Cytologi/Histologi
Quiz yourself by thinking what should be in
each of the black spaces below before clicking
on it to display the answer.
Help!
|
|
||||
|---|---|---|---|---|---|
| Nævn membranspecialiseringer. | Cellekontakter (fx epithel), mikrovilli og stereocilier (fx tarmepithel), cilier og flageller (luftvejsepithel, sædcelle), Lamellipodier og filopodier (neutrofile granulocytter), myelinskeder (schwansske celler/oligodendrocytter)
🗑
|
||||
| Hvad er kollagen opbygget af? | Aminosyrer
🗑
|
||||
| Plasma? | Indeholder fibrinogen, dannes ved at bruge antikoagulationsmiddel og centrifugere
🗑
|
||||
| Serum? | Indeholder IKKE fibrinogen, dannes ved at blodet får lov at koagulere.
🗑
|
||||
| Gliceller i CNS? | Astrocytter (støtte næring), oligodendrocytter (myelinskede), mikroglia (fagocytose), ependymceller (beklæder hulrum i CNS)
🗑
|
||||
| Van Gieson? Hvad farve er cellekerne, cytoplasma, erythrocytter og kollagen= | Cellekerne: sort/brun, Cytoplasma: gult, Erythrocytter: gule, kollagen; rødt
🗑
|
||||
| Hydrostatiske tryk? | På arteriesiden, presser næring, ilt og væske ud i vævet.
🗑
|
||||
| Kolloidosmotisk tryk? | På venolesiden, suger affaldsstoffer, CO2 og væske tilbage.
🗑
|
||||
| Hvad er appostitionel tilvækst? |
🗑
|
||||
| Hvordan transporteres proteiner over membranen i mitochondriet? | Udfoldning og transport vha. protein translokatorer til mitokondrier
🗑
|
||||
| Hvordan transporteres proteiner over membranen i ER? | Syntese samtidg med transport ind i ER.
🗑
|
||||
| Beskriv signaleringskaskadens komponenter fra bindingen af adrenalin ved celleoverfladen til aktiveringen af protein kinase A (PKA). | Adrenalin binder til G-protein koblet receptor, som aktivere G-protein - dette aktiverer adenyl cyclase, som aktiverer cAMP (2nd messenger), cAMP aktiverer PKA som kan aktivere et enzym, fx lipase.
🗑
|
||||
| Hvad lagres fedtsyrer som? | Tricylglycerol
🗑
|
||||
| Hvad lagres glukose som? | Glykogen
🗑
|
||||
| Hvad kan tricylglycerol spaltes til? | Fedtsyrer
🗑
|
||||
| Hvordan kan inaktivering af p53 øge risikoen for opståen af kræft? | p53 er DNA's vogter. p53 stopper cellecyklus i G1 eller G2 fasen, hvis der er skader på DNA. Hvis det ikke kan repareres sendes cellen til apoptose. Hvis den ikke er aktiv vil DNA-skader/mutationer fortsætte ind i mitose, dele sig og dette øger kræft.
🗑
|
||||
| Beskriv dynamisk ustabilitet i mikrotubuli | Udspringer fra centrosom og skifter mellem voksende og skrumpende tilstand. Når tubulin heterodimer bundet med GTP bygges til plusenden på mikrotubuli. Hvis denne tilbygning går stærkere end hydrolysen til GDP vil den vokse. Krymp: hydrolyse hurtigere.
🗑
|
||||
| Cellekontakter? | Adherens junction, okkluderende. Tight junction, okkluderende. Desmosom, forankring. Hemidesmosom, forankring. Gap junction, kommunikation.
🗑
|
||||
| Beskriv integriners funktion i epitelceller, herunder hvilken type cellekontakt de danner | Integriner er transmembranelle proteiner, som binder til laminin i basalmembranen og forankrer cellen vha. hemidesmosomet. På indersiden af cellen binder intermediærfilamenter.
🗑
|
||||
| Hvad er den primære funktion af neutrofile granulocyter? | Fagocytose, immunforsvar
🗑
|
||||
| Tre former for axonal transport, hvad transporteres og hvilken retning? | Impulsledning, elektriske impulser, væk fra soma.
Anterograd axonal transport, vesikler, proteiner, mitoch., væk fra soma.
Retrogad - affaldsprodukter, vesikelrester, virus, mod soma
🗑
|
||||
| Hvad farves med pas? | Rødfarvning af mucin i bægerceller - rødfarvning af basalmembran.
🗑
|
||||
| Beskriv hvordan karforsyningen forløber i benvæv, gerne i form af en skitse. | Blodkar passerer ind i benvævet gennem foramina nutritia. Derfra forgrenes de i benede kanaler. De længdeløbende kanaler kaldes Haverske kanaler
🗑
|
||||
| Apokrin sekretion? | Udskiller en smule af membranen sammen med sekretet. Mælk, sved
🗑
|
||||
| Merocrin sekretion? | Sekretionsvesikler ved exycytose. Sved
🗑
|
||||
| Holokrin sekretion? | Cellen dør i sekretdannelsen.
🗑
|
||||
| Cytokrin sekretion? | Udnytter anden celle. Kravler ind i epithelcelle, afleverer pigment.
🗑
|
||||
| Beskriv hvordan elektronerne afgiver energi på deres vandring gennem respirationskæden og hvad energien anvendes til i kædens faste membranproteiner. | Elek vandrer mellem bindingslommer med stigende elektronaffinitet, der afgives energi til kædens 3 faste membranproteiner. bruges til konformationsændringer, som transporterer protoner over membranen,=protongradient over membranen.
🗑
|
||||
| Beskriv hvordan og i hvilket organel der dannes CO2 under cellens metabolisme? | Der dannes CO2 i mitochondriet, dels under omdannelsen af pyruvat til Acetyl-CoA og dels under nedbrydningen af Acetyl-CoA i Krebs’s cyklus/citronsyrecyklus
🗑
|
||||
| I hvilket organel sættes de transmembranelle proteiner ind i membranen? | rER
🗑
|
||||
| Beskriv forskellen mellem translokation af singlepass og doublepass membranproteiner. | Singlepass: start frekvensen sidder i N-terminalen og kløves af til sidst.
Doublepass: Start sidder i midten
🗑
|
||||
| Beskriv hvordan enzym-koblede receptorer kan aktivere proteinet Ras og hvordan Ras inaktiveres igen. | Signalmolekyle aktiverer enzymkoblet receptor, konformationsændringer, rykker sammen krydsfosforylering, docking station for proteiner, adaptor protein og RAS-aktiverende protein. Aktiverer RAS -> GDP med GTP. GTPase i Ras kan inaktivere igen.
🗑
|
||||
| Hvordan er et centrosom organiseret, og hvilken funktion har det? | Består af 2 centrioler, samt matrix med gamma-tubulinringe, der binder og stabiliserer mikrotubulis ende.Organiserer mikrotubuli. Dannelse af spindle apparat under mitose, - korrekt adskillelse af kromatiderne.
🗑
|
||||
| Hvilken rolle har Cdk i cellen, og hvordan aktiveres de? | Cdk regulerer cellecyklus.
Binder et cyclin protein, fosforylering og defosforylering af forskellige sites på proteinet, ved aktivering af protein fosfatase.
🗑
|
||||
| Tre karakteristika ved epithel | Cellerigt, hviler på basalmembran, ernæres ved diffusion, dækker yndre og ydre overflader.
🗑
|
||||
| Cellekontakter i epithel. Nævn 3, navn, opbygning og funktion | Tight junctions - sammenklæber celler for at undgå læk.
Desmosomer- IF i celler bindes med cadheriner mellerm cellerne.
Hem - IF i cellen bindes med integriner til basalmembranens laminin.
Adherens - sammenhæfter aktin bundter mellem celer
Gap - kom
🗑
|
||||
| I bindevæv findes to cellepopulationer – de residente celler og de vandrende celler. Angiv to eksempler på celletyper fra hver population | Fikseceller:,, fibroblaster, fedtceller, retikulum
Vandre: mastceller, plasmaceller
🗑
|
||||
| Angiv 3 forskellige katabole omsætningsveje, hvor NAD+ optager to højenergi-elektroner under reduktion til NADH. | Glykolysen, omdannelse af pyruvat til acetyl-CoA, citronsyrecyklus (3 NADH pr. acetyl-CoA) og fedtsyreoxidation.
🗑
|
||||
| Stoffet thermogenin tillader protoner at vandre tilbage over den indre mitochondriemembran uden at passere ATP syntasen. Beskriv konsekvenserne heraf. | Der dannes færre ATP-molekyler ud fra den oplagrede energi, men i stedet frigives den oplagrede energi som varme – 6 point for varme, 4 for manglende ATP syntese.
🗑
|
||||
| Beskriv to forskelle mellem transporten af proteiner ind i kernen i forhold til ind i det endoplasmatiske retikulum. | foldet når denne trænger ind i kernen, foldes ud ved transport ind i ER. Proteiner guides vej vha. transport receptors i kernen, ER; translokations kanaler og hjælp af chaperone proteiner. Helt syntetiseret når de kommer i kernen, kun halvt i ER
🗑
|
||||
| Hvad er 2nd messengers? Giv et eksempel på hvordan 2nd messengers kan dannes i cellen. | Intracellulært signalmolekyle, spreder og viderefører. Det forstærker og fører signalet videre ind i cellen fra ydre.
Adrenalin binder til G-proteinerkoblet receptor, denne aktiver alfaenhed, som aktiverer adenylyl cyclase, cAMP (2nd)
🗑
|
||||
| Nævn den vigtigste cytoskeletale komponent, der indgår i henholdsvis mitosens anafase og under cytokinesen, og beskriv kort deres organisering og funktion. | Anafase: Mikrotubuli former spindleapparat ud fra centrosomersom trækker kromatider fra hinanden. (3 tråde: kinetochor, interpolær, aster)
Cytokinesen: Aktinfilamenter danner sammen med myosin den kontraktile ring som deler cytoplasma.
🗑
|
||||
| Angiv to forskellige cyclin/Cdk komplekser, og beskriv deres funktion. | S-Cdk - Får cellen ind i S-fasen. starter DNA-replikation, og blokerer re-rep.
M-Cdk - Får den videre i M-fasen. Starter mitose
🗑
|
||||
| Hvad står GAG for? | Glukosaminoglycan
🗑
|
||||
| Struktur for GAG? Funktion? | En uforgrenet polysakkarid - repeating unit.
Der er mange forskellige typer i grundsubstansnse.
Den mest normale, er hyaluronan. Binder vand.
🗑
|
||||
| Glat muskelcelle. Antal kerner. Kernens placering. Cellens form. Organisering af aktin og myosin. | Kerner: 1. Placering: Central. Form: Langstrakt. Mere aktin end myosin.
🗑
|
||||
| Hvor kan kubisk epithel findes? | Eks. kirtler.
🗑
|
||||
| Enlaget cylindrisk epithel, hvor kan det findes? | fx i tarmen
🗑
|
||||
| Flerradet cylindrisk epithel, hvor kan det findes? | fx i luftveje (med bægerceller og cilier)
🗑
|
||||
| Hvidt fedtvøv? | Stor fedtdråbe, kernen presset ud i periferi. Knoglemarv.
🗑
|
||||
| Brunt fedtvæv? | Flere små fedtdråber, rund cellerkene. Dyr der går i vinterhi. Energilager.
🗑
|
||||
| interstitiel tilvækst og appostitionel vækst? | Inter: indefra og ude. Celler mitose, vævsvolume celle antal forøges indefra nye celler=matrix. Fosterstadie fx binde og brusk Appos: Overflade af væv. Celler i overflade (perichondrium eller periostium) mitose. Perichondrium, unge dyr eller ved skader.
🗑
|
||||
| Beskriv erythropoiesen med angivelse af A) de enkelte cellestadier, og B) cellernes indhold i hvert stadie. | Proerythroblast, Basofil erythroblast (mRNA), polykromatisk erythroblast(lige dele), oxyfil erythroblast(tab cellekerne, hæmo), reticulocyt(rester af mRNA) og ribosomer, erythrocyt.
Professionel bassist polerer oksers endetarm regelmæssigt.
🗑
|
||||
| Basofil struktur? Hvad binder til basofile strukturer? | Den er sur - den kan lide base. DNA/RNA . Basiske farver. Hæmatoksylin + tolouidin blåt.
🗑
|
||||
| Acidofil struktur? | Den er basisk - kan lide syre. proteiner med positiv ladning. Eosin. Orange G.
🗑
|
||||
| Fikseceller i bindevæv? | Fibroblaster/fibrocytter, mastceller, reticulumceller, fedtceller
🗑
|
||||
| Vandrerceller i bindevæv? | Neutrofile granulocytter, Makrofager og plasmaceller..
🗑
|
||||
| Hvad er før makrofager? | Monocyter
🗑
|
||||
| Hvad er en proteoglycan? | GAGS (uforgrenede polysakkarider), der sidder på proteinstamme. Denne kan sætte sig på hyaluranon-molekyle og danne aggrecan.
🗑
|
||||
| Kollagen type 1? | Arvæv og sener. Støtte og fasthed, meget stærk i længden. Ikke på tværs.
🗑
|
||||
| Kollagen type 2? | Brusk. Fleksibelt.
🗑
|
||||
| Kollagen type 3? | Retikulære celler i netværk.
🗑
|
||||
| Forskellige bindevævstyper og forekomst? | Løsvævet formløst; under epithel fx. Fastvævet formløst; læderhud og perichondrium. Fastvævet formet; sener og ligamenter. 2 embryonale; mesenchym; stamceller, geleagtig; navlestreng.
🗑
|
||||
| Chondroblaster? | Umodne celler i brusk. perichondrium. I voksende brusk, producerer matrix og fibre af brusk
🗑
|
||||
| Chondrocytter? | Moden celle i lacuna. Mindre aktiv. Vedligeholder matrix, producerer stadig en smule brusk
🗑
|
||||
| Matrixi i brusk? | Fibre (mest kollagen 2), GS; Proteoglycaner + vand. Binder vand, geleagtigt, styrke mod tryk.
🗑
|
||||
| Hyalin brusk? | Perichondrie: 2 lag: fibre og fibroblaster,
Indre/chondrogenic: chondroblaster, + blodkar.
Brusken: chondrocytter i lacuaner, ingen fibre
🗑
|
||||
| Elastisk brusk? | Perichondrie med 2 lag.
Tråde mellem chondrocytterne i lacuana. Ydre øre, strubelåg.
🗑
|
||||
| Trådbrusk? | Intet perichondrie. Menisker, disci invertebrales. Collagene tråde.
🗑
|
||||
| Interstitielt vækst? Hvilket brusk vokser sådan? | Indefra. Chondrocytter deler sig. Især i fostre.
Hyalinbrusk, Elastisk brusk, trådbrusk
🗑
|
||||
| Appostitionel vækst? hvilket brusk? | Chondroblaster deler sig i perichondrie og sekreterer matrix på overfladen.
Hyalin (IKKE ledbrusk), elastisk brusk. Trådbrusk har ikke perichondrie og vokser derfor kun interstitionelt.
🗑
|
||||
| Benvæv består af ? | Celler, tråde og grundsubstans (med kalk)
🗑
|
||||
| Osteoblast? | danner + mineraliserer matrix. Ligger på overflader, hvor der skal dannes benvæv. Laver benvæv, osteoid, umineraliseret. Bliver til osteocyt når den er omringet af knoglevæv.
🗑
|
||||
| Osteocyt? | Moden celle. Omringet af matrix. Ligger i canalculi mellem celler. Struktur.
🗑
|
||||
| Canalculi? | udløbere mellem osteocytter, ilt og næring igennem.
🗑
|
||||
| Knogle matrix? | Kollagen1, salte, proteoglycaner, vand.
🗑
|
||||
| Osteoclast? | flerkernede celler, nedbryder benvæv og omsætter til calcium. Danner haverske kanaler (kanaler på langs med knoglen)
🗑
|
||||
| Osteon? | Omringer haverske kanaler; cirkulær struktur. Haverske kanaler ligger heri. Langs knoglen, blodkar og nerver.
🗑
|
||||
| Haversk kanal? | I midten af osteoner. Løber på langs i knoglen med kar og nerver.
🗑
|
||||
| Volksmann kanal? | Forbinder haverske kanaler, blodkar og nerver. . Går på tværs i knoglen.
🗑
|
||||
| Canalculi? | Osteocytter optager ilt og næring fra blodkar og sender det videre til bagvedliggende osteocytter, via kanalerne der hedder canalculi.
🗑
|
||||
| Direkte/desmal ossifikation? | Breddevækst. Mesenchymceller modtager signal og bliver til osteoblast. Osteoid dannes og mineraliseres. Indelukkede osteoblaster bliver til osteocytter.
🗑
|
||||
| Indirekte/enchondral ossifikation? | Længdevækst. 1. Starter m. hyalinbruskmodel. 2. Kappe om diafyse v direkte oss. 3. Hypertrofi af chondrocytter. 4. Kan ikke få nlring, dør - hulrum. 5. Kar går gennem benkappen, hulrum fyldes med forstadier til osteoblaster. 6. Osteoblaster danner osteoid
🗑
|
||||
| Hypetrofi? | Celler svulmer
🗑
|
||||
| Hyperplasi? | Flere celler.
🗑
|
||||
| Zoner i benets tilvækstlinje? Indirekte. | Starter ved epifyse og går ned. Reserve prostitueret hygger med degnens ost.
Reserve zonen, proliferationzone, hypertrofi zone, degeneration zone, ossifikation zone.
🗑
|
||||
| Blodkars opbygning | 3 lag. Tunica interna, tunica media og tunica externa.
🗑
|
||||
| Vaso vasorum? | Blodkarrets egen blodforsyning.
🗑
|
||||
| Nervi vasorum? | Nerveforsyning til blodkar - kontraktion.
🗑
|
||||
| Muskulær arterie? | Kraftig tunica media. Glat muskulatur over 3 lag.
🗑
|
||||
| Elastiske arterier? | Kraftig tunica media. Trykabsorberende.
🗑
|
||||
| Mellem vener | Tynd tunica media. Veneklapper.
🗑
|
||||
| Store veneer? | Tynd tunica media, kraftig tunica externa m. elastiske og kollagene fibre. Veneklappe.
🗑
|
||||
| Hvad er veneklapperopbygget af? | Tunica interna, der folder. Modvirker tyngdekraften når blodet presses ned af, så blodet kan vende tilbage til hjertet.
🗑
|
||||
| Hvordan er aterioler opbygget og hvad gør de? | Kraftig tunica media. 1-3 lag glatte muskelceller. Modstandskar, blodflow sænkes.
🗑
|
||||
| Hvordan er kapillærer opbygget? | Kun tunica interna, ingen muskulatur. 3 typer; fenestrede, kontinuerlige og sinusoider.
🗑
|
||||
| Hvordan er lymfekar opbygget? | 3 lag - tunica i,m,e. Aldrig har røde blodlegemer i sig. Løber mod hjertet gennem lymfeknuder med væske og affaldsstoffer. Hæver ved betændelse - lymfeknuderne.
🗑
|
||||
| Hvor mange lag har venoler? | 2 - tunica interna og externa.
🗑
|
||||
| Hvad består den røde benmarv af og hvad er funktionerne? | Hæmatopoiske rum: forstadie til blodceller. Vaskulære rum: blodforsyning til marven. Transport af dannede blodceller. Blodkar i marven er her; sinusoider.
🗑
|
||||
| Nævn erythropoiese | Professionelle bassister polerer oxens røde endetarm.
Unipotent får signal fra EPO, proerythroblast, basofil e. meget mRNA, polykromatisk e; mRNA lidt hæmo, , oxyfil e.; meget hæmo, smider kerne. Reticolocyt: kerneløs, rester af mRNA, meget hæmo. Ery.
🗑
|
||||
| Ligger sinusoider i det hæmatopoietiske rum eller det vaskulære? | I det vaskulære. Heri kommer røde hvide og blodplader fra det hæmatopoietiske rum. (hvide kravler, røde skubbes ud vha. erythropoiesen, blodplader afsnøres fra megakaryocytter)
🗑
|
||||
| Forskellen på plasma og serum? | Plasma: indeholde fibrinogen , fremstilles ved at tilsætte antikoagulationsmiddel og centrifugere.. Så vil plasma være flydende øverst, blodceller størkne nederst.
Serum: Ingen fibrinogen, lad blodet stå. Når blodet størkner vil serum forblive flydende.
🗑
|
||||
| Hvad er der i blod? | Erythrocytter, Leukocytter (NEB), Thrombocytter, Monocytter (makrofag), Lymfocytter
🗑
|
||||
| Celleform, kerneantal, tværstribning, vækst i skeletmuskulatur? | Langstrakte celler. Flere perifere kerner. Har tværstribning - bånd; A-mørke, I-lyse, vokser ved hypertrofi.
🗑
|
||||
| Celleform, kerneantal, tværstribning, vækst i glat muskulatur? | Tenformet, En central kerne. Ingen tværstribning. Organer, der skal kunne selv.
🗑
|
||||
| Celleform, kerneantal, tværstribning, vækst i hjerte muskulatur? | Forgrenede celler, En central kerne, tværstribning. Indskudsskiver. Purkinjeceller, elektriske impulser mellem sinusknude og apex
🗑
|
||||
| Forskel på skelet muskulatur og hjertemuskulatur? | Begge tværstribede. Hjertemusk har større T-tubuli, indskudsskiver til signal, purkinjeceller til elektrisk signal fra sinusknude til apex.
🗑
|
||||
| Glia-celler i CNS? | astrocytter-støttefunktion, oligodendrocytter - danner myelinskede, mikroglia - immunforsvar, fagocytose, ependym - beklæder hulrum i CNS.
🗑
|
||||
| Gli-celler i PNS? | Svannske celler - myelinskeder, sattelitceller - omgiver/beskytter ganglier.
🗑
|
||||
| Bipolær neuron? | 1 dendrit, 1 axon.
🗑
|
||||
| Pseudounipolar neuron? | 1 udløber som deler sig i 2 axoner, en perifær og en central.
🗑
|
||||
| Multipolær neuron? | soma 1 axon flere dendritter
🗑
|
||||
| Signaler en nervecelle kan danne | Impulsledning - impulser, aktionspotentialer - fra soma mod terminal, Anterograd - kinesin, vesikler på MT - fra soma mod terminal.
Retrograd - dynesin, strukturer til degration - fra terminal mod soma.
🗑
|
||||
| Hvad er Rannvierske indsnøringer? | Mellemrum mellem myelinskeder, som impulser hopper mellem.
🗑
|
||||
| Nissl substans? | Små korn i soma, cytoplasma og dendritter. Ingen i axoner. rER
🗑
|
||||
| Glat muskulatur? | Ingen T-tubuli, lidt sER, myofilamenter i forskellige retning, GAP-junctions mellem celler
🗑
|
||||
| Hjertemuskulatur? Tværstribet | Stor T-tubuli, sER kun på den ene side af T-tubuli. Begge lukker Calcium ud. Indskudsskiver mellem celler; mørkestreger. Gap junctions heri. Desmosomer mellem celler, forankring. Purkinjeceller - elektriske signaler fra sinusknude til apex.
🗑
|
||||
| Skelet muskulatur ? Tværstribet | Er tværstribet, har flere kerner periferert. Ingen indskudsskiver. sER og T-tubli - tubuli kanal til at åbne for sER der lukker calcium ud. sER ligger mellem alle fibriller.
🗑
|
||||
| Hvad er endo, peri og epi? Om muskler og nerver | Endo - rundt om en celle. Peri - samler celler til bundter. Epi: Samler bundter til hel muskel/nerve
🗑
|
Review the information in the table. When you are ready to quiz yourself you can hide individual columns or the entire table. Then you can click on the empty cells to reveal the answer. Try to recall what will be displayed before clicking the empty cell.
To hide a column, click on the column name.
To hide the entire table, click on the "Hide All" button.
You may also shuffle the rows of the table by clicking on the "Shuffle" button.
Or sort by any of the columns using the down arrow next to any column heading.
If you know all the data on any row, you can temporarily remove it by tapping the trash can to the right of the row.
To hide a column, click on the column name.
To hide the entire table, click on the "Hide All" button.
You may also shuffle the rows of the table by clicking on the "Shuffle" button.
Or sort by any of the columns using the down arrow next to any column heading.
If you know all the data on any row, you can temporarily remove it by tapping the trash can to the right of the row.
Embed Code - If you would like this activity on your web page, copy the script below and paste it into your web page.
Normal Size Small Size show me how
Normal Size Small Size show me how
Created by:
601283164
Popular Biology sets