click below
click below
Normal Size Small Size show me how
Grundloven
Paragraffer
| Paragraf | Nummer+Kapitel |
|---|---|
| Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige. | § 1, Kapitel 1 |
| Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler. | § 2, Kapitel 1 |
| Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene. | § 3, Kapitel 1 |
| Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. | § 4, Kapitel 1 |
| Kongen kan ikke uden folketingets samtykke være regent i andre lande. | § 5, Kapitel 2 |
| Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke. | § 6, Kapitel 2 |
| Kongen er myndig, når han har fyldt sit 18. år. Det samme gælder tronfølgeren. | § 7, Kapitel 2 |
| Forinden kongen tiltræder regeringen, afgiver han skriftligt i statsrådet en højtidelig forsikring om ubrødeligt at ville holde grundloven... | § 8, Kapitel 2, Sætning 1 |
| Af forsikringsakten udstedes tvende ligelydende originaler, af hvilke den ene overgives folketinget for at opbevares i sammes arkiv, den anden nedlægges i rigsarkivet... | § 8, Kapitel 2, Sætning 2 |
| Kan kongen som følge af fraværelse eller af andre grunde ikke umiddelbart ved tronskiftet afgive denne forsikring, føres regeringen, indtil dette sker, af statsrådet, medmindre anderledes ved lov bestemmes... | § 8, Kapitel 2, Sætning 3 |
| Har kongen allerede som tronfølger afgivet denne forsikring, tiltræder han umiddelbart ved tronskiftet regeringen... | § 8, Kapitel 2, Sætning 4 |
| Bestemmelser angående regeringens førelse i tilfælde af kongens umyndighed, sygdom eller fraværelse fastsættes ved lov. Er der ved tronledighed ingen tronfølger, vælger folketinget en konge og fastsætter den fremtidige arvefølge. | § 9, Kapitel 2 |
| Statens ydelse til kongen bestemmes for hans regeringstid ved lov. Ved denne fastsættes tillige, hvilke slotte og andre statsejendele der skal overlades kongen til brug. | § 10, Stk. 1., Kapitel 2 |
| Statsydelsen kan ikke behæftes med gæld. | § 10, Stk. 2., Kapitel 2 |
| For medlemmer af det kongelige hus kan der bestemmes årpenge ved lov. Årpenge kan ikke uden folketingets samtykke nydes udenfor riget. | § 11, Kapitel 2 |
| Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver den gennem ministrene. | § 12, Kapitel 3 |
| Kongen er ansvarsfri, hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov. | § 13, Kapitel 3 |
| Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. | § 14, Kapitel 3, Sætning 1 |
| Kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen. | § 14, Kapitel 3, Sætning 2 |
| Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at folketinget har udtalt sin mistillid til ham. | § 15, Stk. 1., Kapitel 3 |
| Udtaler folketinget sin mistillid til statsministeren, skal denne begære ministeriets afsked, medmindre nyvalg udskrives. Et ministerium, som har fået et mistillidsvotum, eller som har begæret sin afsked, fungerer, indtil et nyt ministerium er udnævnt. | § 15, Stk. 2., Kapitel 3, Sætning 1 |
| Fungerende ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er fornødent til embedsforretningernes uforstyrrede førelse. | § 15, Stk. 2., Kapitel 3, Sætning 2 |
| Ministrene kan af kongen eller folketinget tiltales for deres embedsførelse. Rigsretten påkender de mod ministrene for deres embedsførelse anlagte sager. | § 16, Kapitel 3 |