Help
Options
Didn't know it?
click below
click below
Knew it?
click below
click below
Don't Know
Remaining cards (0)
Know
retry
shuffle
restart
0:00
Embed Code - If you would like this activity on your web page, copy the script below and paste it into your web page.
Normal Size Small Size show me how
Normal Size Small Size show me how
Landbrugsøkonomi
Termer og spørgsmål indenfor økonomi
| Question | Answer |
|---|---|
| Kap. 5: Hvad menes der med integreret produktion? | En produktion bestående af sohold, smågrise og slagtesvin |
| Kap. 5: Hvad er fordelen ved at lave dækningsbidrag for hver produktionsgren (sohold, smågrise, slagtesvin)? | Man kan se hvordan indtjeningen er fordelt mellem de enkelte produktionsgrene. Man kan afgøre hvor der skal ydes en ekstra indsats |
| Kap. 5: Hvad er en intern overførsel? | Overførsel af produkter (fx svin, gødning eller foder) mellem produktionsgrene |
| Kap. 5: Hvad er et sohold? | Sobesætning med salg/overførsel af smågrise ved 7 kg |
| Kap. 5: Hvad er årssøer? | En produktionsenhed (1 årsso) og hvor mange søer der i gennemsnit har været i besætningen i løbet af året |
| Kap. 5: Hvordan beregnes antal årssøer i en besætning? | Årssøer = Samlet antal foderdage i en besætning / 365 dage |
| Kap. 5: Hvad indgår i bruttoudbyttet ved beregning af DB i et sohold? | Tilvækstværdi smågrise, tilvækstværdi søer, evt. gødningsværdi |
| Kap. 5: Hvad består tilvækstværdien for smågrise af? | Indtægter fra solgte/overførte smågrise og besætningsforskydning |
| Kap. 5: Hvad betyder besætningsforskydning? Hvordan kan den blive negativ? | Forskellen mellem den samlede værdi af grise først og sidst i regnskabsåret. Hvis der er kommet færre grise til i løbet af året eller værdien af dem er faldet |
| Kap. 5: Hvad består tilvækstværdien for søer af? | Værdien af slagtede søer/gylte/sopolte, overførte sopolte og besætningsforskydning |
| Kap. 5: Hvilke stykomkostninger er der i soholdet? | Foder, avl, dyrlæge (medicin), produktionskontrol og halm |
| Kap. 5: Hvordan beregnes foderforbrug pr. produceret smågris? | Foderforbrug (FEsv) pr. produceret smågris = Foderforbrug (FEsv) / Antal producerede smågrise (stk) |
| Kap. 5: Hvordan beregnes pris pr. foderenhed? | Pris pr. foderenhed (FEsv) = Foderomkostninger (kr.) / Foderforbrug (FEsv) |
| Kap. 5: Hvordan beregnes antal producerede grise? | Producerede grise = Tilvækstværdi i alt smågrise (kr.) / Tilvækstværdi pr. smågris (kr./stk) |
| Kap. 5: Hvordan beregnes foderforbrug pr. kg tilvækst? | Foderforbrug (FEsv) pr. kg tilvækst = foderforbrug pr. produceret gris (FEsv) / Tilvækst (kg) |
| Kap. 5: Hvad er den største stykomkostning ved smågriseproduktion? | Foderomkostninger |
| Kap. 5: Hvad skal man vide for at beregne DB/kg tilvækst i smågriseproduktionen? | Indgangsvægt og afgangsvægt |
| Kap. 5: Hvordan beregnes pris pr. solgt slagtesvin? | Pris pr. solgt slagtesvin = Samlet indtægt ved salg af slagtesvin (kr.) / Antal solgte grise (stk) |
| Kap. 5: Hvordan beregner man pris pr. kg slagtet vægt? | Pris pr. kg slagtet vægt = Samlet indtægt ved salg af slagtesvin (kr.) / Samlet slagtesvægt (kg) |
| Kap. 5: Hvordan beregnes daglig tilvækst? | Daglig tilvækst (g) = Samlet tilvækst (kg) * 1000 / antal foderdage |
| Kap. 5: Hvad er omregningsfaktoren mellem slagtevægt og levendevægt? | 1,31 => Slagtevægt = levendevægt/1,31 eller Levendevægt = slagtevægt * 1,31 |
| Kap. 5: Hvad er benchmarking? | Sammenligning af produktionstal og nøgletal med andre producenter |
| Kap. 6: Hvad består produktionsanlægget på en landbrugsbedrift af? | Anlægsaktiver |
| Kap. 6: Nævn så mange anlægsaktiver du kan | Jord Betalingsrettigheder Kvoter Stuehus Driftsbygninger Maskiner Staldinventar Besætning Biler |
| Kap. 6: Hvordan skaffes kapital til finansiering af produktionsapparatet? | Egne opsparede midler Realkredit Banklån |
| Kap. 6: Hvordan beregnes bygningsværdi ultimo? | Bygningsværdi ultimo = Bygningsværdi primo - afskrivninger + evt. forbedringer |
| Kap. 6: Hvilken afskrivningsmetode bruges oftest til at afskrivning af bygninger? | Det lineære princip (konstant værditab hvert år) |
| Kap. 6: Hvordan beregnes maskiners værdi ultimo? | Maskiners værdi ultimo = Maskiners værdi primo + Nykøbte maskiner - Solgte maskiner - Afskrivninger |
| Kap. 6: Hvad er en stambesætning? | Stambesætningen består af avlsdyr, fx søer, orner, køer, moderfår eller avlstæver |
| Kap. 6: Hvad er en handelsbesætning? | Handelsbesætningen består af dyr der fedes op og sælges, fx smågrise, slagtesvin, slagtekyllinger, tyrekalve eller lam |
| Kap. 6: Hvor findes normalhandelsværdien for dyr? | På Landbrugsinfo |
| Kap. 6: Hvad er egenkapital? | Landmandens opsparing eller indtjening. Den del af virksomhedens værdier der ikke er belånt. |
| Kap. 6: Hvad er fremmedkapital? | Penge landmanden låner, fx realkreditlån eller banklån |
| Kap. 6: Hvad består kapitalfremskaffelsen af? | Egenkapitalen + fremmedkapital |
| Kap. 7: Hvad består kontante kapacitetsomkostninger af? | Energi Maskinstation Vedligehold Lønomkostninger Ejendomsskat og forsikringer Diverse |
| Kap. 7: Hvad består diverse kontante kapacitetsomkostninger af? | Regnskab & økonomisk rådgivning Kontingenter Vand Renovation Kurser og studieture Telefon, it & kontorhold Erhvervsandel af bilomkostninger Andet |
| Kap. 7: Hvad er afskrivninger? | Årligt værditab på produktionsanlægget |
| Kap. 7: Hvilke metoder kan man afskrive efter? | Det lineære princip (fast årligt beløb afskrives i hele levetiden) og saldoprincippet (hvert år afskrives en procentdel af restbeløbet) |
| Kap. 7: Hvornår anvendes afskrivning efter saldoprincippet? | Ved afskrivning af maskiner og biler |
| Kap. 7: Hvornår anvendes afskrivning efter det lineære princip? | Ved afskrivning af bygninger og inventar |
| Kap. 7: Hvad kaldes de omkostninger landmanden betaler når der optages nye lån eller lån byttes ud med nye? | Låneomkostninger eller prioritetsomkostninger |
| Kap. 7: Er forpagtningsafgift en finansieringsomkostning? | Ja |
| Kap. 7: Hvad kaldes den samlede betegnelse for følgende omkostninger/indtægter: Finansieringstilskud, forpagtningsafgift, renteindtægt, realiseret tab/gevinst af finansaktiver, renteudgifter, prioritets-/låneomkostninger, realiseret tab/gevinst på gæld? | Finansieringsomkostninger |
| Kap. 9: Hvilke krav er der til årsrapporten? | Årsrapporten skal give et retvisende helhedsoverblik over virksomhedens indtjening og finansielle situation Den skal indledes med en revisor- og ledelsespåtegning Den skal udarbejdes hurtigst muligt efter statusdagen |
| Kap. 9: Hvad kan man læse i den eksterne årsrapport og hvem henvender den sig til? | Den eksterne årsrapport viser over-/underskud i virksomheden for det pågældende år og hvor meget egenkapitalen udgør. Den er rettet mod SKAT, myndigheder, kreditgivere og andre interesserede |
| Kap. 9: Hvad kan man læse i den interne årsrapport og hvem henvender den sig til? | Den interne årsrapport indeholder opgørelse af dækningsbidrag for de enkelte driftsgrene og en analyse af forskellige nøgletal Den er rettet mod landmanden og økonomikonsulenten |
| Kap. 9: Hvad er grundlaget for regnskabet? | Kasseregistrering - registreringer af årets ind- og udbetalinger |
| Kap. 9: Hvad kaldes fakturaer og afregninger i relation til kasseregistrering og hvorfor tildeles de et nummer? | Bilag. Bilagene tildeles numre, og ved hver betaling noteres det tilhørende bilagnummer i kassebogen. På den måde kan man hurtigt finde bilaget frem fra arkivet, hvis man bliver i tvivl om beløbet. |
| Kap. 9: Hvad er en kontoplan? | Virksomheders individuelle liste over konti. |
| Kap. 9: Hvad er kassebogskoden for hhv. indgående og udgående moms? Og hvad er formålet? | Indgående moms: 2 Udgående moms: 1 Beregning af momstilsvar |
| Kap. 9: Hvor ofte skal virksomheder opgøre momstilsvaret? | Små virksomheder (omsætning < 1 mio): Halvårligt Mellemstore og nye virksomheder (omsætning 1-15 mio): Kvartalsvis Store virksomheder (omsætning > 15 mio): Månedligt |
| Kap. 10: Hvad viser resultatopgørelsen? | Årets resultat, altså det beløb landmanden råder over til privatforbrug og opsparing |
| Kap. 10: Hvordan beregnes dækningsbidraget? | Dækningsbidrag = Bruttoudbytte - stykomkostninger |
| Kap. 10: Hvad indregnes i bruttoudbyttet? | Indtægter fra salg, besætnings- og beholdningsforskydning og som regel intern omsætning (produkter der er overført mellem produktionsgrene) |
| Kap. 10: Hvad er stykomkostninger? | Omkostninger der er afhængige af produktionens størrelse, fx udsæd, planteværn, gødning, foder, dyrlæge og medicin |
| Kap. 10: Hvad får man, når man trækker kapacitetsomkostningerne fra dækningsbidraget? (Dækningsbidrag - kapacitetsomkostninger = ?) | Resultat af primær drift |
| Kap. 10: Hvad dækker "Kapacitetsomkostninger i alt" over? | Kontante kapacitetsomkostninger og driftsmæssige afskrivninger |
| Kap. 10: Hvordan beregnes "Resultat før finansiering"? | Resultat før finansiering = Resultat af primær drift + afkoblet støtte + anden indtjening (indtægter fra fx vindmølle, solcelleanlæg eller udlejning af stuehus/sommerhus) |
| Kap. 10: Hvordan beregnes "Resultat efter finansiering"? | Resultat efter finansiering = Resultat før finansiering - finansieringsomkostninger |
| Kap. 10: Hvad får man, når man trækker private indtægter fra "Resultat efter finansiering"? (Resultat efter finansiering - private indtægter = ?) | Årets resultat før regulering og skat |
| Kap. 10: "Årets resultat før skat" = "Året resultat før regulering og skat" +/- regulering. Hvad er regulering? | Kursændringer som medfører ændret værdi af værdipapirer, obligationsgæld eller gæld i fremmed valuta. Kaldes også urealiserede gevinster/tab |
| Kap. 10: Hvad får man, når man trækker "skat af årets resultat" fra "Årets resultat før skat"? ("Årets resultat før skat" - "skat af årets resultat" = ?) | Årets resultat |
| Kap. 11: Hvad kan balancen også kaldes? | Status eller øjebliksbil |
| Kap. 11: Hvad er balancen? | Opgørelse af virksomhedens aktiver (værdier), gæld og egenkapital på et bestemt tidspunkt |
| Kap. 11: Hvad kaldes anlægsaktiver og beholdninger med et samlet udtryk? | Landbrugsaktiver |
| Kap. 11: Hvad er anlægsaktiver? | Fast ejendom (jord, driftsbygninger, stuehus, skov) Mælkekvote, betalingsrettigheder Inventar (opdeles i produktionsgrene) Besætning |
| Kap. 11: Hvad er beholdninger (landbrugsaktiver)? | Egen avl, indkøbt foder, jordbeholdning, andre beholdninger (beholdninger af udsæd, gødning og planteværn) |
| Kap. 11: Hvad dækker begrebet "beholdninger af egen avl" over? | Salgsbeholdninger (fx korn, raps, ærter og markfrø) og foderbeholdninger (fx korn, græs- og majsensilage, foderroer og halm) |
| Kap. 11: Hvad er et finansaktiv? | Beholdninger af kontanter eller værdier der hurtigt kan omsættes til kontanter |
| Kap. 11: Hvilke af disse (4 stk) er finansaktiver? Realkreditlån Bank-sparekasselån Tilgodehavender Værdipapirer Finanslån Indlån Leasingforpligtelser Moms og afgifter Kassebeholdning Kassekredit Anden gæld | Tilgodehavende Værdipapirer Indlån Kassebeholdning Resten er gældsposter |
| Kap. 11: Hvordan beregnes kursværdi? | Kursværdi = Pålydende (kr.) * kurs / 100 |
| Kap. 11: Hvad er langfristede og kortfristede lån? (Beskriv og nævn eksempler) | Langfristede lån afdrages over en årrække, mens kortfristede betales inden for måneder. Langfristede lån: Realkreditlån og banklån. Kortfristede lån: Momsgæld, leverandørgæld, kassekredit |
| Kap. 11: Hvad er hensættelser? | Først og fremmest udskudt skat, men kan også være forventet tab på aktiver ved salg |
| Kap. 11: Hvordan opgøres egenkapitalen under balancen? | Egenkapital = Aktiver i alt - Gæld i alt - hensættelser i alt |
| Kap. 11: Hvad er formålet med egenkapitalforklaringen? | At afstemme regnskabet og se hvad der har ændret egenkapitalen |
| Kap. 11: Hvilke faktorer/poster indgår i egenkapitalforklaringen? | Resultatet efter finansiering (fra resultatopgørelsen), private indtægter og privatforbrug, betalt skat og ændringer i udskudt skat, pensionsopsparing, værdireguleringer og kursændringer. |
| Kap. 11: Hvorfor indgår pensionsopsparing i egenkapitalforklaringen? | Pensionsindbetaling anses ikke for en omkostning. Men flyttes væk fra virksomheden og bindes, så den ikke kan dække et evt. underskud, og medregnes derfor ikke til egenkapitalen. |
Created by:
Notre-dame
Popular Economics sets