Save
Busy. Please wait.
Log in with Clever
or

show password
Forgot Password?

Don't have an account?  Sign up 
Sign up using Clever
or

Username is available taken
show password


Make sure to remember your password. If you forget it there is no way for StudyStack to send you a reset link. You would need to create a new account.
Your email address is only used to allow you to reset your password. See our Privacy Policy and Terms of Service.


Already a StudyStack user? Log In

Reset Password
Enter the associated with your account, and we'll email you a link to reset your password.
focusNode
Didn't know it?
click below
 
Knew it?
click below
Don't know
Remaining cards (0)
Know
0:00
share
Embed Code - If you would like this activity on your web page, copy the script below and paste it into your web page.

  Normal Size     Small Size show me how

DK & USA politik

TermDefinition
Ideologi Ideologi er en overbevisning, som danner grundidéerne til, hvordan et samfund skal være støbt sammen, og hvad/hvordan der skal prioriteres.
Liberalisme Ideologi fra 1700-talet. Grundlagt af John Lock og Adam Smith. Alle er lige og har de samme rettigheder. Mennesker er ansvarlige, lige og fornuftige. Samfundet er et nødvendigt onde, der løser praktiske opgaver. Minimalstat. Max frihed
Socialisme Ideologi der bygger på Karl Marx. Fælleskabet bør løse problemer. Ulighed er dårligt da det begrænser den enkeltes muligheder. Produktionsmidlerne bør ejes af fælleskabet. Mennesket er socialt. Omfordeling er godt.
Konservatisme Ideologi der bygger på Edmund Burkes tanker. Alle borgere skal tjene et formål, nogle vigtigere end andre. Staten skal være afbalanceret og sikre kulturel arv.Forandringer skal gå meget gradvist. Målet er et stabilt, harmonisk og fredeligt samfund.
Værdipolitik Politik der handler om: værdispørgsmål såsom ligestilling, miljø, abort og indvandring. Værdipolitik står i modsætning til fordelingspolitik, der handler om hvordan samfundets midler skal fordeles
Fordelingspolitik Politik der handler om fordeling af ressourcerne i samfundet. Fx skattepolitik, dagpengesatser, hvor meget skal vi bruge på sundhedsvæsnet osv.
Venstreorienteret Socialistiske partier
Højreorienteret Liberalistiske og konservatistiske partier
Issuevoting Den enkelte vælger kigger på de politiske partiers forskellige holdninger til en række værdispørgsmål og herefter sætter sit kryds ved det parti, som bedst repræsenterer vælgernes holdninger til fx indvandrere, kriminalitet, klima osv.
Eastons model Model der illustere det politiske systems påvirkning på samfundet og samfundets feedback til det politiske system i form af krav og støtte.
Demokrati Folkestyre hvor det er vigtigt, at folket vælger nogle repræsentanter til at tage beslutninger på deres egne vegne, og at folket kan udskifte repræsentanterne.
Repræsentativt demokrati Demokratiform hvor man vælger politikere som repræsentere os og taler for vores sag. Dette sker til fx. folketings- regions- og kommunalvalget.
Direkte demokrati Alle borgere stemmer om beslutningen - (f.x.Antik-Athen) - Folkeafstemning, EU, grundlovsændring - 16 folkeafstemninger i DK i historien - Alle dem beslutningen påvirker, har noget at skulle have sagt. - Folkeafstemninger
Parlamentarisme En statsform hvor regeringen enten skal have flertal bag sig (positiv parlamentarisme) eller ikke må have et flertal imod sig (negativ parlamentarisme). DK har negativ parlementarisme
Præsidentielt system magten delt mellem en folkevalgt præsident, som er statsoverhoved, og et folkevalgt parlament. Parlamentet har den lovgivende magt, mens præsidenten har den udøvende.
Medianvælger modellen Model der siger at partierne søger mod midten da de søger at vinde midtervælgerne da disse nemt kan lokkes over til dem.
Downs model Model der siger at både partier og vælgere er egoistiske. Partierne vil gerne have flest mulig stemmer. Vælgerne vil gerne have mest mulig velstand selv. Derfor bliver partierne populitiske.
Kaare Strøms teori Model der siger at partier har 3 motiver de vejer op mod hinanden: Policy seeking, office seeking og voteseeking.
Molins model Model for hvordan partier vælger standpunkt. Følgende faktorer spiller ind: Interessefaktoren, oponionsfaktoren, den parlementariske faktor og personfaktoren. Partierne afvejer de forskellige faktorer mod hinanden. Lægger tæt op ad Kaare Strøms model.
Flertalsvalg i enkeltmandskredse Hver valgkreds vælger ét mandat. Altså et winner takes it all system. Stemmer der ikke gik til vinderen går tabt, men giver høj lokal tilknytning og god lokal repræsentation.
Forholdstalsvalg Procenten af stemmer man har fået på landsplan afspejles i procenten af mandater man får i parlamentet.
Demokraterne Amerikansk parti, der er liberale og progressive. Værdipolitisk venstreorienteret og fordelingspolitisk midtersøgende. De går ind for høj personlig frihed, men en stat der hjælper de svage via skattebetalte ordninger. Stærk central stat.
Republikanerne Amerikansk parti, der er liberale og konservative. Værdipolitisk højreorienteret og fordelingspolitisk højreorienteret. De går ind for family values, lav skat og en lille central stat med et stært militær.
Politisk parti En kreds af personer, som tilslutter sig en ideologi eller et sæt grundholdninger. Disse mennesker har sluttet sig sammen for at prøve at påvirke den politiskeudvikling.
Interesseorganisation Organisation der varetager medlemernes interesser på et område. Fx fagforeninger, brancheforeninger, kræftens bekæmpelse, Ældre Sagen. Typisk hierarkisk organisation.
Lobbyisme At fremme særinteresser og synspunkter i den politiske proces på egne eller andres vegne.
Konkurrencedemokrati Demokrati opfattelse hvor eliter (partier) konkurrere med hinanden ved valg. Befolkningen inddrages kun i ringe grad, da man ikke regner med at den kan tage informerede beslutninger.
Deltagelsesdemokrati Demokratiopfattelse hvor demokratiet opfattes som en livsform. Man inddrager borgerne på alle beslutningsniveauer og mener at borgerne bliver bedre borgere af at deltage i beslutningsprocessen.
Politiske forbruger At undgå at købe et bestemt produkt pga. f. eks de skadelige stoffer der er i, eller at de bruger børnearbejde i produktionen. Årsagerne til at folk er politiske forbrugere er at man ikke kan stå inde for.
Created by: macthekat
 

 



Voices

Use these flashcards to help memorize information. Look at the large card and try to recall what is on the other side. Then click the card to flip it. If you knew the answer, click the green Know box. Otherwise, click the red Don't know box.

When you've placed seven or more cards in the Don't know box, click "retry" to try those cards again.

If you've accidentally put the card in the wrong box, just click on the card to take it out of the box.

You can also use your keyboard to move the cards as follows:

If you are logged in to your account, this website will remember which cards you know and don't know so that they are in the same box the next time you log in.

When you need a break, try one of the other activities listed below the flashcards like Matching, Snowman, or Hungry Bug. Although it may feel like you're playing a game, your brain is still making more connections with the information to help you out.

To see how well you know the information, try the Quiz or Test activity.

Pass complete!
"Know" box contains:
Time elapsed:
Retries:
restart all cards