Term | Definition |
Allel | en variant af et gen der findes i et eller flere individer i en population |
Aminosyre | byggesten i proteiner. Hver af de 20 forskellige aminosyrer indeholder foruden grundstofferne C, H og O også en aminogruppe -NH2. Enkelte indeholder også S |
Anti-codon | den del på tre baser af tRNA-molekylet der ved hjælp af baseparringsprincippet bestemmer hvilken aminosyre der skal påsættes i proteinsyntesen |
DNA | arvematerialet består af to komplementære strenge af DNA der tilsammen danner en dobbelthelix-struktur. DNA's kode aflæses som rækkefølgen af de fire baser adenin (A), cytosin (C), guanin (G) og thymin (T). .. |
Autosomal dominant | en egenskab der bestemmes af et gen på et autosom (ikke kønskromosom). At egenskaben er dominant betyder at hvis man har allellen for egenskaben, vil den altid komme til udtryk i fænotypen |
Autosomal recessiv | en egenskab der bestemmes af et gen på et autosom (ikke kønskromosom). At egenskaben er recessiv betyder at hvis man har allellen for egenskaben vil den kun komme til udtryk i fænotypen hvis man ikke også har en dominant allel i samme genpar. |
Autosomalt | gener der ikke sidder på kønskromosomer, nedarves autosomalt. |
Autosomer | alle kromosomer der ikke er kønskromosomer |
Baseparringsprincippet | i DNA sidder adenin (A) på den ene streng altid overfor thymin (T) på den modsatte streng, mens cytosin (C) sidder overfor guanin (G). |
Centrale dogme | informationsvejen i celler er altid DNA => RNA => protein. |
Codon | kaldes også triplet. Tre baser i træk der aflæses under translationen i proteinsyntesen og koder for en bestemt aminosyre eller er et stopcodon. |
Deoxyribose | et sukkerstof som indgår som en del af DNA |
Diploid | to kopier af arvematerialet (kromosomerne). Normalt har man arvet en kopi fra hver af sine forældre. De fleste eukaryoter er diploide. |
DNA-polymerase | et enzym der er i stand til at danne en ny DNA-streng under DNA-replikation. DNA-strengen dannes så den er komplementær til den oprindelige DNA-streng. |
Dobbelthelix | DNA's dobbeltstrengede struktur snor sig så den får en vindeltrappelignende struktur |
Enzym | proteinforbindelse der øger reaktionshastigheden ved kemiske processer, fx sammenkobling eller spaltning af molekyler. Biologiske katalysatorer. |
Gen | et gen er en del af arvematerialet der giver en organisme en særlig egenskab. Et stykke DNA der koder for et bestemt protein. Hos eukaryote organismer indeholder gener introns som klippes ud før proteinet dannes. |
Genetisk kode | sammenhængen mellem codons (tripletter) og aminosyrer. Hvert codon koder for en bestemt aminosyre eller er et stopcodon. |
Genmutationer | fejl der typisk opstår under DNA-replikation eller spontant pga. af påvirkning fra mutagene stoffer. Påvirker typisk kun enkelte basepar ad gangen. |
Genom | en kønscelles samlede arvemateriale. Hos mennesker i alt 23 kromosomer. |
Genotype | et individs kombination af alleller i et eller flere givne genpar kaldes for individets genotype. |
Haploid | kun en kopi af arvematerialet (kromosomerne). Bakterier er haploide. Sæd- og ægceller er haploide. |
Karyotype | en celles kromosombesætning kaldes for en karyotype |
Kromosom | bærer af generne. Eukaryote organismer har normalt flere lineære kromosomer der ofte findes parvis. Hos eukaryoter er DNA viklet rundt om histoner. Bakterier har normalt kun et cirkulært kromosom uden histoner. |
Kromosomfejl | afvigelse i det normale antal kromosomer (hos mennesket er det 46) eller en fejl på det enkelte kromosom, fx i form af et ekstra stykke fra et andet kromosom. En kromosomtalsfejl opstår typisk ved non-disjunction i kønscelled... |
Kromosomtalsfejl | afvigelse i det normale antal kromosomer (hos mennesket er det 46). En kromosomtalsfejl opstår typisk ved non-disjunction i kønscelledannelsen så der dannes afkom med for mange eller for få kromosomer. |
Krydsningsskema | et skema hvori man kan undersøge det forventede genotypiske udspaltningsforhold ved en krydsning mellem to individer hvor man kender deres genotyper. |
Kønskromosomer | hos mennesket kaldes kønskromosomerne X og Y. Kvinder har to X-kromosomer mens mænd har et X og et Y. |