Help
Options
Didn't know it?
click below
click below
Knew it?
click below
click below
Don't Know
Remaining cards (0)
Know
retry
shuffle
restart
0:00
Embed Code - If you would like this activity on your web page, copy the script below and paste it into your web page.
Normal Size Small Size show me how
Normal Size Small Size show me how
Sedimentology
| Question | Answer |
|---|---|
| Hvad er en hydrologisk åben sø | En sø hvor der både er inflow og outflow |
| Hvad er en hydrologisk lukket sø | En sø hvor der kun er inflow og fordampning |
| Hvilke 3 søer findes | Ferskvand, Salin og Ephameral |
| Epilimnion | Aerobt, vindpåvirket og solpåvirket |
| Hypolimnion | Anerobt, ikke vind og solpårvirker, stilstående og koldt. |
| Thermocline | Springlaget som skilner epilimnion fra hypolimnion. |
| Alochtont | Materiale der kommmer ude fra |
| Autoctont | Materiale der kommer fra selve søen |
| Hypersalin | Mere salt end havvand |
| Natrium-lakes | Har bikarbonationer og natriumkarbonat. fx trona og natrium |
| Hvilke 2 mineraler karakterisere med 100% at der er taler om en sø? | Trona og Natrium |
| Sulfat-søer | Mindre bikarbonater, men øget Mg og Ca. --> gips |
| Hvad udfældes hovedsageligt fra sulfatsøer | Hovedsageligt gips |
| Chloridsøer | der bliver udfældet halit, gips og anhydrit |
| Hvad er hovedforskellen på ephameral og salinesøer | ephameral = periodiske søer og salinesøer = længervarrige |
| Hvordan genkender man en sø | Ofte tynde lag. Sø-fossiler – alger og ualmindelige skaller. Bølger ripper og igen, tynde lag af sedimentær aflejring. Mørkegrå varierende farve i dybsø. Facies sammenfald; hvis der både er fluviale, aflejringer, evaporitter samtidig med aeolian faci |
| hvad er udfældningrækkefølgen for evaporitter? | Calcium carbonat, calcium sulfat, Natrium chlorid, K og Mg chlorid |
| Hvilke evaporitter findes både marint og lakrustint | Gips og anhydrit |
| Hvad er Limnology | Studiet af søer |
| Hvilke evaporitter dominerer marint | Gips, anhydrit og halit |
| Hvad er en nodul | En ikke afrundet klast |
| Hvad er RSI | Et symmetriindeks stødsidelængde/læsidelængde |
| Hvad er et ribbeindeks | Forholdet mellem en ribbes længde og højde = L/H |
| Hvad er en primær struktur | Strukturer som er dannet samtidig med aflejringen - skrålejring |
| hvad er Sekundære strukturer | Strukturer som er dannet efter aflejringen fx en forkastning |
| Hvad er fysiske strukturer | Strukturer fra fysisk påvirkning fx bioturbation og spor fossiler |
| Hvad er interne strukturer | Strukturer i bjergarten, fx skrålejringer |
| Hvad karakteriserer en bølgeribbe? | Symmetriske, dannes over bølgebasis |
| Hvilke 2 former for bølgeribber findes der | Lavenergis bølgeribber (Rolling grain) og højenergis bølgeribber (vortex ripples) |
| Hvad karakteriserer strømribber | Kornstørrelse på under 0,6 mm, ofte normal gradering, cm-tykke skrålejringer, |
| Hvordan dannes en strømribbe? | Ved saltation fra separtion point til attachment point på den næste ribbe |
| Hvordan kan man se om en ribbe er aflejret ved kraftig eller let strøm ud fra læsiden? | en stor hældning betyder hurtig strøm, og omvendt |
| Hvilke typer strømribber har man, og hvordan kan man kende forskel | Straigt ripples --> homogenbund lav hastighed Sinus ribber --> hurtig strøm, ujævn bund lingouid ribber --> hurtig strøm over længere tid. |
| Hvordan ser man forskel på en sinus og en linguoid ribbe? | Det går man fra et 3-dimensionelt udsnit |
| Hvordan adskilles dunes fra ribber? | Ud fra ribbeindekset L/H |
| Hvilke 2 strukturer kan man evt. få på læsiden af en dyne? | modsat rettede ribber, hvis kraftig strøm og end erosions flade på læsiden hvis mindre kraftig strøm |
| Hvad kendetegner en vindribbe? | mm-tykke skrålamination, inversgradering |
| Hvodan opstår en æoliskribbe? | De bliver opbygget ved saltation |
| Hvilke 3 strukturformer (ribbe-typer) findes inden for æoliske sedimenter | ribber, dunes og draa |
| Hvad beskrive teksturer | Kornstørelse, sfæricitet, kompaktion, sortering |
| Hvilke 2 former for flow findes der? | Laminart og turbulent flow |
| Hvilke 2 natur love spiller ind på opløftningen af et korn i suspension | Stokes lov og bernulli effekten |
| Hvordan fungerer udden-wentworth grain size skalaen ? | En logaritmisk skala fra 8 til -8 og en normal mm skala |
| Hvodan kan man kvantitativ se om et sediment er godt sorteret? | Ud fra et histogram og en kummulativ kurve |
| Hvor bliver der aflejret sediment i en flod? | Der hvor energiniveauet er lavt (lav hældning fx.) |
| Hvad har avulsion, channelfill og subcidience at gøre med en stratigrafisk log for en flod | De bestemmer hvordan den bevæger sig lateralt |
| Hvordan ser aflejringen på pointbarne ud når floden mæandrerer | Det bliver en FU-succecsion |
| Avulsion | Tiering away/afrivning |
| Hvad kendetegner en ephemeralflod | er der sjældent, Fu-succection, ofte klatreribber fordi der hele aflejres hrutigt. |
| Hvad karakteriser en tidvandsflod | krydslejringer i 2 retninger, mudderaflejringer, |
| Hvordan kan man skelne en mæandrerendeflods point barer med en tidevandsdlods? | Tidevandsfloder point barer har skrålejringer i 2 retninger |
| Hvad karakteriserer mæandrerende floder | De mææhandrerer, point bar, cut-bank, chute-channel, skrålejringer på pointbar, thalweg |
| Hvad er thalweg | Den dybeste del af flodkanalen |
| Hvad er oxbow lake | Et afskåret stykke af en mæandrerende flod |
| Hvad karakteriser en flettet flod | FU-succesion, ripper eller dunes afhængig af energi niveau, floden skifter ofte position |
| hvilken sedimentstørelse kommer flettede floder fra | Groft sediment som gravel og boulders |
| Hvilket sediemnt kommer mæandrerende floder fra? | Sand og finkornet materiale |
| fine grained delta, karakteristika | sand i flod munding, med mudder omrking, mæandrerende flod |
| Coarse grained delta | Gravel og boulders aflejres i deltamundingen og det kommer fra flettede floder |
| Hvordan ser et Gillbaert type delta ud? | Øverst grus og boulders, midters avalanching og debris flow og nederst fint sand og mudder |
| Hvorfor kommer der meget sediment i deltaudmundingen | Forskel i densiteten på hav og ferskvand og modsat strøm fra havlegemet |
| Hvad er subakvatisk flow | er en strøm fra en flod som fortsætter langt ud i det marine legeme |
| Hvad karakteriserer et floddomineret delta? | oStrømmen kontrollerer deltaet, som giver en subakvatisk strøm ud i det havet/søen. Dette giver store sandy mouth bars i delta-mundingen o Der dannes mange små mouth-barer som følge af flodens skiftende forløb |
| Hvad karakteriser et bølgedomineret delta | barrier islands, og grovt materiale tæt ved flodmundingen, mens fint materaile bliver fjernet af bølger |
| Hvad karakteriser en tidevandsdomineret delta? | Paralelle på strømretningen bare |
| Hvad er interdistributary bay? | Området mellem flodmunding og mouthbars i et wave-dominated delta. her er vandet salt til brakish |
| detrital mineral grains | korn der er eroderet væk fra moder bjerarten |
| Hvad er sands størrelse | 0,625 mm til 2 mm |
| Hvad er en arenite? | En bjergart med mindre end 15% matrix |
| Hvad er en greywacke | En bjergart med mellem 15 og 75% matrix |
| Hvad er en mudstone? | En bjergart med over 75% matrix |
| Authigenic | Mineraler der vokser som krystaller i et aflejringsmiljø |
| Sutured contact? | stadiet før metamorfose (4/4(, hvor kornene lige nærmest er zig/zag smeltet sammen |
| Hvad er en point contact? | En kontakt hvor der kun er stress lige der hvor 2 korn rør hinanden. den svageste form for diagenese (1/4) |
| Hvad er en Lang kontakt | 2 sider rør hinanden, dette er den næst svageste form for diagenese (2/4) |
| Hvad er en concavo-conveks kontakt | Her opløses kornene ved kontaktet og det resulterer i denne form fra digenese, som er den næst kraftigste (3/4) |
| Hvad er primær-, intern- og intraporøsitet | p= fra starten, inter = mellem korn og intra = i korn, ofte i orgnismer |
| Rekrystalisation | Et korn bliver til et andet, fx aragonit til calcit |
| Replacement? | Et korn ændres til et nyt, med en anderledes kemisk sammensætning. fx feldspat til lermineraler |
| forskellen på noduler og concretions? | Noduler = kantede og concreations = afrundede |
| Hvor kan chert/flint dannes | som primær dannelse direkte fra silica på havbunden eller sækundært fra diagenese i eksempelvis kalksten |
| Pressure disolution? | Ved kompation vil vandet bevæge sig væk derfra hvor der er mest stress |
Created by:
Julle888
Popular Earth Science sets