Question | Answer |
Beskriv opbygning af cytoplasma | • Organeller
• Inklusioner
• Cytosol (indeholder et netværk af filamenter der sammen med mikrotubuli danner cellens cytoskelet) |
Hvad foregår der i cytoplasmaet? | I cytoplasma foregår de metaboliske processer, dog bliver de styret af kernen. |
Hvad er centrosomet? | • Kaldes også centrallegemet
• Et mindre afgrænset område i cytoplasmaet tæt på kernen
• Har karakter af en gel
• Indeholder centrioler |
Hvad er endoplasma? | • Den øvrige kernenære del af cytoplasma
• Cytosol har karakter af en sol (mere flydende end gel)
• Her findes størstedelen af organeller |
Hvad er ektoplasma? | • Zone lige under plasmalemma
• Har karakter af gel |
Beskriv plasmalemma | • Tynd membran på 8 nm, der afgrænser cellen fra omgivelserne
• Har en trilaminær opbygning |
Hvordan ser den molekylære opbygning af plasmalemma ud? | • ”flydende mosaikmodel”
• Består af et bimolekylært lag af lipider, hvor der også findes proteinmolekyler
• Proteinmolekyler udøver membranens funktioner |
Beskriv membranlipidernes opbygning | • Halvdelen udgøres af fosfolipider, der er amfifile med en hydrofil ende og hydrofob ende, der består af to lange fedtsyrehaler
• Den anden halvdel udgøres af cholesterol der sørger for at dobbelt lipid laget er mere stabilt, da det ellers er flydende |
Hvordan inddeles membranproteinerne? | • Integrale membranproteiner
• Perifere membranproteiner
• Lipidforankrede membranproteiner |
Hvad kendetegner de integrale membranproteiner? | • Består af amfifile molekyler
• Er en del af membranen, ved at den hydrofobe part af proteinet er opløst i lipid dobbeltlaget
• Er transmembrane
• Der findes single-pass-transmembrane og multi-pass-transmembrane integrale proteiner |
Hvad kendetegner de perifere membranproteiner? | • Er hydrofile
• Lokaliseret udenfor dobbeltlaget, enten på den indvendige el. udvendige overflade af membranen
• Bindes af ikke-kovalente bindinger til andre membranproteiner på den hydrofile overflade af membranen |
Hvad kendetegner de lipidforankrede membranproteiner? | • Lokaliseret udenfor dobbeltlaget på den indvendige/udvendige overflade af membranen
• Bindes af kovalente bindinger til én/flere lipider i dobbeltlaget
• Bindingen er mellem aminosyrekæden (N-ende af proteinet) og ankeret (fosfolipid i dobbeltlaget) |
Hvad forstås ved lateral diffusion? | • Membranproteiner og lipider er i stand til at bevæge sig frit i cellemembranen
• Mange membranproteiner kan kun bevæge sig ved lateral diffusion i begrænsede områder, membrandomæner. |
Hvad er simpel diffusion? | • Transport gennem cellemembran med koncentrationsgradienten (høj til lav)
• Gælder for små hydrofobe molekyler, lipider uden polære grupper.
• Transport uden brug af assistance.
• Meget små polære molekyler kan også passere. |
Forklar flip-flop begrebet | • Bevægelse af fosfolipider fra den ene membran halvdel til den anden.
• Katalyseres af flippase. |
Hvordan fungerer kanalproteiner? | • Porer/kanaler gennem dobbeltlaget, der lader specifikke opløste substanser passere igennem.
• Betegnes faciliteret diffusion og drives af den elektrokemiske gradient. |
Hvad betegner den elektrokemiske gradient? | • Den drivende kraft for transport via faciliteret diffusion.
• Udgøres af koncentrationsforskellen mellem membranens to sider og den elektriske potentiale forskel hvis den transporterede substans er ladet. |
Beskriv forskellen mellem simpel- og faciliteret diffusion | • Faciliteret diffusion assisteres af kanalproteinmolekylet, hvilket betyder at hastigheden for transport bliver langt større end ved simpel diffusion. |
Beskriv ionkanaler | • Specifik type kanalproteiner.
• Kanaler for cellulære ioner som Na+, K+, Ca++ og Cl-.
• De er selektive og åbnes/lukkes som et respons på stimulus.
• Stor hastighed.
• Der findes spændingsstyrede- og transmitterstyrede ionkanaler. |
Hvad er forskellen på spændingsstyrede- og transmitterstyrede ionkanaler? | • Spændingsstyrede ionkanaler: når stimulus er en ændring af membranpotentialet.
• Transmitterstyrede ionkanaler: når stimulus sker ved en binding af et signalmolekyle(fx transmitter) til kanalproteinet. |
Hvordan fungerer transportere? | • Binder substansen der skal transporteres til en receptor.
• Bindingen fremkalder ændringer i transporterproteinet, som gør transportere langsommere end kanalproteiner.
• Kan fungere ved passiv- eller aktiv transport. |
Hvad er passiv transport? | • Også kaldet faciliteret diffusion.
• Transporterer med den elektrokemiske gradient. |
Hvad er aktiv transport? | • Også kaldet pumper.
• Transporterer mod den elektrokemiske gradient.
• Pumpningen er retningsbestemt og koblet til en energikilde (fx ved spaltning af ATP) eller en iongradient. |
Hvilke typer transportere findes? | • Uniportere: flytter én substans fra den ene side i membranen til den anden.
• Symportere: flytter to substanser koblet sammen, i samme retning gennem membranen.
• Antiportere: flytter to substanser, i modsat retning. |
Beskriv endocytose | • Cellens optagelse af materiale fra omgivelserne.
• Der dannes fordybninger i cellemembranen, der afsnøres som vesikler og vandrer ind i cellen.
• Måden hvorpå cellen tilføres næring. |
Nævn de forskellige muligheder for transport gennem plasmalemma | • Simpel diffusion
• Kanalproteiner
• Transportere |
Beskriv opbygningen af det RER | • Består af membranbegrænsede hulrum, der danner et net af tubuli/affladede cisterner, kan også have isolerede vesikler
• Triliminær membran
• Er i kontinuitet med den ydre kernemembran
• Har ribosomer i membranen og frit omkring
• Farves basofilt |
Hvad er funktionen af RER? | • Proteindannelse via ribosomer
• Modifikation af proteiner |
Hvad gør de frie ribosomer? | • Syntetiserer proteiner til: cytosolen, cellekernen, peroxisomer og mitochondrier. |
Hvad gør de membranforbundne ribosomer? | • Syntetiserer sekretoriske proteiner, luminale proteiner og integrale membranproteiner. |
Hvilke typer RNA findes og hvad er deres funktion? | • mRNA: indeholder koden/planen for et protein
• tRNA: finder de pågældende aminosyrer i cytoplasma og transporterer dem til ribosomer hvor de bruges i proteinsyntesen
• rRNA: danner en del af ribosomstrukturen der er involveret i proteinsyntesen |
Nævn faserne i proteinsyntesen | • Initieringsfasen
• Forlængelsesfasen
• Termineringsfasen |
Hvad er initieringsfasen? | Fasen hvor mRNA bindes til de ribosomale underenheder med sit startkodon for at påbegynde proteinsyntesen. |
Hvad er forlængelsesfasen? | Fasen hvor aminosyrer, ved hjælp af tRNA, kædes sammen af peptidbindinger i den korrekte rækkefølge som mRNA koder for. |
Hvorfor standses syntesen når et stopkodon ankommer? | Der findes ikke et tRNA-molekyle med et antikodon passende til basesekvensen i et stopkodon og syntesen kan ikke fortsætte. |
Hvad er termineringsfasen? | Fasen hvor proteinsyntesen afsluttes og det dannede polypeptid frigøres fra tRNA samt ribosomet. |
Hvad er en N-bundet glykosylering? | • En modifikation af proteiner syntetiseret af membranbundne ribosomer.
• Sker i RER
• Der tilhæftes et oligosakkarid (N-acetylglykosamin, mannose og glukose) på frie aminogrupper i aminosyren asparaginsyre.
• Proteinet kaldes nu et glykoprotein. |
Beskriv opbygningen af SER | • Ingen ribosomer på overfladen.
• Membranbegrænsede tubuli.
• Hænger sammen med RER. |
Hvad er funktionen af SER? | • Lipidsyntese
• Involveret i afgiftningsprocesser. |