Help
Options
Term
Kulhydrater - hurtige og langsomme
click to flip
Didn't know it?
click below
click below
Knew it?
click below
click below
Don't know
Term
Monosakkarider, disakkarider, polysakkarider
Remaining cards (43)
Know
retry
shuffle
restart
0:00
Embed Code - If you would like this activity on your web page, copy the script below and paste it into your web page.
Normal Size Small Size show me how
Normal Size Small Size show me how
Biologi
| Term | Definition |
|---|---|
| Kulhydrater - hurtige og langsomme | Mad der indeholder lidt fibre kaldes "hurtige kulhydrater, mens mere fiberholdig mad er "langsomme kulhydrater" |
| Monosakkarider, disakkarider, polysakkarider | Monosakkarider: Kulhydrater der består af én kulstofring, kalder man for monosakkarider Disakkarider: kulhydrater med to kulstofringe Polysakkarider: Kulhydrater med mange |
| Kostfibre | Kostfibre er ufordøjelige kulhydrater, som kroppens enzymer ikke kan nedbryde. Kostfibre består af lange kulhydratkæder. |
| Stivelse | Stivelse er lange kæder af glukosemolekyler Stivelse nedbrydes til maltosemolekyler vha. enzymet amylase |
| Cellulose | Kulhydrat der består af enheder af glukose bundet sammen i lange kæder. I tyktarmen nedbryder de mange bakterier bindingerne i cellulosen som maden indeholder. |
| proteiner | Opbygget af molekyler der hvert består af en kæde af kemisk forbundne aminosyrer Mad der indeholder mange proteiner, tager længere tid at fordøje Proteaser (nedbryder proteiner til frie aminosyrer) |
| Fedtstoffer - mættet, polyumættet, | Mættet fedtstoffer: Indeholder ikke nogen dobbeltbindinger mellem de enkelte kulstofatomer. Bør spise mindst af det mættet fedtstof. Polyumættede fedtstoffer: indeholder to eller flere dobbeltbindinger mellem kulstofatomerne |
| Aminosyrer | Aminosyrer er mindre molekyler, og er byggestenen til protein. Føres ud i blodet. |
| Vitaminer | Kan opdeles i to grupper. De vandopløselige og de fedtopløselige Vitamin optages i tyndtarmen fra den mad du spiser |
| Glukose | Glukose er kulhydrat med grundformlen C6H12O6. Glukose er vandopløseligt |
| monoumættet, Triglycerid, | Triglycerid: er hovedbestanddelen af fedtstoffer bestående af molekyler der er dannet ved reaktion mellem et molekyle glycerol og tre molekyler fedtsyre. Monoumættet: har en enkelt dobbeltbinding i kulstofkæden mellem kulstofatomerne. |
| Fedtsyrer, Glycerol, | Fedtsyrer: Karboxylsyre der indgår i fedtstoffer. Fedtsyrer kan optages med vand, vitaminer og mineraler gennem tyndtarmen. Glycerol: Triglycerider bliver nedbrudt til frie fedtsyrer og glycerol (vha. enzymet lipase fra bugspytkirtlen). |
| Spytamylase | Nedbryder nogle af bindingerne mellem glukosemolekylerne i stivelse. |
| Mekanisk- og | I maven bearbejdes maden mekanisk og blandes med en væske der indeholder saltsyre og fordøjelsesenzymet pepsin. |
| kemisk (enzymatisk) fordøjelse | Maden i munden blandes med spyt fra vores spytkirtler. Spyttet indeholder enzymet spytamylase, der nedbryder nogle af bindingerne mellem glukosemolekylerne. Kun en lille del nedbrydes i munden. |
| Endetarm | Fordøjelsen slutter med at de sidste ufordøjelige rester udskilles gennem endetarmen I endetarmen har vi en ringformet skeletmuskel som vi kan aktivere, så vi selv kan styre, hvornår ekskrementerne skal ud. |
| Peristaltiske bevægelser | små muskelsammentrækninger der som bølger skubber føden gennem kanalen |
| Pepsin | Pepsin kan spalte peptidbindingerne i proteinerne. I maven nedbrydes en del af proteinerne altså af enzymet pepsin. |
| Proteaser | I tyndtarmen nedbrydes proteiner til aminosyrer vha. forskellige enzymer, der samles kaldes proteaser. Enzymerne kommer fra bugspytkirtlen. |
| Amylase (bugspytkirtlen, mund) | Amylase: Nedbryder stivelse til maltosemolekyler |
| Laktase (laktose) | Laktase: Nedbryder mælkesukker til glukose og galaktose. |
| Sukrase | Nedbryder sukrose (almindeligt sukker) til fruktose og glukose. |
| Maltase (maltose) | Nedbryder maltsukker eller maltose til to glukosemolekyler. |
| pH optimum | Der er tale om en bestemt pH-værdi, hvor reaktionshastigheden er maksimal. |
| og temperatur optimum | Ved lave temperaturer foregår reaktionerne meget langsomt, hvorefter hastigheden stiger med temperaturen, indtil den når et maksimum. Hvis temperaturen øges yderligere, vil enzymet blive ustabilt, og proteinstrukturen begynder at ændre sig. |
| Lipase (lipider) | Nedbryder triglycerider til glycerol og frie fedtsyrer. Enzymet kommer fra bugspytkirtlen. |
| Reaktionshastighed | Enzymernes aktivitet måles i hvor mange substrats-molekyler der omdannes pr. Sekund. Dette kaldes reaktionstiden |
| Substrat | Substrat er det molekyle som et enzym virker på. |
| Tyndtarm | Optagelsen af aminosyrer, fedtsyrer og monosakkarider. Endelig fordøjelse af maden vha. enzymerne fra bugspytkirtlen og enzymer, der produceres i tyndtarmsvæggen. |
| Tyktarm - endetarm | • Fødens indhold af salte optages ved hjælp af aktiv transport i tyktarmen. • Langt de fleste bakterier i fordøjelsessystemet lever i tyktarmen • Bakterierne er med til at nedbryde bindingerne i celulosen (kostfibre) |
| Bugspytkirtel - HCO3- | Der tilføres en base, HCO3-, fra bugspytkirtlen til tolvfingertarmen, for at neutralisere det sure maveindhold. • Processen er styret af to hormoner der sender besked til bugspytkirtlen, så den frigiver HCO3-. |
| Tolvfingertarm | her neutraliseres maden vha. HCO3- Øverste del af tyndtarmen, der er lige efter mavesækken. Maden blandes med galde fra leveren og fordøjelsesenzymer fra bugspytkirtlen. |
| Bugspytkirtel | Bugspytkirtlen udsender HCO3- til tolvfingertarmen, når den får besked fra enten glykagon eller insulin, så den sure halvfordøjede mad fra mavesækken bliver neutraliseret. |
| Mavesækken | Maden ledes ned til mavesækken vha. de peristaltiske bevægelser. Mavesækken er en udposning af fordøjelseskanalen. I maven nedbrydes en del af proteinerne af enzymet pepsin. |
| Spiserøret | • Efter indtagelse af maden går der 9 sekunder fra at de peristaltiske bevægelser starter, til at maden rammer mavesækken • Mellem mavesæk og spiserør er der en lukkemuskel som forhindrer at maveindholdet presses op i spiserøret |
| Galdeblære | Galdeblæren tilfører galdesalte i tyndtarmen for at nedbryde fedtstoffer |
| Blindtarm | blindtarmen er ved indgangen til tyktarmen. Det er en blind ende med et ca. 8 cm langt vedhæng Nogle mener, at blindtarmen er beholder for de såkaldte gode bakterier |
| Villi | Villi = små totter på overfladen af tarmvæggens folder. Giver tyndtarmen dens store overflade, på enkelte celler i villi. |
| Lever | • Leveren lagre energi som sukkerdepoter • Insulin stimulerer leveren til at omdanne glukosen fra blodet til glykogen • For at øge blodsukkeret kan leveren frigive glykogen vha. hormonet glykagen |
| Glykæmisk indeks (GI-værdi) | Står for glykæmisk indeks og beskriver blodsukkerkoncentrationen efter indtag af pågældende fødevarer, i forhold til indtag af glukose. Bruges som mål for, hvor meget blodsukkeret stiger. |
| Insulin | Stimulerer cellerne til at optage glukose fra blodet. Insulin danner de transportmolekyler i cellemenbranen, der skal til for, at glukosen kan komme ind i cellerne. Stimulerer leveren og musklerne til at omdanne den optagne glukose til glykogen. |
| Glukagon | Glykogen er et meget stort, forgrenet molekyle opbygget af glukoseenheder |
| Diabetes | • Mistet evnen til at producere hormonet insulin. • Cellerne kan ikke optage glukose fra blodet, og personerne skal derfor indtage insulin resten af livet. • Producerer stadig insulin, men cellerne har nedsat evne til at reagere på insulinen. |
| Faste Niveau | Faste-niveauet er opnået efter du har været fastende i mindst 6 timer. En rask person vil du normalt have et fasteblodsukker, som er under 7 mmol/l. |
Created by:
Mill2909