Busy. Please wait.
or

show password
Forgot Password?

Don't have an account?  Sign up 
or

Username is available taken
show password

why


Make sure to remember your password. If you forget it there is no way for StudyStack to send you a reset link. You would need to create a new account.
We do not share your email address with others. It is only used to allow you to reset your password. For details read our Privacy Policy and Terms of Service.


Already a StudyStack user? Log In

Reset Password
Enter the associated with your account, and we'll email you a link to reset your password.

Remove ads
Don't know
Know
remaining cards
Save
0:01
To flip the current card, click it or press the Spacebar key.  To move the current card to one of the three colored boxes, click on the box.  You may also press the UP ARROW key to move the card to the "Know" box, the DOWN ARROW key to move the card to the "Don't know" box, or the RIGHT ARROW key to move the card to the Remaining box.  You may also click on the card displayed in any of the three boxes to bring that card back to the center.

Pass complete!

"Know" box contains:
Time elapsed:
Retries:
restart all cards




share
Embed Code - If you would like this activity on your web page, copy the script below and paste it into your web page.

  Normal Size     Small Size show me how

Genetik - begreber

TermDefinition
Allel en variant af et gen der findes i et eller flere individer i en population
Aminosyre byggesten i proteiner. Hver af de 20 forskellige aminosyrer indeholder foruden grundstofferne C, H og O også en aminogruppe -NH2. Enkelte indeholder også S
Anti-codon den del på tre baser af tRNA-molekylet der ved hjælp af baseparringsprincippet bestemmer hvilken aminosyre der skal påsættes i proteinsyntesen
DNA arvematerialet består af to komplementære strenge af DNA der tilsammen danner en dobbelthelix-struktur. DNA's kode aflæses som rækkefølgen af de fire baser adenin (A), cytosin (C), guanin (G) og thymin (T). ..
Autosomal dominant en egenskab der bestemmes af et gen på et autosom (ikke kønskromosom). At egenskaben er dominant betyder at hvis man har allellen for egenskaben, vil den altid komme til udtryk i fænotypen
Autosomal recessiv en egenskab der bestemmes af et gen på et autosom (ikke kønskromosom). At egenskaben er recessiv betyder at hvis man har allellen for egenskaben vil den kun komme til udtryk i fænotypen hvis man ikke også har en dominant allel i samme genpar.
Autosomalt gener der ikke sidder på kønskromosomer, nedarves autosomalt.
Autosomer alle kromosomer der ikke er kønskromosomer
Baseparringsprincippet i DNA sidder adenin (A) på den ene streng altid overfor thymin (T) på den modsatte streng, mens cytosin (C) sidder overfor guanin (G).
Centrale dogme informationsvejen i celler er altid DNA => RNA => protein.
Codon kaldes også triplet. Tre baser i træk der aflæses under translationen i proteinsyntesen og koder for en bestemt aminosyre eller er et stopcodon.
Deoxyribose et sukkerstof som indgår som en del af DNA
Diploid to kopier af arvematerialet (kromosomerne). Normalt har man arvet en kopi fra hver af sine forældre. De fleste eukaryoter er diploide.
DNA-polymerase et enzym der er i stand til at danne en ny DNA-streng under DNA-replikation. DNA-strengen dannes så den er komplementær til den oprindelige DNA-streng.
Dobbelthelix DNA's dobbeltstrengede struktur snor sig så den får en vindeltrappelignende struktur
Enzym proteinforbindelse der øger reaktionshastigheden ved kemiske processer, fx sammenkobling eller spaltning af molekyler. Biologiske katalysatorer.
Gen et gen er en del af arvematerialet der giver en organisme en særlig egenskab. Et stykke DNA der koder for et bestemt protein. Hos eukaryote organismer indeholder gener introns som klippes ud før proteinet dannes.
Genetisk kode sammenhængen mellem codons (tripletter) og aminosyrer. Hvert codon koder for en bestemt aminosyre eller er et stopcodon.
Genmutationer fejl der typisk opstår under DNA-replikation eller spontant pga. af påvirkning fra mutagene stoffer. Påvirker typisk kun enkelte basepar ad gangen.
Genom en kønscelles samlede arvemateriale. Hos mennesker i alt 23 kromosomer.
Genotype et individs kombination af alleller i et eller flere givne genpar kaldes for individets genotype.
Haploid kun en kopi af arvematerialet (kromosomerne). Bakterier er haploide. Sæd- og ægceller er haploide.
Karyotype en celles kromosombesætning kaldes for en karyotype
Kromosom bærer af generne. Eukaryote organismer har normalt flere lineære kromosomer der ofte findes parvis. Hos eukaryoter er DNA viklet rundt om histoner. Bakterier har normalt kun et cirkulært kromosom uden histoner.
Kromosomfejl afvigelse i det normale antal kromosomer (hos mennesket er det 46) eller en fejl på det enkelte kromosom, fx i form af et ekstra stykke fra et andet kromosom. En kromosomtalsfejl opstår typisk ved non-disjunction i kønscelled...
Kromosomtalsfejl afvigelse i det normale antal kromosomer (hos mennesket er det 46). En kromosomtalsfejl opstår typisk ved non-disjunction i kønscelledannelsen så der dannes afkom med for mange eller for få kromosomer.
Krydsningsskema et skema hvori man kan undersøge det forventede genotypiske udspaltningsforhold ved en krydsning mellem to individer hvor man kender deres genotyper.
Kønskromosomer hos mennesket kaldes kønskromosomerne X og Y. Kvinder har to X-kromosomer mens mænd har et X og et Y.
Created by: biologimks