Help
Options
Didn't know it?
click below
click below
Knew it?
click below
click below
Don't Know
Remaining cards (0)
Know
retry
shuffle
restart
0:00
Embed Code - If you would like this activity on your web page, copy the script below and paste it into your web page.
Normal Size Small Size show me how
Normal Size Small Size show me how
Retorik
Retorik i oldtidskundskab
| Term | Definition |
|---|---|
| Anafor | At flere sætninger eller led efter hinanden begynder ens |
| Epifor | At flere sætninger eller led efter hinanden slutter ens |
| Epanastrofe | At en sætning slutter med det samme som den næste begynder med |
| Antiteser | Skarpe modsætninger, typisk mellem ”dem” og ”os” |
| Alliteration | At betonede stavelser – eller på hinanden følgende stavelser – begynder med samme konsonant |
| Assonans | At betonede har vokaler der ligner hinanden |
| Trikolon | "tretrinsraket”, dvs remser med tre led |
| Isokolon | Flere sætninger med lige mange – eller næsten lige mange - stavelser |
| Oxymoron | To modsatte ord sættes i tæt sammenhæng |
| correctio | Man retter sig selv |
| Retoriske spørgsmål | Spørgsmål som tilhørende ikke behøver svare på, men som sætter tanker i gang, vækker nysgerrighed eller markerer en holdning |
| Metaforer | Sproglige billeder |
| Blandede metaforer | Metaforer hentet fra forskellige områder, sådan at virkningen bliver komisk |
| Ciceros pentagram | o Et ”jeg”, persona (afsenderen) o der fremfører sin sag, causa (emnet) o i en talestil, genus orationis (sprog) o der retter sig ind efter situationen, tempus (omstændigheder) o og modtager(ne), auditor(es). |
| Jeg (afsender) | Persona |
| Sag (emnet) | Causa |
| Talestil (sprog) | Genus oriationis |
| Situation (omstændigheder) | Tempus |
| Modtager(ne) | Auditor(es) |
| Ethos (afsender) | Troværdighed -> taler til modtageres tillid ved at vise faglighed, moral og gode intentioner |
| Pathos (modtager) | Følelser. Du taler til modtagerens følelser, fx glæde, frygt eller medlidenhed, ved at bruge et billedskabende sprog. |
| Logos (sagen) | Fornuft og logik. Du taler til modtagerens fornuft med fakta, statistikker, beviser og stringente argumenter |
| Captatio Benevolentiae | det at indfange tilhørernes = dommernes velvilje (fedteri) Skaber positiv stemning |
| Ethopiía | Opbyggelse af talerens personlighed (ofte taleskrveren der gør dette). Fremhæver de bedre sider af den tiltalte |
| Den enkle stil | bruges til belæring og argumenter, dette kan ses som "basis", ikke noget overflødigt tjuhej til at gøre ens ord smuk. OBS: I antikken ser det ud til at man har regnet pinlig, plat eller "beskidt" snak herunder. |
| Den mellemste stil | bruges til at behage og fornøje, her kan man ofte se en blanding imellem noget der får de store følelser frem, men som ind imellem bruger humor. |
| Den ophøjede stil | bruges til at bevæge tilhørerne (til info: man regner typisk Perikles' gravtale og nok også Odysseus' bøn til N herunder). Det alvorlige emne, der har fokus på noget smukt, nogle gange i forb. med kærlighed til fædrelandet / éns Polis, bystat. |
| Kalo-kagathos | Betyder "smuk-og-god" som et adjektiv / tillægsord. Kalos=smuk, kai=og, agathos=god/dannet/retfærdig. Et ideal om at være smuk/stærk på kroppen og god på "sjælen". (gr.) |
| Kalokagathia | Betyder "smuk-og-godhed" som et substantiv / navneord |
| areté | 2 betydn.: Platon og filosoffer) Godhed, moral, dyd (Homer og heltetiden / mykensk tid) "bedsthed" - at udleve sit fulde potentiale som helt, og dermed opnå kleos (græsk) = ry eller berømmelse |
| Pæderasti (græsk ord, her fordansket) | Dét at mange antikke grækere indgik i et elskovsforhold imellem en "ældre" mand (30+ ish), den såkaldte "erastes"/elskeren, og en ung fyr (næppe meget over 20-25), "eromenos"/den elskede. |
| Erastes | Den udøvende part (ældre mand) i et pæderastisk forhold |
| Eromenos | Den elskede (ung fyr typisk 20-25) Han kunne indgå i forholdet af to grunde: 1) For penge --> Blev set skidt på 2) For visdom (Sofia) og godhed --> Blev set godt på (God intention selv hvis han ikke oponådede det) |
| Platonisk kærlighed | Et erotisk venskab imellem to sjæle, et sjælevenskab (soulmates), man kan også se det som et stærkt "kinda" erotisk bånd uden en fysisk side. |
| Filosofia / filosofi (græsk) | Egentlig forelskelse i visdom (sofia) - i praksis en aldrig afsluttet søgen efter at forstå livets grund-essens. Kunne fx spørge: hvad er retfærdighed? |
| Sofist (person / type i det athenske samfund) | Græsk betegnelse for én af de omvandrende lærere i de græske bystater. De var kloge mænd, som tog sig betalt for at undervise rigmandssønner. Sokrates og Platon taler negativt om dem, fordi de selv snakkede med folk GRATIS. |
| Majeutik / majeutiske metode (term i filosofien) | Betyder "jordemoder-metoden", hvor Sokrates ses i samtale med en eller flere andre, som støttes i at "føde" sand erkendelse (episteme). Kaldes også den Sokratiske metode. |
| Hulelignelsen | En passage i Platons Staten, hvor Sokrates m.fl. forsøger at bestemme hvilken slags indsigt "lederne" i staten bør have. Den præsenterer verden som to-delt (dualistisk) + sammenligner vores liv med et fængsel i en hule, og ved at opnå filosofisk indsigt |
| Dualisme | To-delt-hed 1) Sanseverdenen: Svarer til alt fysisk man kan sanse (Skyggerne) 2) Idéverdenen: Svarer tilimmaterielle ting --> Essensen |
| Euryproktos | Skældsord, brugt om politikere, som have…øhm… ”ligget” sig til deres succes |
| daimon | En mellemting mellem menneske og gud |
| Eleuthéria (gr.)/Libertas (lat.) | Frihed |
| hybris (gr.) | overmod eller arrogance Hvis ordet bruges i klassisk tid / demokratiet, så betyder det desuden forbrydelse. |
| autonomi (gr.) | selvstyre eller uafhængighed |
| Idiot (gr.) | det kaldte borgerne i Polis / bystaten en borger som ikke deltog politisk. I dag har det skiftet betydning, men er fortsat negativt. |
| Asébeia (gr.) | fornægtelse af guderne og manglende deltagelse i de religiøse fester – Sokrates blev dømt til døden i en retssag for bl.a. dette. |
Created by:
user-2044840