Help
Options
Didn't know it?
click below
click below
Knew it?
click below
click below
Don't Know
Remaining cards (0)
Know
retry
shuffle
restart
0:00
Embed Code - If you would like this activity on your web page, copy the script below and paste it into your web page.
Normal Size Small Size show me how
Normal Size Small Size show me how
DK & USA politik
| Term | Definition |
|---|---|
| Ideologi | Ideologi er en overbevisning, som danner grundidéerne til, hvordan et samfund skal være støbt sammen, og hvad/hvordan der skal prioriteres. |
| Liberalisme | Ideologi fra 1700-talet. Grundlagt af John Lock og Adam Smith. Alle er lige og har de samme rettigheder. Mennesker er ansvarlige, lige og fornuftige. Samfundet er et nødvendigt onde, der løser praktiske opgaver. Minimalstat. Max frihed |
| Socialisme | Ideologi der bygger på Karl Marx. Fælleskabet bør løse problemer. Ulighed er dårligt da det begrænser den enkeltes muligheder. Produktionsmidlerne bør ejes af fælleskabet. Mennesket er socialt. Omfordeling er godt. |
| Konservatisme | Ideologi der bygger på Edmund Burkes tanker. Alle borgere skal tjene et formål, nogle vigtigere end andre. Staten skal være afbalanceret og sikre kulturel arv.Forandringer skal gå meget gradvist. Målet er et stabilt, harmonisk og fredeligt samfund. |
| Værdipolitik | Politik der handler om: værdispørgsmål såsom ligestilling, miljø, abort og indvandring. Værdipolitik står i modsætning til fordelingspolitik, der handler om hvordan samfundets midler skal fordeles |
| Fordelingspolitik | Politik der handler om fordeling af ressourcerne i samfundet. Fx skattepolitik, dagpengesatser, hvor meget skal vi bruge på sundhedsvæsnet osv. |
| Venstreorienteret | Socialistiske partier |
| Højreorienteret | Liberalistiske og konservatistiske partier |
| Issuevoting | Den enkelte vælger kigger på de politiske partiers forskellige holdninger til en række værdispørgsmål og herefter sætter sit kryds ved det parti, som bedst repræsenterer vælgernes holdninger til fx indvandrere, kriminalitet, klima osv. |
| Eastons model | Model der illustere det politiske systems påvirkning på samfundet og samfundets feedback til det politiske system i form af krav og støtte. |
| Demokrati | Folkestyre hvor det er vigtigt, at folket vælger nogle repræsentanter til at tage beslutninger på deres egne vegne, og at folket kan udskifte repræsentanterne. |
| Repræsentativt demokrati | Demokratiform hvor man vælger politikere som repræsentere os og taler for vores sag. Dette sker til fx. folketings- regions- og kommunalvalget. |
| Direkte demokrati | Alle borgere stemmer om beslutningen - (f.x.Antik-Athen) - Folkeafstemning, EU, grundlovsændring - 16 folkeafstemninger i DK i historien - Alle dem beslutningen påvirker, har noget at skulle have sagt. - Folkeafstemninger |
| Parlamentarisme | En statsform hvor regeringen enten skal have flertal bag sig (positiv parlamentarisme) eller ikke må have et flertal imod sig (negativ parlamentarisme). DK har negativ parlementarisme |
| Præsidentielt system | magten delt mellem en folkevalgt præsident, som er statsoverhoved, og et folkevalgt parlament. Parlamentet har den lovgivende magt, mens præsidenten har den udøvende. |
| Medianvælger modellen | Model der siger at partierne søger mod midten da de søger at vinde midtervælgerne da disse nemt kan lokkes over til dem. |
| Downs model | Model der siger at både partier og vælgere er egoistiske. Partierne vil gerne have flest mulig stemmer. Vælgerne vil gerne have mest mulig velstand selv. Derfor bliver partierne populitiske. |
| Kaare Strøms teori | Model der siger at partier har 3 motiver de vejer op mod hinanden: Policy seeking, office seeking og voteseeking. |
| Molins model | Model for hvordan partier vælger standpunkt. Følgende faktorer spiller ind: Interessefaktoren, oponionsfaktoren, den parlementariske faktor og personfaktoren. Partierne afvejer de forskellige faktorer mod hinanden. Lægger tæt op ad Kaare Strøms model. |
| Flertalsvalg i enkeltmandskredse | Hver valgkreds vælger ét mandat. Altså et winner takes it all system. Stemmer der ikke gik til vinderen går tabt, men giver høj lokal tilknytning og god lokal repræsentation. |
| Forholdstalsvalg | Procenten af stemmer man har fået på landsplan afspejles i procenten af mandater man får i parlamentet. |
| Demokraterne | Amerikansk parti, der er liberale og progressive. Værdipolitisk venstreorienteret og fordelingspolitisk midtersøgende. De går ind for høj personlig frihed, men en stat der hjælper de svage via skattebetalte ordninger. Stærk central stat. |
| Republikanerne | Amerikansk parti, der er liberale og konservative. Værdipolitisk højreorienteret og fordelingspolitisk højreorienteret. De går ind for family values, lav skat og en lille central stat med et stært militær. |
| Politisk parti | En kreds af personer, som tilslutter sig en ideologi eller et sæt grundholdninger. Disse mennesker har sluttet sig sammen for at prøve at påvirke den politiskeudvikling. |
| Interesseorganisation | Organisation der varetager medlemernes interesser på et område. Fx fagforeninger, brancheforeninger, kræftens bekæmpelse, Ældre Sagen. Typisk hierarkisk organisation. |
| Lobbyisme | At fremme særinteresser og synspunkter i den politiske proces på egne eller andres vegne. |
| Konkurrencedemokrati | Demokrati opfattelse hvor eliter (partier) konkurrere med hinanden ved valg. Befolkningen inddrages kun i ringe grad, da man ikke regner med at den kan tage informerede beslutninger. |
| Deltagelsesdemokrati | Demokratiopfattelse hvor demokratiet opfattes som en livsform. Man inddrager borgerne på alle beslutningsniveauer og mener at borgerne bliver bedre borgere af at deltage i beslutningsprocessen. |
| Politiske forbruger | At undgå at købe et bestemt produkt pga. f. eks de skadelige stoffer der er i, eller at de bruger børnearbejde i produktionen. Årsagerne til at folk er politiske forbrugere er at man ikke kan stå inde for. |
Created by:
macthekat
Popular Social Studies sets