click below
click below
Normal Size Small Size show me how
Retorik
Retorik i oldtidskundskab
| Term | Definition |
|---|---|
| Anafor | At flere sætninger eller led efter hinanden begynder ens |
| Epifor | At flere sætninger eller led efter hinanden slutter ens |
| Epanastrofe | At en sætning slutter med det samme som den næste begynder med |
| Antiteser | Skarpe modsætninger, typisk mellem ”dem” og ”os” |
| Alliteration | At betonede stavelser – eller på hinanden følgende stavelser – begynder med samme konsonant |
| Assonans | At betonede har vokaler der ligner hinanden |
| Trikolon | "tretrinsraket”, dvs remser med tre led |
| Isokolon | Flere sætninger med lige mange – eller næsten lige mange - stavelser |
| Oxymoron | To modsatte ord sættes i tæt sammenhæng |
| correctio | Man retter sig selv |
| Retoriske spørgsmål | Spørgsmål som tilhørende ikke behøver svare på, men som sætter tanker i gang, vækker nysgerrighed eller markerer en holdning |
| Metaforer | Sproglige billeder |
| Blandede metaforer | Metaforer hentet fra forskellige områder, sådan at virkningen bliver komisk |
| Ciceros pentagram | o Et ”jeg”, persona (afsenderen) o der fremfører sin sag, causa (emnet) o i en talestil, genus orationis (sprog) o der retter sig ind efter situationen, tempus (omstændigheder) o og modtager(ne), auditor(es). |
| Jeg (afsender) | Persona |
| Sag (emnet) | Causa |
| Talestil (sprog) | Genus oriationis |
| Situation (omstændigheder) | Tempus |
| Modtager(ne) | Auditor(es) |
| Ethos (afsender) | Troværdighed -> taler til modtageres tillid ved at vise faglighed, moral og gode intentioner |
| Pathos (modtager) | Følelser. Du taler til modtagerens følelser, fx glæde, frygt eller medlidenhed, ved at bruge et billedskabende sprog. |
| Logos (sagen) | Fornuft og logik. Du taler til modtagerens fornuft med fakta, statistikker, beviser og stringente argumenter |
| Captatio Benevolentiae | det at indfange tilhørernes = dommernes velvilje (fedteri) Skaber positiv stemning |
| Ethopiía | Opbyggelse af talerens personlighed (ofte taleskrveren der gør dette). Fremhæver de bedre sider af den tiltalte |
| Den enkle stil | bruges til belæring og argumenter, dette kan ses som "basis", ikke noget overflødigt tjuhej til at gøre ens ord smuk. OBS: I antikken ser det ud til at man har regnet pinlig, plat eller "beskidt" snak herunder. |
| Den mellemste stil | bruges til at behage og fornøje, her kan man ofte se en blanding imellem noget der får de store følelser frem, men som ind imellem bruger humor. |
| Den ophøjede stil | bruges til at bevæge tilhørerne (til info: man regner typisk Perikles' gravtale og nok også Odysseus' bøn til N herunder). Det alvorlige emne, der har fokus på noget smukt, nogle gange i forb. med kærlighed til fædrelandet / éns Polis, bystat. |
| Kalo-kagathos | Betyder "smuk-og-god" som et adjektiv / tillægsord. Kalos=smuk, kai=og, agathos=god/dannet/retfærdig. Et ideal om at være smuk/stærk på kroppen og god på "sjælen". (gr.) |
| Kalokagathia | Betyder "smuk-og-godhed" som et substantiv / navneord |
| areté | 2 betydn.: Platon og filosoffer) Godhed, moral, dyd (Homer og heltetiden / mykensk tid) "bedsthed" - at udleve sit fulde potentiale som helt, og dermed opnå kleos (græsk) = ry eller berømmelse |
| Pæderasti (græsk ord, her fordansket) | Dét at mange antikke grækere indgik i et elskovsforhold imellem en "ældre" mand (30+ ish), den såkaldte "erastes"/elskeren, og en ung fyr (næppe meget over 20-25), "eromenos"/den elskede. |
| Erastes | Den udøvende part (ældre mand) i et pæderastisk forhold |
| Eromenos | Den elskede (ung fyr typisk 20-25) Han kunne indgå i forholdet af to grunde: 1) For penge --> Blev set skidt på 2) For visdom (Sofia) og godhed --> Blev set godt på (God intention selv hvis han ikke oponådede det) |
| Platonisk kærlighed | Et erotisk venskab imellem to sjæle, et sjælevenskab (soulmates), man kan også se det som et stærkt "kinda" erotisk bånd uden en fysisk side. |
| Filosofia / filosofi (græsk) | Egentlig forelskelse i visdom (sofia) - i praksis en aldrig afsluttet søgen efter at forstå livets grund-essens. Kunne fx spørge: hvad er retfærdighed? |
| Sofist (person / type i det athenske samfund) | Græsk betegnelse for én af de omvandrende lærere i de græske bystater. De var kloge mænd, som tog sig betalt for at undervise rigmandssønner. Sokrates og Platon taler negativt om dem, fordi de selv snakkede med folk GRATIS. |
| Majeutik / majeutiske metode (term i filosofien) | Betyder "jordemoder-metoden", hvor Sokrates ses i samtale med en eller flere andre, som støttes i at "føde" sand erkendelse (episteme). Kaldes også den Sokratiske metode. |
| Hulelignelsen | En passage i Platons Staten, hvor Sokrates m.fl. forsøger at bestemme hvilken slags indsigt "lederne" i staten bør have. Den præsenterer verden som to-delt (dualistisk) + sammenligner vores liv med et fængsel i en hule, og ved at opnå filosofisk indsigt |
| Dualisme | To-delt-hed 1) Sanseverdenen: Svarer til alt fysisk man kan sanse (Skyggerne) 2) Idéverdenen: Svarer tilimmaterielle ting --> Essensen |
| Euryproktos | Skældsord, brugt om politikere, som have…øhm… ”ligget” sig til deres succes |
| daimon | En mellemting mellem menneske og gud |
| Eleuthéria (gr.)/Libertas (lat.) | Frihed |
| hybris (gr.) | overmod eller arrogance Hvis ordet bruges i klassisk tid / demokratiet, så betyder det desuden forbrydelse. |
| autonomi (gr.) | selvstyre eller uafhængighed |
| Idiot (gr.) | det kaldte borgerne i Polis / bystaten en borger som ikke deltog politisk. I dag har det skiftet betydning, men er fortsat negativt. |
| Asébeia (gr.) | fornægtelse af guderne og manglende deltagelse i de religiøse fester – Sokrates blev dømt til døden i en retssag for bl.a. dette. |