr fryser |
| 233:Beskriv overordnet processen for nedfrysning og optøning af sæd. Hvad gælder særligt for optøning af embryoner | Undersøgelse af frisk sæd, fortynding. Nedkøling til 0C og tilsætning af kryoprotektiveum. Frysefase 40C/min. Opbevaring -196C. Optøning 40C/min i 37C vandbad. Først i luft i 5 sekunder for at undgå at zona pelucida går i stykker, derefter 37C vandbad |
| 234:Hvad viser sensitiviteten ved brunstkontrol, hvad betyder det når den er høj eller lav og hvem ønsker høj sensitivitet | Sensitivitet (= følsomhed): hvor mange sande positive finder man (A/A+C). Hvis sensitiviteten er høj er mange brunstige testpositive → høj brunstobservationsrate. Hvis sensitiviteten er lav er der få af de brunstige som er testpositive. Ko-ejer |
| 235:Hvad viser specificiteten ved brunstkontrol, hvad betyder det når den er høj og lav og hvem ønsker høj specificitet | Specificitet (= nøjagtighed): hvor mange sande negative finder man (D/B+D). Høj specificitet: få af de testpostive er i virkeligheden ikke brunstige → høj konceptionsrate. Lav specificitet: mange af de testpositive er i virkeligheden ikke brunstige.Tyreej |
| 236:Hvad er fordelene ved AI hos kvæg | Ejakulat kan deles i flere insemineringsdoser, så et handyr kan befrugte mange hunner. Der kan ske international import/eksport af sæd. Der er et mindsket behov for handyr på de enkelte gårde. Bedre kontrol og forebyggelse af veneriske/genetiske sygdomme |
| 237:Hvad er ulemperne ved AI hos kvæg | Svært at detektere den fertile periode hos hundyret. Økonomiske omkostninger (uddannet personale). Hurtigere spredning af eventuelle genetiske defekter |
| 238:Hvem må inseminere køer og hvor må man opsamle sæd | Insemination må udføres af dyrlæge, inseminør eller ejer, hvis han har haft kursus og kun i egen besætning. Sædopsamlingen kan foregå på tyrestation eller hjemme (kun til eget brug). |
| 239:Hvordan er registreingen ved AI hos kvæg | Besøgte besætninger, inseminerede hundyr og sæddonor skal noteres og oplysningerne gemmes i 2 år |
| 240Hvornår er det optimale tidspunkt at inseminere en ko på | Ko: ovulerer ca 12 timer efter østrusperioden er slut. Østrusperioden:ca 12-24 timer. Ideelle tidspunkt for insemination: 6-12 timer før ovulation (el hvis brunst observeres om morgenen → insemineres om aftenen) |
| 241:Ved inseminering af ko, hvor deponeres sæden, hvad er insemineringsdosis og hvad er drægtighedsprocenten | Sæden deponeres i corpus uteri (man palperer ikke ovarierne hos ko forud for AI, pga risiko for intraabdominal ovulation). Frisk sæd: 5 mio vitale. Frosset sæd: 10 mio vitale. Drægtighedsprocent: Ca 50% kælver |
| 242:Hvem må inseminere får, hvornår er det bedste tidspunkt og hvad er konceptionsraten | Dyrlæger må inseminere, og ejer må inseminere egne dyr efter kursus. Hos får kan der bruges induceret østrus og en vasectomeret vædder → insemination 12-24 timer efter østrusstart.Konceptionsraten ved AI hos får er 65-80% (naturlig bedækning 98%) |
| 243:Hvordan er medtoden for AI hos får dvs. hvor deponeres det og hvordan | Sæden kan deponeres intravaginalt (sæden deponeres blindt), intracervikalt (der bruges et spekulum med lyskilde og sæden deponeres 1 cm inde i cervix), transcervicalt intrauterint eller laparoskopisk intrauterint (i DK kræver dette total anæstesi) |
| 244:Hvordan er konceptionsraten for ged i forhold til får, hvor deponeres sæden ved AI hos ged | Nemmere at passere cervix hos ged→ lettere at udføre en intrauterin insemination end hos får. Konceptionsraten med frostsæd er også højere hos ged end hos får, da gedesæd fryser bedre. Intracervikalt (bruges i praksis) el intrauterint |
| 245:Hvad er insemineringsdosis for får og ged for frisk-, køle- og frysesæd | Frisk sæd: 300 mio vitale og >90% progressive motile. Kølesæd: 400 mio vitale. Frostsæd: 200-450 mio vitale og >50% progressive motile |
| 246:Hvilke sygdomme skal orner være testet for før de må bruges til AI og hvad må de ikke have fået en vaccine i mod inden for de sidste 12 mdr | Ingen vaccine mod M&K de sidste 12 mdr hvis brug til KS. Isoleres i 30 dage og testes for: klassisk og afrikansk svinepest, brucellose, Aujeskys sygdom (ingen kliniske, serologiske eller virologiske tegn gennem 12 mdr), SVD, M&K (DK officielt fri) |
| 247:Hvem må inseminere søer, hvornår er det bedst at inseminere en so og hvor deponeres sæden. Ved hvilken temp skal orne sæd opbevares | Dyrlæge, inseminør, ejer efter bestået kursus.24 timers ”vindue” midt i østrus (østrus hos svin varer 2-3 dage), hvor soen viser stående brunst. Sæden deponeres intracervikalt, og soen udvikler peristaltiske bevægelser, der fører sæden ind i uterus. 18C |
| 248:Hvem må udføre AI på hest og hvem har ansvaret for at sæden er lovligt indført og registreret | Dyrlæge eller autoriseret hesteinseminør må inseminere. Ejer må IKKE! Sæden skal være opsamlet i DK eller lovligt indført (dyrlægens ansvar). Importøren skal være registreret i ministeriet og sikre sig at EU krav er overholdt. |
| 249:Hvornår er det mest optimalt at inseminere hoppen | Østruslængde er 5-8 dage og ovulationen sker i slutningen af østrus. Ydre brunsttegn, maks cervical dilatation, follikel >35mm og maksimalt endometrieødem → inseminere med frisk el transportsæd før ovulationen hver anden dag |
| 250:Hvad er insemineringsdosis for hest ved frisk, køle- og frostsæd | Insemineringsvolumen er 10-60 mL. Frisk sæd: 500 mio vitale og >50% progressive motile. Kølesæd: 1000 mio vitale. Frostsæd: 250 mio progressive motile efter optøning (NB! Mange hingste fryser dårligt) |
| 251:Hvor deponeres sæden ved inseminering af hoppen. Hvad er følprocenten for frostsæd, stationsbedækning og stodhingst | Sæden deponeres intrauterint vha en hånd i vagina og en finger i cervix ved indføring af kateter. Følprocenten: frostsæd (ca 50%) < stationsbedækning (ca 60%) < stodhingst (ca 70%) |
| 252:Hvordan er proceduren for inseminering af hoppe ved brunst inducering | Først scannes follikel hver 8. time. Når den er >35mm i diameter indgives hCG (LH effekt → LH top → ovulation) og der ses ovulation efter 36 timer. Man skal inseminere 24timer og 40timer efter brunstinduktion (indgivelse af hCG) |
| 253:Hvad er forudsætningerne for at AI ved induceret brunst virker | Forudsætningerne for at dette fungerer er at folliklen skal være 35mm i diameter og hoppen skal være i brunst med ødematøs slimhinde (hos hoppen er uterus slap som franskbrødsdej ved østrus, modsat den øgede tonus som ses i den bovine uterus i østrus). |
| 254:Hvordan er lovgivningen omkring inseminering af hest | Der er ingen lovgivning på området, så avlsforbundet bestemmer inseminationsreglerne. Fuldblodsheste: INGEN inseminering. Varmblod og travere: enten AI eller bedækning. Fjordheste og ponyracer: bedækning. Islandske heste: stod eller håndbedækning |
| 255:Hvordan er lovgivningen for inseminering af hund og kat | Lov om hold af dyr: Kun dyrlægen må inseminere. Der står intet om tapning, dvs det tolkes som at ejer selv må tappe. |
| 256:Hvad bruges måling af progesteron (P) til ved AI af hund | P (især ved frostsædinsemination) kan ovulationstidspunktet bestemmes: >2ng: LH top (ovulation ses 2-3 dage efter LH-top og inseminering bør foretages 2 dage efter ovulationen). Når P niveauet er på 4-10ng/ml er der ovulation, over 10ng/ml er der diøstrus |
| 257:Hvad er det ved tævens østrus der gør inseminering på det rigtige tidspunkt svært. Hvorlænge er hunde sæd vitalt intrauterint | Tæven har en forholdsvis lang periode med modtagelighed for hannen, men en relativ kort fertil periode. |
| 258:Hvordan bestemmes insemineringstidspunkt hos hund vha. cytologi | Anøstrus: primært parabasalceller, proøstrus: intermediære celler og mange RBC, østrus: mindsket antal RBC, >70% keratiniserede celler (inseminering), diøstrus: parabasalceller og hvide blodlegemer |
| 259:Ved vaginoskopi hvordan ser slimhinderne ud hos tæve i østrus | Vha spekulum / vaginoskop eller et optisk endoskop ses der i østrus blege slimhinder og skarpere folddannelse i forhold til proøstrus. |
| 260:Hvordan induceres ovulation hos kat, hvordan øges LH | Coitalt induceret LH-frigivelse (→ ovulation). Jo flere parringer, jo mere LH frigøres og jo større sandsynlighed er der for LH top og dermed ovulation |
| 261:Hvilke registreringer gør inseminøren ved inseminering | Inseminørene registrerer og indberetter dato, adresse, CHR nummer, individnummer og brugt tyr (dvs skriver ned hvilke dyr, der insemineres ved hvert besøg) |
| 262:Hvad er Ikke omløber procent (IO%) | den procentdel af insemineringer, der ikke efterfølges af en ny insemination indenfor en given periode. Beregnes udelukkende fra insemineringstal.Beregnes udelukkende fra insemineringstal. En ikke omløber regnes ofte som værende drægtig |
| 263:Hvad kan være årsag til at en ko ikke omløber hvis den ikke er drægtig | kan også være ikke-drægtig, men pga sygdom, manglende brunstobservation, slagtning/død, solgt, løbet med tyr eller pga manglende registrering af ny insemination blevet registreret som en ikke-omløber |
| 264:Hvad er 56 dages IO% et kompromis imellem | Der anvendes ofte 56 dages IO% (procentdel af førstegangs-insemineringer som ikke er fulgt af en fornyet inseminering indenfor 56 dage) som et kompromis mellem tidlig og sikker beregning af tallet |
| 265:Pludselige ændringer i IO% kan skyldes hvad | Der anvendes ofte 56 dages IO% (procentdel af førstegangs-insemineringer som ikke er fulgt af en fornyet inseminering indenfor 56 dage) som et kompromis mellem tidlig og sikker beregning af tallet. |
| 266:Hvad er den biologiske konceptionsrate | BK = antal drægtige ud af antal sande positive (dvs i brunst) inseminerede. Der er to metoder til at finde denne: er ca 60% hvis man antager at koen er gynækologisk normal, ellers kan man inducere brunst med PG og dermed får en standard drægtighedsprocent |
| 267:Hvad er Drægtighedsprocent og Observeret konceptionsrate | Drægtighedsprocent (DR%) = konceptionsraten = antal drægtigheder / antal insemineringer = A x KRbiologisk / (A+B). Observeret konceptionsrate = antal drægtige ud af antal inseminerede |
| 268:Hvad er In vivo transplantation | Overførsel af befrugtede æg fra et hundyr (donor) til flere andre hundyr (recipienter). Der skylles ca 800 gange årligt i DK (kvæg), og hver skylning giver 8-9 embryoner |
| 269:Hvad er In vitro fertilisation | Modning → dyrkning → befrugning – alt in vitro. Æg overføres fra ovarier (mest udviklede oocyter). Fertilisationen sker in vitro, hvor embryonet siden dyrkes til blastocyststadiet og efterfølgende overføres til recipientdyr. Ikke tilladt kommercielt i DK |
| 270:Hvad er kloning | En organisme skabes som en kopi af en anden, i stedet for som en blanding af arvemassen fra et æg og en sædcelle. |
| 271:Hvilke problemer får man med afkommet i forbindelse med kloning | Large offspring syndrome, dyr og ineffektiv teknik, misdannelser, manglende aktivering og expression af visse gener. Celledyrkningen er vigtig i kloningsprocessen. Der introduceres genetiske fejl under dyrkningen |
| 272:Hvornår induceres superovulatione | Superovulation induceres dag 7-13 i cyklus hvor start af østrus er dag 0, dvs behandlingsstart i midt-luteale fase. En forudsætning er et fungerende CL, og der skal ikke være nogen dominant follikel men mange små, FSH påvirkelige follikler |
| 273:Hvordan er niveauet af FSH når man inducerer superovulation i forhold til naturligt og hvad er effekten denne ændring | Normalt fører inhibin fra den dominerende follikel til mindre FSH udskillelse så de små follikler tilbagedannes. Vi tilfører mere FSH, så de vokser frem, dvs vi skaber en hormonforstyrrelse.FSH giver mange fremvoksende follikler. Evt kan gives eCG i stede |
| 274:Hvilket stof gives ved inducering af superovulation og hvorfor | FSH giver mange fremvoksende follikler. Evt kan gives eCG i stedet for (tidspunktet i cyklus er afhængig af om der er 2 eller 3 follikelbølger). |
| 275:Hvornår og med hvilket stof induceres brunsten efter inducering af superovulation | Brunst induceres med PG (luteolyse) 4 dage senere. Brunsten bliver tydelig og lang, og der insemineres 2 evt 3 gange. Højt østrogenniveau leder til ødem i oviduct, og ikke alle tyres spermier egner sig til insemination af superovulerede køer. |
| 276:Hvornår induceres brunst hos recipienten ved in vivo ET | Brunstinduktion hos recipienten foretages ½-1 dag før hos donor; de skal være synkrone, og recipienten må hellere være lidt før donor (omvendt hos søer). |
| 277:Hvornår foretages skylning og hvilken efter behandling får doner ko efter skylning | Laves ofte ved ca dag 7 efter østrus (den inducerede). Efter behandlingen skal donor sprøjtes med PG med 3 dages mellemrum så der ikke eksisterer noget CL og ny cyklus kan starte forfra |
| 278:Hvad er forskellen på udviklingen af hanlige og hunlige embryoner og kan man skelne mellem dem | Hanlige embryoner udvikler sig hurtigere end hunlige. Der kan foretages en kromosomundersøgelse for kønsbestemmelse af sæden |
| 279:Hvilke forhold har indflydelse på succesraten | Donors alder (unge dyr responderer bedst), race (RDM>SDM>Jersey), management, sæddosis, insemineringstidspunkt og gentagelser uden mellemliggende drægtighed giver et dårligere resultat |
| 280:Efter doner ko er blevet undersøg forud for skylning hvordan er proceduren så for skylning | Epiduralanalgesi, rektum tømmes, der vaskes og afsprittes. Kateteret indsættes i horn, og der skylles med 5-7 60ml sprøjter (buffer m kalveserum, så embryonerne ikke klistrer til redskaberne).Omhyggelig afsluttende tømning i filter. Gentag i modsatte horn |
| 281:Hvordan behandles embryonerne efter skylning dvs hvordan findes de og hvilke bruger man og hvor placeres de i strået. | Filter skylles ned i petriskål m kvadreret bund. Embryonerne isoleres under stereomikroskop. De vaskes 10 gange (smitteagens fjernes). Kun embryoner m intakt zona pelucida overføres. De suges op i strå – embryonet i midten m luftbolde på hver side |
| 282:Hvordan foretages embryotransplantation og hvordan skal embryo og recipient passe sammen | Strået placeres i en transferator og overføres til det horn, hvor recipienten har CL. Recipienten og embryonet skal passe sammen (5 dages embryo, 5 dage efter brunst). |
| 283:På hvilken måde giver udvælgelsen af embryoner sygdomskontrol og hvornår brydes dette kriterie | Man overfører kun embryoner med intakt zona pelucida undtagen ved kloning hvor man bryder zona pelucida op for at klone |
| 284:Hvad er en kimærer og hvad er en hybrid | En organisme, som har fået tilført mindst en hel celle fra en anden organisme fx ved blodtransfusion, organtransplantation, tyrekvier. Hybrid: to forskellige arter parres naturligt (fx får og ged). Afkommet (= en hybrid) er oftest dødfødt eller sterilt |
| 285:Hvad betyder mosaik | Dyr m 2 el flere cellepopulationer som hver har forskellig kromosomsammensætning. Forskellige gener udtrykkes fænotypisk spredt over dyret. Celler fra samme zygote udtrykkes forskelligt. Farvet kat (maternel el paternel X er lukket ned og farven bundet X) |
| 286:Hvad er transgenese | Integrering af et fremmed gen i en levende organisme, hvor det fremmede gen tilfører organismen en ny egenskab som nedarves til afkommet (skal være integreret i kønscellerne for at kunne nedarves til næste generation). |
| 287:Hvad kan formålet med transgenese være | Overførsel af gener (med det fremmede gen) via sædceller: Formål = mere kød, mere uld, mere mælk, produktion af humane proteiner i fx mælk (insulin, koagulationsfaktorer), sygdomsmodeller, svin som donorer til xenotransplantation til mennesker |
Created by:
inanielsen
Popular Veterinary sets