Help
Options
Didn't know it?
click below
click below
Knew it?
click below
click below
Don't Know
Remaining cards (0)
Know
retry
shuffle
restart
0:00
Embed Code - If you would like this activity on your web page, copy the script below and paste it into your web page.
Normal Size Small Size show me how
Normal Size Small Size show me how
Dynamisk Stratigrafi
| Question | Answer |
|---|---|
| Hvad er dynamisk statigrafi | Studiet af bjergarts strata, deres variation og krafterne der skabte disse variationer |
| Hvad siger princippet om superposition | Sedimenter ligger som de aflejret |
| Hvad er Walters Lov | Vertikale ændringer i facies er de samme som de laterale. |
| Hvad er en Wilson Cycle | En cyklus fra et superkontinent til det næste |
| Hvordan snakkes der om tid i stratigrafi? | Der snakkes om relativt tid, da der daters med bjergartsrelationer |
| Hvad er Liithostratigrafi? | definition af Bjergartsenheder ud fra deres position i jordens skorpe. - Katalogisering |
| Hvad er Biostratigrafi? | Fossil indhold, uddøen, miljø, bioerosion mm. |
| hvad er Kronostratigrafi? | Omhandler samtidige stratigrafiske lag --> rock age relativt til andre rock ages. |
| Hvad er en Kronostratigrafisk unit? | Alle bjergarter dannet ind for et tidsrum, fx Perm. |
| Hvorfor ændres tidsaldre? | Tidsaldre ændres, da de er baseret på lithostratigrafiske enheder, som jævligt ændres |
| Hvorfor er det vigtigt at tjekke den oprindelige beskrivelse af bjergarten og ikke dens alder? | Fordi tidsaldre ændres, som de lithostratigrafiske enheder ændres. |
| Hvad er seismisk stratigrafi? | Studiet af stratigrafi, tolket ud fra seismik. |
| Hvad er sekvens startigrafi? | Tidsmæssige samtidige lagsøjler. Proces påvirkning gør dem relateret. For eksempel en erosionsflade eller et stadie med non-deposition. (de er relaterede modsat i kronostratigrafi) |
| Hvad er en Formation? | En bjergartsenhed identificeret ved lithiske karakteristika og stratigrafisk position. KORTLÆGNINGS BAR |
| Hvad er en inkonformitet/vinkeldiskodans? | Når et lag hælder |
| Hvad er biostratigrafi? | Fordelingen af fossiler i en stratigrafiske lag, og fordelingen af statigrafiske enheder på baggrund af fossil indhold |
| Hvad er biostratigrafisk klasifikation? | Man indeler stratigrafiske sektioner ind i navngivende enheder på basis af fossil indholdet. (en biostratigrafisk enhed) |
| Hvad er en biostratigrafisk enhed? | Stratigrafiske lag, som er inddelt på basis af deres fossil indhold |
| Hvilke ting kan man sige generelt om biostratigrafi? | - Samme interval af strata kan varier efter det valgte fossil - Fossiler adskiller som stratigrafisk enhed, ved evolutioner udvikling over tid. Dette gør at samme fossil fra forskellig alder kan skelnes via evolutioner udvikling |
| På hvilken måde kan et fossil inddele geologisk tid? | 1) tid før arten opstod 2) mens det lever 3) Tid efter artens uddøelse |
| Hvad kan skyldes mangel på fossiler på en lokalitet? | -evolution - migration/indvandring --> facies change - uddøen |
| Hvad er en biostratigrafisk zone? | En general term for en hvilken som helst biostratigrafisk enhed. |
| Hvad er en biostratigrafisk horisont ? | En grænse flade hvor der er et merkant skift i biostratigrafisk karakter. |
| Hvad er en subbiozone? | En subinddeling af en biozone |
| Hvad er en superbiozone? | Når man lægger 2 eller flere biozoner sammen, med relaterede biostratigrafiske karakteristika |
| Hvad er barren intervaller? | Intervaller uden fossiler/med få fossiler |
| Hvilke 5 biozoner findes der? | - udbredelses biozone - interval biozone - selskabszone - abunddance/hyppiheds zone - consecutive range biozone/ lineage biozone |
| Hvordan defineres en udbredelseszone? | First og last appearance |
| Hvordan defineres en interval biozone? | Baseret på 2 taxa, som ikke overlapper hinanden. |
| Hordan defineres en assamblage/ selskabszone? | Ved 3 eller flere taxa, som ikke behøver at være relaterede. tilstedeværelsen og forsvindingen, af disse taxa bruges til at definere zonen. Den giver ofte kortere stratigrafiske tidsintervaller. |
| Hvordan defineres en Acme zone/abbundance/ hyppighedszone zone? | Hvis der er mange individer a et taxa tilstede i en zone, er det en acme zone. Det kan også være tilstede før og efter, men |
| Hvordan defineres en lineage biozone? | Når fossiler kan kodes sammen via evolution, så man kan følge dem gennem lagsøjlen, selvom de ændrer træk. |
| Hænger en biozone og udbredelses område alttid sammen? | Nej, biozonen kan have en mindre udbredelse en en det område hvor dyret har levet. noget steder kan fossiler være smadret pga. høj energi osv. |
| Får man bedste tidsinddeling ved lithostratigrafi eller biostratigrafI | Biostratigrafi, |
| Hvilken tidsterm er forskellen på Kronostratigrafi og Geokronologi? | Kronostratigrafi er relativ tid, mens geokronologi er tidsintervaller. |
| Hvordan inddeles Geokronologi? | Eon (fx phanerozoikum), Æra, (fx Mesozoikum), System, (fx Trias), Epoke, (fx Øvre Trias), Alder, (fx oxfordian) |
| Hvordan indeles kronostratigrafi? | Æonotem, (fx phenorozoikum), Ærathem, fx(Mesozoikum), System, (fx Jura), serie, (Øvre Trias), etage, (fx oxfordian). Her taler man om aflejringer af bjergarter fra fx. Jura, mens man i geokronologi taler om tidsperioden jura (relativ tid). |
| Kan man sige T-rex leve i sen kridt? | Ja. |
| Kan man sige T-rex blev fundet i sen kridt? | Nej, med mindre man har en tidsmaskine og kan rejse 67 mio tilbage i tiden. Her skal stå T-rex blev fundet i øvre kridt. |
| Hvad er geokronometry | Estimerede tider på geokronologiske enheder (fx at jura går fra 200-145 ma) |
| Hvadan deler man jura op i geokronologi | Tidlig, (midt) og sen |
| Hvorfor siger en geolog ikke "Øvre Tirsdag" og "Sen Skagen peninsula"? | Man bytter rundt på aflejringer og tid |
| Hvad er forskellen på myr og ma | kridt startede 145 ma og sluttede 66 ma. den varede altså 79 myr |
| Hvad er impedance? | Styrken af reflektoren, density*velocity |
| Hvad er et hard kick? | fra høj til lav hastighed |
| Hvad er et soft kick? | Fra lav til høj hastighed |
| Hvor tynde skal lagende være før man før rigtigt dårlig opløsning? | 1/4 af bølgelængden? |
| Hvad sker der med opløsningen ved dybere lag? | Opløsningen falder med dybden |
| Hvad er TWT? | Den tid det tager for en reflekter at gå til reflektorgrænsen og op igen. man udregner dybden med denne |
| Hvad er multiples? | Når en reflektor grænse bliver reflekteret flere gange. |
| Hvad forbinder man prograderende lober/klinoformer med= | prograderende kyst |
| Hvordan defineres en sekvens? | Ved relativ konform følge af beslægtet strata, som har en øvre og nedre inkomformitet som grænse. |
| Hvad kaldes en inkomformitet i sekvens startigrafi? | En sekvens grænse |
| Hvad menes der med? 1) Ændring af vanddybde 2) Relativ havniveau ændring 3) Eustatisk havniveau ændring | 1) Ændring i forhold til havbunden 2) ændring i forhold til fastliggende landområde - top af grundfjeld 3) Global ændring i forhold til fixpunkt - jordens centrum |
| Hvad kan forårsage relativ havniveau ændring? | 1) havniveau stigning fald 2) indsynkning (dybere) eller opløft (lavere) |
| Hvad er transgression og regression? | transgression: en landværtsbevægelse af kystlinjen, som eroderer shoreface regression: en havværts bevægelse af kystlinjen, som aflejrer på shoreface. |
| Hvad er akkomenderingsrum? | Den mængde sediment der kan aflejres i fx et bassin |
| sker der akkomudering eller erosion mht en flod ved en havniveaustigning | Der sker akkomulering, da floden ikke kan komme under havniveau. |
| Hvordan ser et flodforløb ud? | Lige --> flettet --> meandrerende store klaster --> mindre --> små |
| Hvad er base level? | Det laveste niveau en flod erodered til - havniveau. Kan ikke erodere meget under dette punkt |
| Hvad er midlertidig base level? | fx en sø |
| base level ændres når floden justeres, hvad betyder det for sediementation/erosions raten? | Hævet base level --> aflejring Sænket base level --> accelereret erosion |
| Hvor dybt er stormbølge basis? | Det varierer fra 15 fx køge bugt, til 200 m på stillehavet. |
| Hvordan defineres off-shore transition zone? | Det er området mellem bølgebasis og stormbølge basis. |
| Hvord hænger akkomenderingsrum og sediment supply sammen? | A/S>1 --> transgression A/S<1 --> regression A/S = 1 --> vertikal aggradation |
| Hvordan defineres en parasekvens? | Som relativ relaterede bjergarter, der med floofing surfaces som øvre og nedre grænse. |
| Hvad sker der ved erosion mht. kyst faser? | bølger sedimenter groft sediment i barrier øer, fint silt og mudder er transporteret off-shore |
| Hvad er retrogradation og hvornår fås det? | Når kysten bevæger sig baglens ind i landet, det sker når man har lange perioder med increase i akkomoleringsrum i forhold til sediment tilførsel |
| Hvad er progradtion og hvornår sker det? | Når kysten bevæger sig ud ad. Det sker når man har lange perioder med mindre akkomoleringsrum end sediment tilførsel. |
| Hvad er aggradation og hvornår sker det? | Når kysten bygger lige op ad. Det sker når akkomuderingsrum og sediment tilførsel er lige store |
| Hvad er forced regression, og hvordan ser der ud? | Når kysten prograderer pga. et relativt havniveau fald + der sker erosion. Man kan få meget hurtige skift, hvilket giver "spring/hop" ned af skrænten. |
| Hvordan udregnes den relative havniveau kurve? | Kurven for indsynkning adderes med kruven for eustatiske ændringer i havniveau. |
| Hvordan defineres en HST (high stand system tract), og hvordan afgrænses den? | Prograderende til aggraderende PARAsekvens aflejringer, afgrænset af en maksimum flooding surface og en sekvensgrænse |
| Hvordan dannes en sekvens grænse? | Når relativt havniveau falder. |
| Hvordan defineres en FSST (falling stage system tract), og er disse ofte bevaret? | PARAsekvenser som hele tiden rykke topografisk nedad. Disse er sjældent bevaret. |
| Hvordan vil shoreface se ud, ved meget højt havniveau? | Man vil have en rampe med lidt hældning, da havet går indover kontinental pladen |
| Hvad siger det os, hvis vi finder en attached FSST vs. detatached FSST? | Hvis den er attached har havniveau fald været langsomt, og hvis den er detatched har det været hurtigt. |
| Hvordan defineres en LST? (Low stand system tract)? | Prograderende til aggraderende PARAsekvenser - ofte onlap til en erosiv grænse. |
| Hvordan defineres en transgressive surface? | ofte ved: 1) lille inkonformitet fra shore face erosion 2) marine sedimenter overlejr ikke-marine sedimenter |
| Hvordan defineres en TST (transgressive system tract)? | retrograderende parasekvenser. Desuden ligger den over en TS og under en MFS (maximum flooding surface). |
| Hvordan defineres en MFS (maksimum floodding surface)? | Marine sediementer langt indlad, sumpe vil være maksimum størrelse, lidt sediment til distale områder --> kondenserede lag. |
| Hvor er der maksimal stigning i akkomenderingsrum? | ved TST (transgressive system tract) |
| Hvordan hænger regression, transgression, progression og retrogression sammen? | Transgression --> Retrogression Regression --> progression |
| Hvad sker der når et bjerg/område er tektonisk inaktivt? | - erosion af orogen - alluvial kegler går længere ind i bassinet - mindre akkomuleringsrum - større indsynkning og tungere load - |
| Hvad sker der når et bjerg/område er tektonisk aktivt? | - load narrows - bassin narrows |
| Hvordan får man lag af ler med lenser af sand? | Det sket i shoreface transition zone. Sandlag kommer med stormbølger. |
| Hvad er en flute cast og hvad tyder den på? | En flute cast er en dråbe form, hvor den udstrækte ende viser strømretningen. Den tyder alstå på strøm |
| Hvilke typer aflejring for man på inner mouth bar? | Stor skal trugkrydslejringer. |
| Hvad får man på central/distal mouth bar | Laminated i centraldelen og laminerede til bølgepåvirkede distalt. |
| Hvilken bjergart forbinder man ofte med høje værdier på sin gamma log? | Ler |
| Fortæl hvad der sker mht erosion/aflejring ved de forskellige system tracts | HST: Erosion på land SB: subærisk erosin (tror dette betyder på land) FSST: nedskæring af floder, aflejringer dybhav (turbiditter) LST: Nedskæringer af floder stopper, prograderende til agraderende kyst |
| Fortæl hvad der sker mht erosion/aflejring ved de forskellige system tracts (fortsat) | TS: Vand stiger kraftigt og begynder fylde flodkløfter, ditalt få sediementer TST: Estuarier, kystlinjen retrograder og sed aflejres på top af LST, FSST, HSST MFS: sumpe og vand ->før non-marine aflejring.Distalt ingen sedimenttilførsel -> kondenser sek |
| Hvor forekommer en MFS? | Den maksimale udbredelse af kyst, sker fordi der næsten kun bliver afsat sedimenter på shoreface mens dybere vand ikke får sediment. Dette gør havniveauet er langt inde over land, men ikke det højeste niveau (HST). |
| Hvad er en ravinement surface? | En ravinement surface, er errosionel surface, som kommer når sedimenttrasporten er meget lav under trangression. Herved kan bølgerne erodere de førkommende lag. |
| Hvad er en correlativ conformaty? | under FSST--> erosion af floderne, som giver sediment til dybere liggende dele --> turbiditter. På havbunden er der ingen SB der markerer enden af sidste sekvens. hvorfor man bruger en corelativ konformitet (EN FLADE SOM ER LATERALT ENS TIL SB PÅ SHELF) |
| Hvad er en generel forskel på siliciklastiske og karbonat miljøer? | Siliciklastiske aflejringer er transporteret langt (alloctont?), mens karbonat aflejringer er aflejret insitu |
| Hvorfor kan man lave sekvensstratigrafi på karbonater? | - karbonater er miljø specifikker - Karbonater kan eroderes. |
| Nævn de 3 forskellige karbonatdannende miljøer. | varm-vandskoraler: varmt vand i den photiske zone, tropisk placering, koral rev koldt vands koraler: lav til moderat dybde, findes i alle klimazoner (mollusca, bryzoer) Pelagic/dybvandskarbonater: cocolitter og foraminifere, dør og aflejres på havbund. |
| Hvorfor finde man ikke karbonat på under 3-4000 m dybte? | Her er calcit ustabilt |
| Hvad er forskellen på transgressioner for karbonat og silisiklastiske miljøer? | - I karbonat miljøer er sedimentationsraten hurtigere eller højere end sea-lvl rise. Dette gør man får tykke succecsioner af karbonat på shelfen. Sedimentationsraten er ikke hurtig nok i siliciklastiske miljøer og derfor får man starvation. |
| - Hvad er forskellen i FSST fra siliciklastisk til et karbonat miljø? | karbonat miljøer: blottede karbonater blive udsat for syreregn --> karst landskab med grotter karbonat belægning. - ingen aflejring i bassin --> vand søger til underliggende lag og lave en lithified limestone. klastisk: sedi afsat på ydre shelf |
| - Hvor bliver der aflejret mest i henholdsvis et karbonat og et siliciklastisk system? | -Karbonat: TST, de stigende havniveau giver ekstra akkommenderingsrum for karbonaterne - Siliciklastisk: FSST, eroderende floder afsætter sedimenter |
| Hvorfor opstår karbonat platforme? | Fordi aflejringshastigheden næsten er lige så hurtig som akkomenderingsrummet skabes |
| Hvilke 5 karbonater platforme findes der? | -Rimmed platform: en indre lagune med et lille forhøjning yderst, herefter kommer shelfen (10-100 km) -Ramp: En platform som hælder meget lidt uden ændring 10-100 km Inner ramp: over FWWB Mellem SWB og FWWB er mid ramp Outer ramp: Under SWB |
| Hvilke 5 karbonater platforme findes der? (forstat) | -Eoeric platform: kommer når kontinental kraton er oversvømmet af et lavt hav. - Isolated platform: karbonat platform som er isoleret fra land (1-100 km store) - Drowned isolated platform: platform som ikke kan følge med det relative havniveau. |
| Hvordan ser aflejringer ud på rimmed vs. Ramp karbonatmiljøer ved FSST? | - De kan ikke aflejres særlig meget karbonat ved rimmed, pga stejlde hældning, men der kan godt ved ramp |
| Hvor dannes koralrev i forhold til vind - læ eller vind side? | Koralerne lever på vindsiden |
| Hvordan kan man erkende om det er eustasy eller indsynkning, som er skyld i et relativ havniveau fald? | Ved at kigge på samtidige aflejringer fra andre steder i verden. |
| Hvordan ser man forskel på TS og MFS | MFS vil ikke ligge oven på en erosiv grænse |
| Hvad et sikkert evidens på fald i havniveau | Merkant Kornstørrelses skift --> ler til sand |
| Hvordan ved man om det er FSST eller LST? | Hvis det ligger oven på en SB er det FSST, hvis correlativ confomitet LST. |
| Hvad er vigtigt i forhold aflejring af siliciklatiske og karbonater? | Karbonater bliver hurtigt cementeret, mens der går lang tid for siliciklastiske |
| Hvilke platforme er attached: | Rimmed Ramp Epeiric |
| Unattached platforms: | solated platform Drowned isolated platform |
| Hvad danner meget er karbonat revet? | Halimeda bidrager til karbonat fordi den har nåle |
| Karakteristika ved karbonat ramp | |
| Hvad har indflydelse på ødelæggelse af et rev? | Salinitet, havniveau, lertilførsel |
| Hvad viser et konglomerat os? | Alluvial fane eller shelfen --> stejl topografi. |
| Skal en korrelativ konformitet ligge over eller under et legeme/turbidit | Under |
| Hvad er en synchronous surfaces /horisont | Surfaces that developed at the same time, vulkansk askelag |
Created by:
Julle888
Popular Earth Science sets