click below
click below
Normal Size Small Size show me how
GI lidelser Kvæg
GI lidelser kvæg
| Question | Answer |
|---|---|
| Hvad skal være opmærksom på ved spirørsforstoppelse hos kvæg ? | De udvikler hurtigt trommesyge og hvis forstoppelse er komplet kan vommen blive meget udspillet hurtigt. |
| Hvordan behandles spiserørsforstoppelse ? | Fjern trommesyge vha. vomtrokar (sedation). Forsigtig vom sonde til lavage. Antibiotika og NSAIDs. alpha2 agonist god til afslapning af spiserør. Faste de første 24 timer derefter forsigtig fodring. |
| Prognosen for spiserørsforstoppelse ? | God hvis obstruktionen passere uden skadet. Reserveret hvis det skyldes anomalier eller dysfunktion. |
| Hvilke faktorer gør at den højt ydende ko er specielt udsat for indigestion ? (Den højt ydende kos dilemma) | - Neg. energi balance - Fodring med meget kraftfoder for at opretholde energi niveau - Vom ikke beregnet til så store mængde foder -> overproduktion af FFA - GI når ikke at absorbere alle FFA -> produktion af gaz og syre- atoni, ændret florasammensætning |
| Hvornår bliver PH i vommen patologisk ? Hvilke foder typer nedsætter PH ? | Patologisk PH<5,5 (mikroorganismer svært ved at overleve). Kraftfoder nedsætter PH |
| Hvordan fungerer sedimentationsflotationstesten til undersøgelse af vomsaft ? hvilke andre metoder kan bruges til undersøgelse af denne ? | Tester for mikrofloraens aktivitet: tilføjer vomsaften noget methylblåt. Hvis det bliver farveløst efter 3 min, virker mikrofloraen optimalt. Andre test: lugt, farve, PH, konsistens, mikroskopi (protozoernes aktivitet), kloridkoncentration |
| Hvad er hyppige årsager til højre eller venstresidig løbedslokation og dilatation ? | - Gas ophoning og hypomotilitet: den højtydende kos dilemma (se spg. 4). - Høj kulhydrat holdigt foder (< 17% fiber). |
| Højre eller venstresidig løbedslokation og dilatation: hvilken ses oftest ? | Oftere venstresidig løbedislokation |
| Hvad er symptomerne og kliniske fund på Højre eller venstresidig løbedslokation og dilatation hvis der forekommer ingen torsion eller volvulus ? | svingende ædelyst, nedsat ydelse, nedsat/ophørt vommotilitet. Steelband i venstre side. Rektalpalp.: højresidig nem at mærke, venstre sidig svær at diagnosticere. |
| Behandling af Højre eller venstresidig løbedslokation og dilatation ? | Koen rulles. Ændring i foder. Slagteri (konservativ metode). Kirgugi: 1) Hannover metode - 3 afbrudte knudesutur fikser omentum i højre side. 2)Utrecht metode: fortløbende langs kurvertura major 3)lapraskopi. OBS kirurgi: Husk at fikser løbe! |
| Prognose for Højre eller venstresidig løbedslokation og dilatation ? og differential diagnose ? | God prognose, de fleste sendes dog til slagtning efter laktation Diff diag: VSLD |
| Hvilke blindtarmslidelser kan forekomme hos koen ? (4) | Cæcum dilatation, dislokation, volvulus og torsion |
| Hvilken akut lidelse kaldes abomasal volvulus ? | Højresidig løbedrejning med volvulus |
| Hvad er symtpomerne på abomasal volvulus og behandling ? | symp: ophørt ædelyst, ophørt vom motilitet, alment påvirkning og shock symtpomer, steelband i højre flanke. Højgradit metabolisk acidose. Behandlinge: AKUT kirurgi |
| Hvad er prognosen for abomasal volvulus afhængigt at løben størrelse, indhold og farve ? | Str: meget stor -> risiko for n.vagus skade Fndhold: gas->god prognose / væske (>30L)-> 35% overlevelse / brunt PH neutral væske->dårlig prognose. Farve: lyserød, bleg -> god / blå, mørkrød -> dårlig |
| Hvordan behandles tympani/trommesyge, hvordan kan tilstanden forebygges og hvordan kan den diagnosticeres ? | Diag: udspilet abdomen, skummende indhold i vom behandling: vomtrokar med ikke altid muligt (for fast vom) derfor akut rumentomi. forbyggelse: mineral olier eller overfladeaktivestoffer i foder |
| Hvad er patogenesen bag vomacidose ? | Øget mængde stivelse (kraftfoder) -> øget FFA produktion -> nedsat PH -> ved PH under 5,5 dør gram neg bakterier -> frigiver endotoksiner -> går i blodet -> shock og sygdom Derudover stiger antal syreresistente positive bakterier -> sænker PH mere i vom |
| Hvad er symptomerne på vomacidose? | nedstemt, ophørt ædelyst, nedsat ydelse, alment påvirket, kronisk inflammatorisk respons, hypomotilitet af vom. |
| Hvad er karakteristisk for urinen ved vomacidose ? | PH i urinen er lav -> direkte korreleret. |
| Hvordan behandles akut vomacidose ? | Behandling af entoksisk shock (væske, antibiotika, NSAIDs). Tømning af vom (rumentomi). Etabler ny flora (fra rask ko fx). |
| Hvad er Hoflunds syndrom ? | Skade på n. vagus som giver problemer i GI kannalen |
| Hvilken problemer opstår ved Hoflundssyndrom i GI ? Hvordan ses det på koen? | Funktionel stenose af vomen, atoni i rumen og hypertoni af retikulum Funktionel stenose af pylorus. Foderet kommer ikke videre. Der ses distension af rumen i venstre flanke. |
| Indikation på rumentomi ? | - vomacidose - trommesyge - traumatisk peritonitis (kan dog ikke betales) - |
| Komplikationer ved rumentomi? | peritonitis (diffus eller lokal), sår/fistel/absces i sår, hoflunds syndrom (pga. n.vagus skade). |
| Hvad er behandlingen ved traumatisk retikuloperitonitis ? Hvag gør man på besætningsniveau mod sygdommen ? | Magneter, NDAIDs , Antibiotika (kirgurgi kan ikke betale sig). Besætningsniveau: profylaktisk magneter. |
| Hvad er intussusception ? | Cranial del af tyndtarmen krænger sig udenom mere caudal del. |
| Hvad er symptomerne på intussusception ? | kolik (tension af mesenteriet), dehydrering, smerte (iskæmi), metabolisk alkalose og hypokalæmi, ingen defækering, feber. |
| hvordan behandles intussusception? hvordan er prognosen ? komplikationer ? | Kirurgisk behandling. God prognose ved kirurgi. Komplikationer: peritonitis. |
| Hvordan diagnosticeres intussusception ? | Rektal palp: uspilling af tarm ved rektal palpation. Punktat: højt protein, erythrocytter og leukocytter. Ausk: Steelband over rumen. |
| Hvad er et andet navn for paratuberkulose ? | Jakob's Disease |
| Hvilken bakterie giver paratuberkulose ? | Mycobakterium avium sp. paratuberculosis |
| Hvad er specielt ved bakterien som giver paratuberkulose ? | Den kan ikke slåes i hjel af antibiotika eller desinfektionsmiddel pga. en meget tyk cellevæg. |
| Hvad er patogenese ved paratuberkulose? (starter med pernetration af mucose i tarmlumen til diarre til slut) | penetration af mucosa -> fagocytering af makrofager -> immunrespons aktivering -> granuloma dannelser i tarm for at lukke bakterien inde -> fortykket tarm, øget permeabilitet -> tab af serum og protein -> diarre |
| Sygdommen paratuberkulose inddeles i fire stadiet, hvilke ? (1,2,3) | stadie 1: ingen symptomer, bakterie proliferer i tarm og lymfeknuder stadie 2 (90%): ingen symp, nedsat immunforsvar, udskiller bakt via fæces stadie 3: klinisk sygdom, vægttab, diarre, afmarget, kaketisk, apetit men nedsat ydelse. |
| Sygdommen paratuberkulose inddeles i fire stadiet, hvilke ? (4) | stadie 4: svær klinisk sygdom: konstant diarre, kakeksi, ødem, bottle jaw, dør ofte før dette stadie af dehydrering og kakeksi. 50% af besætningen vil være smittet ved andre stadier. |
| Hvordan kan man kontrollere paratuberkulose ? Hvor lang tid overlever bakterien i jord ? | Isolere køer med diarre (udskiller meget virus). Ikke gøre smitte køer drægtige. Bakterien overlever 10 år i jord. |
| Hvordan smitter paratuberkulose bakterien ? | via fæces, mælk, kolostrum og intrauterint. |
| Hvilken virus giver vinterdysenteri og hvorfor om vinteren ? hvilke besætninger bliver smittet ? | Coronavirus, overlever bedst i kolde temperatur. Besætninger med høj belægningsgrad. |
| Hvad er symptomer på vinterdysenteri ? | Voldsom eksplosiv diarré. Evt. nedstem, anoreksi, dehydrering... |
| Hvordan er mortaliteten og morbiditeten (antal smittede dyr i forhold til besætning) for vinterdysenteri ? | Lav morbiditet (næsten 0) men høj morbiditet (100% indenfor en uge) |
| Hvordan smitter vinterdysenteri virussen ? | Via ny indkøbte kør, redskaber udefra, gæster... |
| Hvordan behandles vinterdysenteri ? | Køerne kommer af sig selv: der skal være frisk vand, masser foder og saltsten tilstede. IV væsketerapi i slemme tilfælde |
| Hvordan kan man forbygge vinterdysenteri ? | Isolere nyinkøbte køer, isolere diarre køer. |
| Hvilke hoved symptom karakterisere Bovin Virus Diarre (BVD) ? - easy :-P Hvilke andre lidelser er den også skyld i? | DIARRE ! Andre lidelser: hæmmoragi syndrom, respirations problemer og reproduktionsproblemer. |
| Hvilke symptomer ses ved akut BVD ? | Diarre, feber, depression, leukopeni, orale ulcerationer og erosioner, nedsat ydelse. |
| Hvilken anden type BVD findes og hvad er patogenesen bag den ? | Persisterende infektion med BVD: Foetus smittes inden 125dag fra moder (som selv er PI eller akut inficeret). Virus er ikke genkendt som antigen men dens DNA bliver inkorporeret i kalvens DNA. (se næste spg for resten af svaret) |
| Hvilken anden type BVD findes og hvad er patogenesen bag den ? (svar følgende) | Når kalven bliver født (PI kalv) vil den ikke udvise BVD symptomer, men vil have nedsat immunitet og blive smittet af andre lidelser (dør sandsynligvis). En PI kalv/ko er persistent inficeret med BVD men udskiller ingen antistoffer og ingen symptomer. |
| Hvordan kan BVD diagnosticeres ? | Virus kan titreres i blod, serum, sekret, væv. PCR, virus isolation, microplate virus isolation, IHC har god sensitivitet. ELISA giver mange falsk positive. |
| Hvordan kan man behandle BVD ? | Kan ikke behandles. Støtteterapi såsom væske og antibiotika mod sekundære infektioner. |
| Hvordan kan man udryde BVD ? | Ved at aflive alle bærende kør, PI kæer, dog svært at finde dem (for mange falsk positive). |