Help
Options
Didn't know it?
click below
click below
Knew it?
click below
click below
Don't Know
Remaining cards (0)
Know
retry
shuffle
restart
0:00
Embed Code - If you would like this activity on your web page, copy the script below and paste it into your web page.
Normal Size Small Size show me how
Normal Size Small Size show me how
Medicin og kirurgi
| Question | Answer |
|---|---|
| Akut nyresvigt Nyren renser blod, styrer salt og væskebalance i kroppen. Tre typer: Prærenal(mest hyppig), renal og postrenal ÅRSAGER TIL prærenal | •Prærenal: Nedsat blodgennemstrømning: dehyprering (voldsom diarre), kraftigt blodtab, hjerteanfald med nedsat hjertepumpefunktion, blodforgiftning. |
| Akut nyresvigt Nyren renser blod, styrer salt og væskebalance i kroppen. Symptomer | •Nedsat urinprod <400 mL/dag •Træt<appetit, kvalm+bræk (pga affsstof) •Ødem lung, åndenød, uklar, forvir. •Evt ændr i hjerteryt -værst fald hjertestop Evt infektioner, blodtrykssymptomer, blodprop i hjernen. evt livstruende Kræver øjeblik indlæggelse |
| Akut nyresvigt Nyren renser blod, styrer salt og væskebalance i kroppen. Diagnose | •Ikke tydelig årsag-biopsi fra nyren gn huden. Vævet undersøges bla i mikroskop. •blodprøve:P-kreatinin og karbamid indhold stiger, urinstix -blod, hvide blodlegemer •Urinundersøgelse •Ultralyd:kan skille ml akut(stor nyre) og kronisk(formindsket) |
| Akut nyresvigt Nyren renser blod, styrer salt og væskebalance i kroppen. Behandling •Dødelighed ved ATIN (toksisk og iskæmisk) er 50% | •Fjernelse af nyresten, dialyse •Ubehandlet vil døden indtræffe 1-2 uger efter. •Præ: korrektion af dehydrering og kredsløbssvigt. •Post: evt indlæggelse af blærekateter. |
| Aldersrelateret makuladegeneration(AMD) dansk: øjenforkalkning – misvisende navn. Forekomst | Ca. 50% af danskere vil få AMD-ændringer, og ca. 1/6 vil AMD-ændringer påvirke synet i større eller mindre grad. Over 40000 danskere har registreret AMD. Risikoen for AMD stiger med alderen. Hvert år rammes ca. 3.000 danskere af så sværre forandringer |
| Aldersrelateret makuladegeneration(AMD) Årsag/Ætiologi | • AMD er en gradvis ødelæggelse på den del af nethinden der kaldes makula. Makula centrum af nethinden. Bruges til at stille skarp. • Makula/den gule plet indeholder særligt mange tap-celler og er derfor god til at se farver. • Arveligt |
| Aldersrelateret makuladegeneration(AMD) Tør AMD | • Nedsat ilttilførsel formentlig pga. Ophobning af affaldsstoffer og indsnærings af blodkarrene I årehinden synscellerne dør. |
| Aldersrelateret makuladegeneration(AMD) Tør AMD symptomer og behandling | • kommer mere snigende end ved våd AMD. Tør AMD kan ikke behandles • Man forsker I øjeblikket meget I kosttilskud som kan bremse prosessen. • tør AMD vil omkring 70% af de angrebne øjne have betydelig synsnedsættelse efter fem år. |
| Aldersrelateret makuladegeneration(AMD) Generelt Symptomer | • • Objekterne, man ser på, bliver uskarpe, forvrængede og/eller mister farve. Der kan også optræde mørke eller tomme områder centralt i synsfeltet /gardinfelter. |
| Aldersrelateret makuladegeneration(AMD) Våd AMD | • Iltmangel Nye blodkar, men ikke holdbare blodkar, de er utætte og væske siver ud og ødelægger syncellerne I nethinden. |
| Aldersrelateret makuladegeneration(AMD) Våd AMD Symptomer | • opstår pludseligt. Vigtigste symptom er at man ser linjer som buende |
| Aldersrelateret makuladegeneration(AMD) Generelt Diagnosticering | • En scanning af nethinden og evt. undersøge nethindens blodgennemstrømning. En kontrastvæske sprøjtes ind i en blodåre og herefter fotograferer nethinden flere gange hurtigt efter hinanden. • Se om kontraststoffet løber ud af utætte kar. |
| Urinvejsinfektion: Forekomst? | Særligt kvinder er udsat pga det korte urinrør. Sektuel aktivitet øger risiko. Husk at tømme blæren efter seksuel aktivitet. Disse kvinder har i gennemsnit 1 gang hvert 2. År. 50% af alle voksne kvinder har haft det. Kun hhv. 3% (piger) og 1% (drenge) |
| Urinvejsinfektion: blærebetændelse - Symptomer og årsag | Hyppig vandladning, svie, smerte, ildelugtende urin, blod i urinen. Differentialdiagnoser: klamydia. Kan skyldes at man tørrer forkert. Urinstik som undersøger for bakterie og hvide blodlegemer. |
| Urinvejsinfektion i form af Nyrebækkenbetændelse årsag | Somregel en blærebetændelse der spredes. Betændelse i øvre urinveje og nyrebækkenen (der hvor urinen samles inden den ledes hen til urinvejene). |
| Urinvejsinfektion i form af Nyrebækkenbetændelse symptomer og behandling | Feber, kulderystelse, hovedpine, kvalme, smerter/dunkeømhed i flanker (ved håndtagene), evt samme symptomer som ved blærebetændelse. Skyldes e. Coli-bakterien Antibiotika. Ved børn er hurtig behandling vigtig. Permanente skader på nyrene kan opstå. |
| Aldersrelateret makuladegeneration(AMD) Generelt Behandling/operation | • Tør AMD kan ikke behandles. Hjælpemidlerlydbøger, forstørrelsesglas osv. • Våd AMD: Medicinsk kan man stoppe dannelsen af nye blodkar og derved sænke processen som gør at man bliver blind. |
| Bypass kirurgi Definition | Hjerte tilføres ilt via koronararterier. Der er 3 større kranspulsårerer. >fedt aflejring. Øget arbejde giver øget arbejdsbelastning, og ved forsnævringer kan hjerte ikke følge med. Ikke levere nok ilt svarende til behovet. Brystsmerter(angina pectoris) |
| Bypass kirurgi Behandling | Bypass: • Vene fra benet, den ene ende sys i aorta, den anden til det væv som er iskæmisk. Man er også begyndt at anvende en arterie fra undersiden af armen. • Hjerte-lunge-maskine bruges så hjertet ikke slår. • Stort indgreb. Thoraks åbnes |
| Bypass kirurgi Diagnose | • Røntgen – kontrast, KAG-undersøgelse, 30 minutter. (via katetar i anklen eller lysken, røntgen), |
| Bypass Kirurgi Risiko | Relativ høj. Infektion, blødning. Behandles med antibiotika og ekstra blod. Alternativ: PCI(ballonudvidelse), kun lokalbedøvelse, stent indlægges ofte. Kan ikke udføres ved svært forsnævringer eller forstoppelser. |
| Ulcus og Dyspepsi: Forekomst | Incidensen er ca. 1:500 personer pr. år, stigende med alderen. Hyppigst blandt mænd |
| Hvad er Dyspepsi | Dyspepsi er smerter og/eller ubehag midt i øvre del af abdomen. kan være et symptom på mavesår (Ulcus) |
| Årsag til Ulcus | Ulcus er relateret til forekomsten af helicobacter pylori(bakterie). Diagnosen mavesår anvendes ved ulcus både i ventriklen og i duoenum. |
| Hvad er Helicobacter pylori og hvilken funktion har i i forhold til Ulcus | HP er gramnegativ bakterie, og kan overleve i det meget sure miljø i ventriklen, bakterien er lokaliseret på overfladen af ventrikelmucos. En infektion forårsager inflammation i ventrikelslimhinden og nedsætter slimhindens resistens (mod syre). |
| Kan man have Helicobacter pylori uden at udvikle Ulcus | Ja |
| Nævn 3 slags medicin der kan øge risikoen for Ulcus | Impumentin og magnyl, kodimagny |
| hvorfor er tilstedeværelsen af mavesyre afgørende for udviklingen af Ulcus? | |
| Symptomer på Ulcus | Hyppige: Smerter, dyspepsi eller blødning (sort afføring) En del ulcera er symptomløse dvs. kun halvdelen af de patienter, der indlægges med blødende ulcus, har haft dyspepsi eller smerte forud for blødningen. Opkast (lignede kaffegrums) |
| Hvis dyspepsi er hyppigt forekommende hvad er symptomerne så? | vigtigt om patient har alarmsymptomer (vægttab, blødning, anæmi-lav blodprocent), der kræver hurtig udredning: gastroskopi. |
| Ved Bredt symptombillede: | Bredt symptombillede: lidelse i øvre del af mave-tarm-kanalen, tilbagevenden eller konstant ubehag. Ca. 5 % af befolkningen vi på et tidspunkt søge læge for generne. |
| Diagnosticering af Ulcus | Påvisning af helicobacter pylori: Ved gastroskopi udtages ventrikelbiopsier til specialfarvning (gram negative) eller dyrkning. Pusteprøve, hvor udåndingsluften analyseres •Ved mistanke om ulcus er det gastroskop |
| Andre diagnosticeringsmuligheder ved Ulcus | Kompliktioner: Blødning, perforation (hul på mavesækken), stenose •Diffentialdiagnose: crohn, kræft i ventrikle |
| Behandling af Ulcus medicinsk | Medicinsk behandling: symptomlindring og forebyggelse af tilbagefald og komplikationer - HP positiv behandles med Eradikationskur bestående af protonhæmmere og antibiotika - HP (negativ) behandles med syrehæmmende behandling i mindst fire uger. |
| Diabetes type 2 Forekomst | •Primært voksne. •80 pct. af den samlende gruppe af diabetikere - ca. 245.000 danskere. •Ca. 245.000 har diabetes uden at vide det •750.000 har forstadier til type 2-diabetes |
| Diabetes type 2 Årsag/ætiologi Kort 1 •Arvelig oforældre: 40 % øget risc oforældre: 70-80 % | •Abdominal fedtfordeling, fedme BMI > 30 oEpidemiologisk forkl. stort set alle tilfælde •Fysisk inaktivit=øget risiko. •Insulinresistens og insulinmangel oen heterogen sygdom oCellernes følsomhed for insulin falder insulinproduktionen følger ikke med |
| Diabetes type 2 Årsag/ætiologi Kort 2 •Arvelig oforældre: 40 % øget risc oforældre: 70-80 % | •T2 u kendt koronarsygdom, m flere risikofak,, forhøj. risc f. hjerteinfarkt •Polygen arv oEn kombi af gener, har indvirk på fedmeudvik, insulinsek og insulinvirk, spiller vigtig rolle •Indtaget energi, bliver i blodet=forhøjet blodsukker IKKE energi |
| Diabetes type 2 Symptomer kort 1 | •I starten, som regel inden diagnosen, ingen eller kun få typiske sympt •nogle kan føle sig trætte+uoplagte •Efterhånden medfører forhøjet bs opstår typ. sympt som tørst, hyppige vandladninger og vægttab. •Sjældent: bs så højt, at man kan blive omtåget |
| Diabetes type 2 Symptomer kort 2 | •50% hjertepat, har t2 el. forstadier •åreforkalkning skyldes bl.a. forhøjet bs •forhøjet blodtryk •Synsforstyrrelser •Vanskelig heling af sår •Øjenprob ca5% udvikler blindhed. •Medfører bla hjerte, nyrer, øjne, Blodpropper, amputat. + tid. død |
| hvilken betydning har Eradikationsbehandlingen (kuren) haft? | Kuren har ændret ulcussygdomsforløbet, før var det 50% der gik tilbage...men efter kuren er det under 10% |
| Kirurgisk behandling af Ulcus | Ingen patienter bliver opereret planlagt for ukompliceret ulcussygdom. •Oftest benyttet ved komplikationer som blødning (uhæmmet) og stenose (sammenlukning). •Perforation (gennemhulning) er en absolut operationsindikation. |
| Diabetes type 2 Diagnosticering kort 1 | •I tidlig sygdomsfase ofte få foran at finde, v. lægen. Det er vigtigt for lægen at undersøg hjerte, bt, fødder og følesansen i fødderne. M tiden risc for udvik af skader i disse organer. •I 2012 diag formentligt stilles v måling af "langtids bs", HbA1c |
| Oknkologi (kræft) Årsag | 1.fysisk påvirkning: stråler, asbest 2.vira: papilloma virus, EBV 3.toxiner: røg, alkohol, aflatoxin, arsenik, betel cadmium 4.medicin: stilbøstrol, cytostatica |
| Onkologi: Forbyggelse | •Kost •Motion •Sol •Alkohol •Vaccination |
| Onkologi: Symptomer | Lokale: oknude, smerte, Blødning, hoste etc. afhænger af kræftens lokalisation •Generelle: vægttab, træthed, nattesved, afhænger af tumorbyrde og væksthastighed |
| Onkologi: Diagnose | Undersøgelse ved læge (klinisk undersøgelse) Blodprøver (tumormarkører) Billeddiagnostik Vævsprøve: Cytologi/histologi Sentinel node: se hvilke lymfeområder der er involdveret, farvestof indsprøjtes nær tumor |
| Onkologi: Behandling | Operation Strålebehandling Medicinsk behandling (kemoterapi, immunterapi, antihormonel behandling etc. Kirurgi (alene) 22% stråleterapi (alene) 12% Kirurgi + stråleterapi 6 % kemoterapi 5% Total kurerede ca 50% |
| Behandlingsformer indenfor kræft | Kurativt intenderet begandling (helbredende) Palliativ behandling (lindrende behandling) Adjuverende behandling, neo-adjuverende (forbygge at sygdommen breder sig) Eksperimentel behandling ingen behandling |
| Kemoterapi kan kurrerer, hvilke former for kræft? | Akut leukæmi chorionkarcinom (underlivskræft) malingnt lymfom (Lymfeknudekræft) testiscancer Wilms tumor (nyre kræft) |
| Diabetes type 2 Diagnosticering kort 2 Grænser for bs v. diagnosticering | •Diag stilles ved måling af bs: Hvis fastende bs er > 7 ved 2 målinger på 2 fsk dage, er diag sikker o7,0 el > = dia o6,0 el. < = dia udelukkes. oml 6,0 & 7,0, sukkerbelastningstest (Oral Glukose Tolerance Test) fastende. |
| Kemoterapi kan afhjælpe, hvilke former for kræft? | brystcancer colorektal cancer (tyk eller endetarm) kronisk leukemi sarkom (muskel og bindevæv) småcellet lungecancer prostatacancer |
| Bivirkninger ved kemo | Generelle: kvalme og opkast hårtab knoglemarvstocicitet slimhindeaffektion vægttab træthed infertilitet Akutte: smerter, allergisk shock, ekstravasation (vævskade) |
| Onkologi: Hormon behandling | stråling: kurativ behandling hoved-hals tumorer, skjoldbruskkirtel, livmoderhals, Blære• CNS• Testikel (seminom)• Prostata• Mamma• Hud, lumfekræft |
| Diabetes type 2 Behandling medicinsk | •Insulin evt nødvendig. •Pilleform ikke aktu •Insulin - hurt og langv virkning •Kolessænk medicin og btsænkende - Kan føre t hjertekarsygdom •Måle bs og insulinins x mange dag •Lære tegn på < > bs. •Have sukker tæt, hvis bs for lavt. |
| Onkologi: strålebehandling Palliativ | Palliativ• Hjernemetastaser• Knoglemetastaser• Lokalt tumortryk• medullær kompression• vena cava superior syndrom• Indvækst i nerver• Blødning/secretion |
| Onkologi: mål med strålebehandling | Mål:1. at dræbe tumorceller 2. at skåne normalvæv Forskel:1. Tumorceller dårligere til at reparere skader end normale celler2. Tumorceller er oftere i proliferationsfase Dosis afhænger om det skal være lindende eller helbredend |
| Diabetes type 2 Behandling livstilsændringer | •Livsstilsændringer okostomlægninger, ovægttab hvis nødvendigt omere motion hvis påkrævet oStop med at ryge •Overdødligheden faldet 100% til 50% •Ikke kurreres |
| Mellemørebetændelse: Mellemøret, 3 knogler: hammeren, ambolten og stigbøjle Akut Mellemørebetændelse FOREKOMST | Hyppigst i 1-års alderen. 80% af børn har haft MØB. Forkøelse, slimhinden i mellemøret svulmer op. Kan tilstoppe øretrompeten. Risikoen er størst ved børn, da øretrompeten ikke er færdigudviklet. |
| Akut Mellemørebetændelse FOREKOMST 2 | . Væsken som produceres i slimhinden vil ikke kunne løbe væk, og dette skaber gode forhold for bakterier sygdommen kan være arvelig |
| Mellemøret, 3 knogler: hammeren, ambolten og stigbøjle Akut Mellemørebetændelse Symptomer | Infektion i slimhinden i mellemøret.•Smerte bliver værre når man ligger ned. Hørelse er ofte nedsat. Feber |
| Akut nyresvigt Nyren renser blod, styrer salt og væskebalance i kroppen. Tre typer: Prærenal(mest hyppig), renal og postrenal ÅRSAGER TIL RENAL | • Renal: Fysisk beskadigelse af nyren, infektion, toksisk (beskadigelse af muskelvæv, kemisk: kontraststof, lægemidler), iskæmisk (pga. Blodmangel, blodforgiftning eller operation) |
| Akut nyresvigt Nyren renser blod, styrer salt og væskebalance i kroppen. Tre typer: Prærenal(mest hyppig), renal og postrenal ÅRSAGER TIL POSTRENAL | •Postrenal: Blokering af urinafløb, f.eks. pga. Nyresten (særligt ved patienter med en nyre) eller forstørret prostata. •Smertestillende medicin i store mængder kan skade nyrerne (forhandles ikke i DK) |
| Mellemøret, 3 knogler: hammeren, ambolten og stigbøjle Akut Mellemørebetændelse Diagnose | Sygdomshistorie og væske ud af øret/ørene. •Børn vaccineres nu mod en bakterierne der kan give mellemørebetænde |
| Mellemøret, 3 knogler: hammeren, ambolten og stigbøjle Akut Mellemørebetændelse BEHANDLING | Smerte og feberreducerende Antibiotika kan være nødvendigt Går oftest over af sig selv (80% i løbet af 3 dage) kan gå hul på trommehinden, denne reparere sig selv Dog nedsat hørelse i mellemtiden Kan udvikles til kronisk i meget sjældne tilfælde, |
| Kronisk Mellemørsbetændelse | I dette tilfælde heles trommehinden ikke eller kronisk |
| SOM serøs mellemørebetændelse (otitis media serosa, "væske i mellemøret") | er der tale om en betændelsestilstand i overfladeslimhinden, som beklæder den indvendige side af mellemøret Ingen betændelsestilstand•Hyppigt hos børn. Hos voksne kan det opstå pga flyrejse |
| Mellemørebetændelse. Diagnose | Væske i øret Tympanometri spontan heling IKKE antibiotika |
| Malaria: | Infektionssygdom som giver feber og influenza lignende symptomer skyldes encellet paracit- plasmodium |
| Malaria: Forekomst | 3-500 millioner regnes at blive smittet hvert år. Ca. 1 millioner dør. Primært udbredt i troperne. Afrika (80%), sygamerika og sydøstasien. 150-200 dansker rammes via importerede tilfælde. |
| Typer af malaria | 4 typer–3 typer giver god artet maleria og 1 giver ond artet som er skyld i stortset alle dødsfald. |
| Malaria Smitte | Smitten bæres af hun-myg (i tarme og spytkirtler) – en speciel type, som endnu ikke kan leve i danmarks klima.•1-3 uger efter smitte er parasitten modnet i kroppen. Blodet leveren blodbanerne og invadere de røde blodlegemer |
| Malaria symptomer | Kommer først 10-30 dage efter smitten Kulderystelser efterfulgt af høj feber, influenzalignende symptomer, hovedpine, kvalme, diaré, opkastning, dilirium. |
| Ubehandlet Malaria symptomer | Ubehandlet malaria vil symptomerne komme i cyklus med 2-3 dages mellemrum (anfald kommer hver gang parasitterne frigives til blodet) •Gravide er særlig udsat da parasitten angriber moderkagen.•Nedsat antal af røde blodlegemer.•Mørkt urin (fra hæmoglobin) |
| Malaria Diagnose | Blodprøve, farvning, mikroskop: kigger efter parasitten som har modtaget farve her kan det fastslåes hvilken type malaria der er tale om og hvormange erytrocytter der er inficeret. der kan ses nedsat hæmoglobinkoncentration, reducering af hvideblodlegmer |
| Malaeia Behandling og forebyggelse | Malaria piller- forskellig effektivitet i forskellige områder. Mange bivirkninger. myggenet og myggebalsam (malariamyg stikker mest om natten) Ikke ondartet M behandles med 3 dages malarone (forudsat at det ikke er benyttet som forbyggende) |
| Godartet malaria behandles | med Kloroin ved p. Ovale og P. Vivax malaria skal der efterfølgende behandles med primaquin. P. Falciparum er blevet svære at behandle i lette tilfælde gives peroral behandling med mefloquin eller malarone mens svære tilfælde beh. med kinin intravenøst |
| Diabetes type 1 Forekomst | 10 pct. af den samlede diabetikergruppe - 25.000 danskere. Stigende tendens. |
| Diabetes type 1 Årsager/ætiologi | Arvelighed:Mor 2 % oFar 5 % oBegge 5-20 % HLA-alleler Type 1-diabetes er ”auto-immun sygdom”. Kroppen ødelægger insulinproducerende celler i bugspytkirtlen Ophørt eller nedsat produktion af ins i bugspytkirtlen pga ødelæg af insulinprodceller |
| Diabetes type 1 Symptomer kort 1 | Debuterer oftest akut udvikler sig hurtigt–fra dage-få uger træthed+mathed synsforstyrrelser Vægttab Bs højt -> omtåget eller bevidstløs Tørst, Hyppig vandlad, Kløe, Infekt i hud og slimhinder, Hovedpine Kvalm, Opkast, Mavesmert Ligner influenza |
| Kronisk nyresvigt Ophopning af carbamid og andre stofskrifteprodukter.Kalk-fosforbalance, forstyrrelse af stofskifte.Kan påvirke andre organer. ÅRSAG | Akut kan udvikles til kronisk. skyldes en reduktion af antallet af nefroner. diabetes. |
| Kronisk nyresvigt SYMPTOMER | Tiltager gradvist: Først ved svær nedsat nyrefunktion ses symptomer. - Hypertension (80%), træthed, nedsat appetit, kvalme/opkast, bleg hudfarve, åndenød, blødningstendenser, lav blodprocent, knogleproblemer. Krampe i fingrene (høj kalium), tør hud. |
| Kronisk nyresvigt DIAGNOSE | Lav hæmoglobin, høj p-kreationn (p:plasma, serum: hele blodet) vækstforstyrrelser, syreforgiftning (HCO3-bikarbonat), forhøjet kalium og fosfat indhold, lav calium indhold, overhydreret. |
| Kronisk Nyresvigt DIAGNOSE 2 | Ny måde: GFR (glomerulær filtrations rate) bruges frem for kreatin Grader: Normal: over 90, let nedsat: under 90, moderat: under 60, svært: under 30. •Ved scanninger ses lille nyre (hvilket indikere at det er kronisk) |
| Kronisk nyresvigt BEHANDLING | -Kost (ingen kalium) -For lav blodprocent: EPO forskellige stof-bindere blodtryksnedsættende medicin -> forsinke udvikling og derved skåne -Dialyse el. nyretransplation - |
| Kronisk Nyresvigt Dialyse | Dialyse, diffusion. 3 gange ugentligt. Hjemmedialyse. Peritonealdialyse: blodet forlader ikke kroppen. Dialyse-apperatet ledes ind med karteter I budhulen. (24/7)•Forbedring sker ikke. Efter dialyse er udgang enten død eller nyretranplantio |
| knæ og hofteartrose: Forekomst | Kun 200.000 er diagnostiseret 8 ud af 10 har slidgigt, når de har passeret 50 år Hvert år opererer man ca 7500 personer med hofteproteser i DK Mere end 10% af personer, der er ældre end 55 år, har slidgigt i knæleddene. |
| knæ og hofteartrose: Symptomer | -D-vitaminmangel og hofte og knæartrose - Hvilesmerter og natlige smerter - ledstivhed om morgenen - skurren |
| knæ og hofteartrose: Symptomer Ved Hofte | smerter går ofte ned i knæet og lysken. Derfor mistænkes ogte knælidelse. Først påvirkes indadrotationen, så ekstension, fleksion og abduktion |
| knæ og hofteartrose: Symptomer Ved Knæ | indaddrejning, med tiden opstår ekstension og flektionsdefekt. gangen bliver besværet |
| knæ og hofteartrose: Diagnostisering | røntgen eller MR. Kiggert ved tidlige diagnistisering blodprøver kan skældne slidgigt og ledbetændelse Fire faser: - begyndene - let - moderat - svær |
| knæ og hofteartrose: Beskriv de fire faser første 3 | 1) Nedbrydning af brusken startes, væske ophobning. Kan diagnistiseres med MR-scanning eller kikkert. 2) Nedbrydning af brusken er mere betydelig, smerter og ledlyde kan høres. Kan ses på røntgen. 3) Brusken helt slidt ned. Hævelse. Dannelse af cyster |
| knæ og hofteartrose: Beskriv de fire faser nr 4 | leddet vokses deformt, leddene er i kontakt med hinanden. der bør opereres et kunstigt led ind. |
| knæ og hofteartrose: Behandling | Ingen medicin kan kurere det, kun smertelindre ikke medicinske behandlinger: vægttab, motion, kiroprakrik, kost, operation. |
| Diabetes type 1 Symptomer vedr nyrerne | Nyrerne : Nyrerne kan blive "utætte". Ca. 25% med diabetes vil udvikle nyreproblemer på et tidspunkt Ophobning af ketoacidose (syreforgiftning) pga fedtforbrænding v ubehandlet |
| Diabetes type 1 Symptomer ift kredsløbet | -Hjerte/kredsløb: åreforkalkning-> forhøjet bt fortykkelse af de små blodkar nedsætte blodgennemstrømningen, især i øjne, nyrer og hjerte. Øjnene: AMD Fødderne: tryksår kan ikke mærke, at de fx sten i fodtøj -åreforkalkning dybe og alvorlige sår |
| Hjernesvulster: Forekomst | -Primær hjertesvulster: 750/år -I selve hjernen, levetid: knap et år. -Sekundærhjernesvulster: 1350/år Stigning i hyppighed -Spredning af svulst fra andet sted i kroppen. -Mænd lidt større tendens. Debut ca. 60år. |
| Hjernesvulster: Symptomer | •Kvalme •Træthed •Konfus Demens, Hovedpine, Lammelse af ene side af kroppen. Synsnerven ødem |
| Hjernesvulster: Diagnosticering | -CT-scanning. - 40% af de ikke kontrast- optagende tumorer er maligne(ondartede) -MR-scanning |
| Hjernesvulster: Behandling | -Biopsi (kræftceller?) eller fjernelse af tumor. -Kan blot være livsforlængende |
| Iskæmiske hjertesygdomme: Forekomst | 200.000 danskere har iskæmisk hjertesygdom Hjertekredsløbssygdomm er hyppigste dødsårsager i DK (25-30%) Iskæmisk hjertesygdom er den globalt hyppigste dødsårsag. dødelighed og inciidens er faldende grundet øget kendskab til risikofaktorer, |
| Iskæmiske hjertesygdomme: Definition | Iskæmi (iltmangel Iskæmisk hjertesygdom inddeles i akut koronarsyndrom og stabil angina pectoris. |
| Iskæmiske hjertesygdomme: Symptomer stabil angina pectoris (trykkende smerter) | stabil angina pectoris: anfalsavise smerter eller ubehag(ofte af minutters varighed) smerte lokaliseret typisk i venstre arm/skulder der udløses af fysisk eller psykisk anstrengelse. Svært anfald: fremtræde forpint og bleg, tage sig til brystet |
| Iskæmiske hjertesygdomme: Symptomer Akut Koronarsyndrom | - Hvilesmerter - Kraftige smerter uden lindring ved hvile eller nitroglycerin - kan medføre vævsdød i hjertemusklen (infarkt) - Livstruende. |
| Iskæmiske hjertesygdomme: Diagnose stabil angina pectoris | EKG, basisundersøgelse(ændring i EKG ved sygdom) EKG kan være normal: ved smerte anfald: ST-forandringer hvilket er udtryk for iskæmi. Arbejds-EKG har været den mest anvendte non-inversive undersøgelse. KAG (koronararteriografi) inversiv. |
| Iskæmiske hjertesygdomme: Diagnose Akut Koronarsyndrom | EKG (typisk vise ST-depression) Normal EKG ved smerter afkræfter ikke diagnosen. Røntgen af Thorax udføres af differentialdiagnostiske årsager |
| Iskæmiske hjertesygdomme: Behandling stabil angina pectoris Medicinsk: | Medicinsk: Acetylsalicylsyre (mindsker tromboserisiko) (hjertenagnyl blodfortyndende) - statin og blodtryksbehandling (mindsker progression i åreforkalkning) antiaginøs behandling(anfaldsbehandling forebygge anfald) |
| Iskæmiske hjertesygdomme: Behandling stabil angina pectoris Kirurgi | Invasiv - PCI, ballonudvidelse (hyppigst anvendt metode) o Stent anlægges som holder karet udspændt - Bypass operation o Tilføre mere blod til den del, der ligger perifert for det lukkede kar. |
| Iskæmiske hjertesygdomme: Behandling stabil angina pectoris | Livsstilsændringer: Rygestop, vægttab og motion (KRAM – Kost, Rygning, Alkohol, Motion) |
| Iskæmiske hjertesygdomme: Behandling Akut Koronarsyndrom | • Behandlingen bestemmes alt efter om der er tale om - Ustabil angina pectoris og non-ST-elevationsmyokardieinfarkt (NON-STEMI) (hjertemagnyl – ikke inversiv) - ST-elevationsmyokardieinfarkt (STEMI) (PCI – inversiv) |
| Diabetes type 1 Behandling Mål med behandling: | symptomfrihed, høj livskvalitet, normal livslængde Forhindre komplik som alvorlig hypoglykæmi(for lavt bs) eller hyperglykæmi(for højt bs) Desuden reduceres forekomsten af senkomplik gn behandling(skader på nyrer, nerver, blodkar og øjne) |
| Diabetes type 1 Behandling Kan ikke kurreres Giver nedsat levetid på ca. 5-10 år. | fornuftig kost, daglige indsprøjtninger med insulin, motion og rygeophør. blodsukkeret så tæt på normalt som muligt. Insulin sænker blodsukkeret, normal ml 4 og 8 Insulinpumpe. |
| Inflammatoriske tarmsygdomme: Forekomst | Debut: 20-30 år 25000 danskere har sygdommen. |
| Inflammatoriske tarmsygdomme: Typer | Colitis Ulcerose: Stigende tendens. Betændelsessygdom i endetarmen og nedre dele af tyktarmen og ofte hele tyktarmen. Crohn: stigende tendens betændelse i mund til anus (typisk i ilium og collum. kan sidde alle steder arvævdanneæse og sår. |
| Diabetes type 1 Behandling - insulinchok | Insulinchok - kan føre til bevidstløshed og kramper. Druesukker og juice kan afhjælpe. v. bevidstløshed . sukker eller honning på gummerne el. glukagon indsprøjtning i muskel |
| Hjernesvulster: Ætiologi | Hjernen/lokalisering Frontallap: personlighed, demens, sprogforstyrrelser Bageste del: synsfeltet Temporallap: tale og sprogforståelse Parietallap: sensitivitetsforstyrrelser Fordeling af tumorceller: tumor 1:1 2 cm 1:10 2–4 cm 1:100 >4cm 1:1000 |
| HIV/AIDS: Forekomst | •Ca. 33 mio lever med HIV. 90 % af disse i de fattigste dele af verden. •DK: flest mænd der har sex med mænd og personer som har haft kontakt med personer fra HIV-områder. Ca, 250-300 hvert år med HIV – 50 med AIDS, •HIV-1 (99%) og HIV-2 |
| HIV/AIDS: Behandling | Anitvirale midler.Virusmængden for HIV-PAT i beh. er små=lav smitsomhed. Gravide-fra 20-25% risiko for smitte til barn–til 1%. HIV-smittede gns 65-70 år. Overdødelighed pga. Hjerte-karsygdomme og cancer. Vides ikke hvorfor. AIDS->Antivirale+antibiotika |
| HIV/AIDS: Symptomer | 1-4 af smittede, 50% akut feber,fra dag til uger. Alm:Hævede kirtler,synkesmerte,rødme,mundsår,hovedpine, hududslæt. Efter årrække:træthed, vægttab, diare. Sen alvorlige infkt-(lungebetændelse) Kronisk fase-mærker ikke symptomer. |
| HIV/AIDS: Ætiologi | blod og vævsvæsker+fra mor til barn ved fødsel eller amning. HIV inficere især CD4-lymfocytter(im.forsvar) Hiv trænger ind i celle, HIV-RNA til HIV:dna. indtrængen i cellekernen, nye viruspartikler produceres.CD4-celletal fald med tid-inf.risc øges |
| Gastroesophageal reflux disease (GERD) Forekomst | •Sygdom i spiserør, grundet refluks af mavesæk-indhold (mavesyre). •10% har dagligt refluxsymptomer, 40% har månedlige symptomer •Stigende tendens med alderen. •Det kan være så generende at det reducere livskvaliteten. |
| Gastroesophageal reflux disease (GERD) Årsager/ætiologi | •Skyldes slap fsinkter ved overgangen mellem mavesæk og spiserør. •Mellemgulvsbrok Udposning af mavesækken ved mellemgulvsmusklen. •Overvægt, uhensigtsmæssig kost inden sengetid, alkohol, tobak. •Forøget tryk på maven (graviditet, forstoppelse) |
| Gastroesophageal reflux disease (GERD) Symptomer antomiske | •70%:halsbrand og sure opstød, 30-60 min eft måltid. Svie i øvre del af maven. • Slimhinden i spiserøret kan ikke tåle denne syre-> svie og brændende fornemmelse. • Spiserørsforsnævringer, i få tilfælde – ses ved patienter med længere varig sygdom. |
| Gastroesophageal reflux disease (GERD) Symptomer fysiologiske | •Der kan være betændelsesforandringer i slimhinden i den nedre del af spiserøret. Slimhinden kan også være helt normal. • Flerlaget Pladeepitel erstattes af enlaget cylinderspitel med bægerceller. Dette kan give risiko for udvikling af cancer. |
| Gastroesophageal reflux disease (GERD) Diagnose | •Pba symp, sjældent yderligere undersøgelser. endoskopi og pH-måling benyttes hvis en sikker diagnose skal stilles+hvis pat oplever svære symp - udelukke mavesår+kræft i mavesæk •Tryk og pH-måling: Tryk måles v nedre schinctere+i spiserør ved synkning |
| Gastroesophageal reflux disease (GERD) Behandling | •Medicin som dæmper produktionen af syre (afhjælper 80%) eller syreneutraliserende medicin. • Operation. Er medicin ikke tilfredsstillende kan der laves en ny lukkemekanisme/ekstra ventil. Foretages især på yngre patienter |
| Grå stær Forekomst | •Ca. 50 % af 75-årige har uklar linse. Næsten alle i 80’erne. •Kan dog også være medfødt. •Grå stær er skyld i 48% af al blindhed i verden. |
| Grå stær Årsag/ætiologi - historien om løg | • Cellerne i linsen er som løg, nye celler ligger sig uden om linsen og de gamle celler ligger centralt i linsen. Med årene kan der komme uregelmæssigheder giver uklarhed. |
| Grå stær Årsag/ætiologi | • Aldring • Enkelte sygdomme øger risc af grå stær; diabetes 1+2, høje doser af stråling (røntgen, infrarøde, ultraviolette), rygning, kraftigt sollys, alm øjenskader. |
| Går stær Symptomer | •Nedsat syn–nær og langt •Nogle gange blændingsgener, især ved kraftigt lys i mørke •Dobbeltsyn •Symp kan komme gradvist el i løbet af få uger •Starter på ene øje men kan sprede sig til det andet med tiden. •Ingen smerter •ikke farlig, kun generende |
| Grå stær Diagnose | •Mange vil gå til optiker, men optikeren vil ikke kunne hjælpe og man sendes videre til øjenlæge. •Spaltelampe •Pupillerne udvides med øjendråber man må ikke køre bil bagefter, virker i nogle timer. •Ser efter uklar linse. |
| Grå stær Behandling Kort 1 | •Operation m lokalbedøvelse, 15-30 min •Uklar linse fjernes. Linsekapslen bevares oftes. Ny linse indsættes-diepsien er målt fo rinden så d passer t øjet. •Nogle gange ka d kunstige linse ik indsættes-Kontaktlinse el stærbrille ka istedet bruges |
| Grå stær Behnadling kort 2 | •Ny styrke eft operation. •Få komplik-efterstår-uklarhed i linsekapslen •95% får normalt syn el tilnærmelsesvis eft operation. Forkalkninger på nethinden ka skyldes de resterende 5%. •Ulandene •Øjet heler hurtigt. Efter operation dryppes m øjendråber |
| HIV/AIDS: Diagnose | Blodprøve–antistoffer med HIV. Påvises ca. 4 dage efter-høj sikkerhed. Inden da kan PCR-teknik–påvisning af virusen – RNA. Graden af HIV måles ved antallet af CD4-celler i blodet. HIV udvikles til AIDS efter gns. 8 år (ubehandlet). |
| Skizofreni: Forekomst | • 25000-30000, 1000-1500 er indlagte, • Kvinders symptomer er mildere. |
| Skizofreni: Diagnose | • Samtale og observation • Måling af fysiologisk faktorer for at udelukke andre fysiske lidelser. |
| Skizofreni: Behandling | Medicinsk: Blokere dopamin, bruges ved terapi og social træning. • Behandlingen skal tildeles en hovedansvarlig. • 20% kommer sig helt over lidelsen. • 65% har vedvarende og lette symptomer. • 10-15% har varige og svære symptomer og er indlagt. |
| Skizofreni: Symptomer | Påvirker evne til tænke, føle, virkelighedsopfatte. Vrangforstillinger, hallucinationer-ikke alle. Truende kritiserende stemmer, opfordre til selvmord. Isolation, fokusbesvær, manglende sygdomserkendelse. Start typisk i 20erne.Op til 10% selvmord |
| Hjerteklapsygdomme Forekomst | •Ca. 2000 akutte indlæggelser årligt. •1500 operationer årligt. •1/3 får indført koronar bypasskirurgi. |
| Hjerteklapsygdomme definition fire forskellige | • 4 klapsygdomme – 3 former, stenose (kar er sammensnævret), insufficiens (tilbageløbning), infektion • Aortastenose - hyppig • Mitralinsufficiens - ret hyppig • Aortainsufficiens - ret sjælden • Mitralstenose – sjælden |
| Hjerteklapsygdomme Aortastenose | • Forsnævrig af aortaklap. • 3% forekomst hos patieneter over 75 år. 75% fører til operation. 3 gange som hyppigt hos mænd. |
| Hjerteklapsygdomme Årsag/ætiologi v. Aortastenose | • Kun 2 medfødte flige, i stedet for 3. Eller hvor der sker forkalkning af en 3. Flig, f.eks. pga. Hypertension, rygning eller diabetes. |
| Hjerteklapsygdomme Symptomer v. Aortastenose | • Åndenød, Angina pectoris, ofte symptomfri. • Hjertevægge fortykkes. • Kan resultere i nedsat evne til at lede blod ud i kranspulsåren. |
| Hjerteklapsygdomme Diagnosticering v. Aortastenose | oftest v systolisk mislyd Ekkokardiografi ses nedsat bevægelse a fortykket klap. Sent i forløbet ses nedsat uddrivelse Areal måles v ekkokardiografi Opera udføres v areal under 1 cm^2 kikkrtundrsøglse udføres for undersøge om bør laves koronarbypass |
| Hjerteklapsygdomme Behandling v. Aortastenose | • Patienter uden symptomer bøs undersøges hver 1-2 år med ekkokardiografi. • Svineklap til ældre og mekanisk klap til yngre. Blodfortyndende medicin, for at undgå den øgede risiko for blodpropper. |
| Hjerteklapsygdomme Definition v. Aortainsufficiens | • Utæt aortaklap – tilbageløb under diastole. Kan ses i sammenspil til aortaatenose. Meget sjældenere end aortastenose. • Skyldes ofte degenerering |
| Inflammatoriske tarmsygdomme: Årsag | -inflammation: betændelse uden bakterier - Fortsat ukendt - Tobaksrygning: Crohn forværres. stopning af tobaksrygning kan fremkalde symptomer - arvelig |
| Inflammatoriske tarmsygdomme: Symptomer Colitis Ulcerosa | Colitis ulerosa: - Diarre med blod/eller betændelse i mere end en uge eller ved gentagne tilfælde. - ændringer i rectum, ødem særdannelse, bylder, ændret cellestruktur. jo længere sygdommen er spredt jo oftere bloddiarre. starter i endetarmen. |
| Inflammatoriske tarmsygdomme: Symptomer 2 Colitis Ulcerosa | tarmen tømmer sig ofte mild: <4 pr. døgn. moderat: 4-5 gange pr døgn svær: >6 gange plus puls over 90 og geber+hæmoglobin nedsat |
| Inflammatoriske tarmsygdomme: Symptomer Crohn | Mavesmerter, vægttab, diarre i mere end tre måneder, ændret celleforandring. meget forskellige symptomer pga. forskellig lokalisering Børn: vækstproblemer. graden vurderes udfra vægttab, appetit, feber begge giver symptomer på led, hud, øjne. |
| Inflammatoriske tarmsygdomme: Diagnose | samme: blod i afføring, lav blodprocent kikkertundersøgelse, blødning og betændelse. Biopsier røntgen: kontrasttof scanninger: tarmvægsfortykkelse. F.eks fistel |
| Inflammatoriske tarmsygdomme: Behandling Crohn | Crohn: kost, binyrebarkhormoner, antibiotika, operation er ikke kurativ, modsat CU, opereres hvis der dannes forsnævringer. Rygestop. |
| Inflammatoriske tarmsygdomme: Behandling Colitis Ulcerosa | Binyrebarkhormon, 5-ASA behandling svær: operation ingen overdødelighed operation: fjernelse af syge dele. |
| Trombosesygdomme: Forekomst A=ateriel T=trombosesygdomme | Tromboserelaterede sygdomme er årsag til knap halvdelen af alle dødsfald i DK. T relateres til iskæmiskhjertekarsygdom, cerebrovaskulær sygdom, perifer arterie karsygdom og venøseT. For alle aldersgrupper er dødeligheden højest for de A trombosesygdomme. |
| Trombosesygdomme: Hæmostase TC=trombocyt | første trin består i en sammentrækning af blodåren omkring skadestedet, hvorefter TC danne en prop- koagulation herunder sker kemiske processor hvor proteinerne i blodet medføre blodet danner en koagel som forstærker den prop som trombocytterne lavede |
| Trombosesygdomme: Hæmostasens afslutning. | Det hele afsluttes med fibrinolysen- som er prosessen der nedbryder koagelet. |
| Trombosesygdomme: Venøse Blodpropper (VTE) årsag | VTE kan optræde som dyb venøs trombose(DVT)- en blodprop i en dyb vene oftest i et ben, som helt eller delvist hindre blodets strømning lungeemboli en blodprop der river sig løs, transporteres rundt i kroppen og til sidst lukker et blodkar i lungerne. |
| Trombosesygdomme: Arteriel trombose | >50% i underekstremiteterne 0-20% i overekstremiteterne Åreforkalkning - også kaldet aterosklerose - er den underlæggende mekanisme, der bevirker, at en blodprop dannes. En ældningsproces i karrene fører således til fedtaflejringer og forkalkninger. |
| Trombosesygdomme: Symptomer generelt | venøse blodpropper er svære at diagnosticere eftersom at halvdelen af patienterne enten ikke har symptomer eller ikke har specifikke symptomer. |
| Trombosesygdomme: Symptomer dyb venøstrombose | smerte og hævelse i ekstremitet (oftest ben) hvis man har haft en blodprop, er der øget risiko for at få en ny |
| Trombosesygdomme: Symptomer Lungeemboli | kvinder kan være atypiske. akut åndenød, - brystsmerter - hjertebanken - indertiden blodig opspyt omkring 10% medfører døden. |
| Trombosesygdomme: Behandling | formål med behandling: Smertelindring, forhindre lungeemboli, forhindre recidiv. Til hæmning af trombedannelse anvendes » trombocythæmmende midler og » antikoagulantia. operation (ballon) eller samme behandling som ved åreforkalkning. |
| Trombosesygdomme: Forebyggelse | Forebyggelse alle pt opfordres til daglig motion og sund kost. Mådeholdigt alkoholforbrug. rygestop |
| Hjerteklapsygdomme Symptomer v. Aortainsufficiens | • Øgning af den totale slagvolumen. • Medfører fortykkede vægge. • Åndenød er hovedsymptomet |
| Hjerteklapsygdomme Diagnosticering v. Aortainsufficiens | • Mislyd – både diastolisk og systole. • Ved doppler-farve ses flow ned i ventre ventrikel. • Kun operation ved symptomer |
| Hjerteklapsygdomme Mitralinsufficiens Definition | • Utæt mitralklap (klap mellem ventre for- og hjertekammer. 2. Hyppigst. |
| Hjerteklapsygdomme Mitralinsufficiens Årsag | • Forklakning, iskæmi i papillære muskler, bindevævslidelser. • Klappen giver efter i systolen. Kan føre til væskeophobning i lungerne. |
| Hjerteklapsygdomme Mitralinsufficiens Symptomer | • Funktionsåndenød, træthed. • Øget slagvolumen (kraftigt stød højes) og blæsende mislyde. |
| Hjerteklapsygdomme Mitralinsufficiens Diagnosticering | • Kan ses på p-takken i ekg. Artrieflimren kan udvikles. 50% har fortykkede ventre hjertevægge. •Røntgen kan vise et forstørrede hjerte. |
| Hjerteklapsygdomme Mitralinsufficiens behandling | • Kan behandles medicinsk -> vanddrivende, betablokker, blodfortyndende. •Evt operation ved mitralring eller udskiftning af hjerteklappen |
| Hjerteklapsygdomme Mitralstenose Forekomst | •Ses oftest hos indvandrere. |
| Hjerteklapsygdomme Mitralstenose Ætiologi | • Venstre forkammer trykbelastes •Hyppigste årsag er gigtfeber |
| Hjerteklapsygdomme Mitralstenose Diagnosticering | •EKG ses artieflimer. |
| Hjerteklapsygdomme Mitralstenose behandling | •Høj blodprop risiko – antikoagulations. •Kan ved yngre vælge ballonudvidelse. Ellers klaperstatning. •Ekkokardiografi: (ultralydscanning, hjertes bevægelser, struktur og tilbageløb), EKG |
| KOL Definition | Luftvejs obstruktion der ikke er fuldt reversibel. |
| KOL(Kronisk obstruktiv lungesygdom) Årsag/ætiologi | -Forårsages af røg(smøger, os fra skortene, bål, bilos) oGanske få er arveligt belastede |
| KOL(Kronisk obstruktiv lungesygdom) Symptomer | oDaglige symptomer: især åndenød oProgresson til respirationsinsuffiens oHyppige exacerbationer(forværring) oSystematisk og sociale konsekvenser – dekonditionering, isolation, og vægttab |
| KOL(Kronisk obstruktiv lungesygdom) Diagnose | oSpirometertest |
| KOL(Kronisk obstruktiv lungesygdom) Behandling | oAfholdelse af tobak oMedicin der øger optagelsen af ilt. |
| Astma Symptomer | o Anfalds vis åndenød o Pibende hvæsende vejrtrækning o Hoste og opspyt o Trykken i brystet o Symptomfri perioder |
| Astma Karakteristika | o Inflammation i luftvejsslimhinden o Bronkospasme o Kronisk lungesygdom |
| Astma Behandling | Inhaleret antagonist øger lumen (Muskelafslappende) Histamin giver kløe og gene -> anvender antihistamin Pretnison - for mange bivirkninger (afkalkning af knogler -fører til osteoporose) |
| Præmaturitet Definition | • Præmature fødsel: mindst 3 uger før forventede termin (udgangen af uge 37) o Terminen fastlægges 40 uger efter sidste menustrations første dag. • Ekstremt for tidligt fødte: før uge 28 |
| Præmaturitet Forekomst | • 5% af alle fødsler. Pga en umodet lever, vil ca. en trejdedel børn have gulsot, endnu flere af præmature børn har det. |
| Præmaturitet Ætoilogi/årsag | •Tvillinger+ trilling -> forøget risiko •Kort tid mellem forrige graviditet. + overvægtige. •Dårlige sociale vilkår, hårdt fysisk arbejde, stressede, rygning, •Behandling mod livmoderhalskræft (keglesnit) |
| Præmaturitet Behandling, Hvad kan man gøre ved moderen for at stoppe fødslen | •Fødslen kan ikke standses men ve-hæmmende stoffer, kan udskyde fødslen et par dage •binyrebarkhormon gives > modner barnets lunger •Hvis den fødende har slap livmoderhals laves en syning rundt om livmoderhalsen, som fjernes når man nærmer sig terminen. |
| Præmaturitet Symptomer kort 1 | •Barn: Lagunahår, fosterfedt(hvidt lag), rødlig hud(underudviklet fedtlag), kranieknoglen ikke vokset sammen, øjnene er blå eller grå, umodne blodkar, nedsat hørelse •Kuvøse-temperatur og overvåge åndedræt og hjerneaktion |
| Præmaturitet Symptomer kort 2 | •Højere risc for gulsot-skyldes forhøjet mængde af nedbrydningsprodukt af røde blodlegemer I blod. Frafiltreres normalt I leveren og udskilles til tarmene med galde.Ved kritisk gulsot kan koncentrat blive så høj kan give hjerneskade •Modermælk via sonde |
| Præmaturitet Komplikationer | •Mere præmatur=desto flere komplikationer. •Problemerne opstår pga umodne organer-særligt lungerne. •Præmature børn kan endnu ikke producer surfactant, som er et stof der hjælper med at holde alveolerne/luftblærene åbne. De kan få det kunstigt tilført. |
| Præmaturitet Behandling | • Respirator eller C-pap (næsten det samme som peep) • Tarme kan opstå betændelsestilstande som behandles med antibiotika eller operation. Vigtig med små posioner sonde, da mavesækken kun kan være på størrelse med en lillefingernegl. |
| Hoftenær fraktur Forekomst | • Opstår primært v ældre, pga skørt skelet. Gns alder 80. • Ca. 10000 behandles. ¾ er kvinder (afkalker mere) • Ca. Halvdelen oplever brud ved lårbenshalsen, den anden halvdel ses ved muskelfæstet i den øvre del af lårbenet |
| Astma: Diagnosticering | Spirometri - FVC Peakflow-måling viser hvor hårdt/hurtigt, man kan exhalere. variation mere end 100 L/min morgen/aften=astma |
| Allergi: Symptomer | Børneeksem - albue og knæled Nældefeber (fødevarer eller udefrakommende ting) Snue, løbende næse, nyser, åndenød. |
| Allergi: Ætiologi | Man fødes ikke med allergi kontaktallergier levnedsmiddelallergi eller madallergi luftvejsallergi. Im.frsvr bekæmper ting der umiddelbart ikke er farlige. Danner antistoffer |
| Allergi: Behandling | Antihistamin, binyrebarkhormon indsprøjtning, immunterapi. |
| Allergi: Diagnosticering | priktest, hudprøver, blodprøver, udåndingsforsøg. |
| Prostatakræft: Forekomst | Hyppigste form for kraft hos mænd. Stigende antal, antal pr år 4231 1135 dør af prostatakræft udgør ca 3-4% af alle dødsfald. Hyppigst hos ældre mænd. |
| Prostatakræft: Årsag | årsag generelt ukendt, men Arv. Genetiske faktorer. Kost (høj indtag af kød) Høj alder |
| Prostatakræft: Udbredelse | 1) er sygdommen lokaliseret, udelukkende i prostatakirtlen 2) er sygdommen spredt lokalt, kæft voksen uden for kirtlen 3) endelig kan der være metastaser, der speder sig til organer eller lymfeknuder. |
| Prostatakræft: Symptomer (kan også ses ved godartet forstørrer prostata) | Slap urinstråle. Statsbesvær. Fornemmelse af at blæren bliver helt tømt ved vandladningen. Hyppig vandladning om dagen. Natlige vandladninger. Efterdryp. Vandladningstrangen melder sig pludselig og kraftigt, så kraftig at nogen ikke når på toilet. |
| Prostatakræft: ydereligere symptomer | Blod i sæd eller urin. Nedsat sædmængde, hurtig udviklet potensproblemer. Eventuelt smerter i området mellem endetarmsåbning og pungen |
| Prostatakræft: Diagnose | stilles ud fra undersøge væv fra prostata under mikroskop. Udtagelse af vævsprøven foretages af en urolog. Nogle opdager det ved skrælning af prostata for formodet godartet forstørret prostata. |
| Prostatakræft: Behandling | 1) helbredende kræft (operation) udelukkende i prostata 2) lindre/mildne sygdommen - sygdommen udvikles langsomt og oftes i sen alder. |
| Hoftenær fraktur Symptomer | •patienten k ik støtte på benet, el benet ligger drejet forkert. Indlægges akut ortoafdeling •V revne i lårbenshalsen kan patienten gå,vil opleve store smerter. Frakturen kan åbne sig efter 2-3 uger •Benet er forkortet •musklerne trækker det op. |
| Hoftenær fraktur forebyggelse | • Skeletskørhed: mad med meget kalcium. • Aktivitet, opbygger stærkere knogler. |
| Hoftenær fraktur Diagnosticering | • Røntgen |
| Hoftenær fraktur Behandling Rehabilitering er vigtig | • Operation. Ved muskelfætet: Skinne på lårbenshalsen. Under kuglen: delposte Potese – både skålen og kuglen skal skiftes. Potese gør at bevægeligheden er dårlig. • Marvsøm: skaftet • Gigt -> flere dele skiftes. • Benene kan ikke ligges på kors osv. |
| Maniodepressiv Definition | • Bipolær lidelse. Modsatrettede følelser. • Ses som 2 periodee. Perioder hvor man er manisk opstemt, og perioder hvor man er depressiv. Nogen har flest manier og andre omvendt. • Mænds starter oftets med mani, kvinder med depressiv. |
| Maniodepressiv forekomst | • 40.000 lider meniodep. • Arveligt(langt mere end ved alm depression)Enæggede tvillinger(75% risiko)10% hvis forældre har haft det. |
| Maniodepressiv Ætiologi | • socialt netværk dårligt. • Varrighed meget forskellig ved ubehandlet, uger til år. • Sværhedsgraden meget forskellig. • Den unipolære depression(kun depressiv)mest hyppig v kvinde. |
| Maniodepressiv Symptomer v depri fase | Trist, dårligt humør, manglende interesse, træthed, spekulationer over småting, nedsat taletempo, ubeslutsomhed |
| maniodepressiv Symptomer v. mani fase | Glad, optimistisk, tab af hæmninger, dømmekraft, ingen selverkendelse, og derfor er det svært at tilbyde hjælp. Overaktiv, søvnbehovet falder. |
| maniodepressiv Symptomer generelt | • halvdelen rammes af misbrug. • Familie og venner sammenlivsproblemer hvis der ikke modtages behandling |
| maniodepressiv Diagnose | • Stilles udfra personlighedsvurdering. Kan være nødvendigt med supplerende undersøgelser for at afklarer fysiske årsager til manien eller depressionen. |
| maniodepressiv Bahandling - medicinsk | • Medicinsk, akut og forebyggende serotonin • Indlæggelse kan være nødvendig, hvis selvmordsrisikoen vurderes stor. • 15-20% begår selvmord • Lettere tilfælde kan behandles med samtalebehandling. Inddragelse af pårørende kan være nødvendig. |
| Maniodepressiv Behandling - elektrochok | • I svære depressionstilfælde kan elektrochockbehandling være en nødvendighed. • Strøm til hjerten i få sekunder. 1/10 af hvad en hjertestarter giver. • Medfører nye nerveceller bestemte steder i hjernen. • Bivirkning forvirring, hukommelseproblemer |
| Allergi: Forekomst | Op mod 25 procent af alle danskere har, eller har haft, en eller flere former for overfølsomhed. Tallet er stigende, uden at vi har en endelig forklaring på hvorfor. |
| Mellemørebetændelse : AOM definition | AOM akut mellemørebetændelse. er mellemøre-effusion og hurtig indsætning af et eller flere tegn på inflammation i mellemøret som oralgi, otoré, feber eller irritabelt barn. |
| Nyresten: Behandling | sten<6mm passere selv urinleder afslappende middel. JJ kateter, nyrestensknuser, kateter |
| Nyresten: Forkomst | 10% af alle mænd, 5 % af alle kvinder |
| Nyresten: Diagnose | Røngten, Ultralyd ofte ved tilfælde. CT scanning. Anvender kontrastvæske. |
| Lungekræft Årsag/ætiologi | - Rygning er hovedårsagen til lungekræft i Danmark. |
| Lungekræft symptomer kort 1 | -Opblussen af kronisk bronkitis -Kold lungebetændelse (lungebetændelse uden feber – faktisk ikke lungebetændelse) - Hæmoptyse – at hoste blod op – skal have kikkertundersøgelse. - Nogen får ondt – hvis tumoren vokser ind i noget – ribben, nerver, etc. |
| Lungekræft Symptomer kort 2 | - Ingen i mange år - Taber sig grundet canceren - Dårlig almen tilstand - Vækstrate af tumore – vokser meget langsomt – indtil de begynder at vokse hurtigt! - Histologi - Småcellet carcinom - Ikke småcellet carcinom |
| Lungekræft Diagnosticering | -Ud fra symptomer -Egentlig diagnosticering finder først sted ved vævsprøve -PET/CT/RØNTGEN |
| Lungekræft Behandling | o Kemoterapi o Stråler o <1/4 kan opereres. Er patienten operabel? • Frisk nok • Virker den anden lunge o Kræften spreder sig hurtigt til lymfeknuderne. o Ved mistanke om cancer i lymfeknuderne tages de ud til test. |
| Mellemørebetændelse: Hvad er SOM, AOM, | SOM: væskefyldt mellemøre AOM: Aktut mellemørebetændelse |
| Hjerteinsufficiens | Tilstand med nedsat kontraktilitet – nedsat minutvolumen – ophobning af væske i kroppen – optrædelse af stasefænomener |
| Hjertearytmi: Hvad er det? | optræder når de elektriske impulser, som samordne hjerteslagene ikke fungere korrekt, de får dermed hjertet til at slå: for hurtigt, for langsomt eller uregelmæssigt. |
| Hjertearytmi: Forekomst | hos ældre mennesker ses der ofte hjerteflimren eller forkammerflimmer. |
| Hjertearytmi: Årsag | Årsagen til en hjerterytmeforstyrrelse er ikke altid oplagt, og ikke i alle tilfælde finder man en forklaring. Hvis du har haft en blodprop i hjertet, kan det i sig selv udløse en hjertearytmi. |
| Hjertearytmi: Årsag2 | forsnævring eller utæthed i en eller flere hjerteklapper, eller hvis dit blodtryk er for højt. Endelig kan stofskiftesygdom eller sygdom i andre organer, som ikke direkte har noget med hjertet at gøre, f.eks. en febertilstand eller andet, belaste kroppen |
| Hjertearytmi: skader på det elektriske system | raskt hjerte er det usandsynligt, at en vedvarende rytmeforstyrrelse kan opstå, udenudvendig faktor spiller ind. Det kan være et kraftigt elektrisk chok eller brug af ulovlige lægemidler |
| Hjertearytmi: Tilstande som medføre arytmi | Nedsat blodtilførsel til hjertemusklen. Skader på eller egentlig død af hjertemuskelvæv (sker typisk ved blodprop) |
| Nyresten: Symptomer | Nyresten er tit uden symptomer og opdages tilfældigt. Det typiske er dog smerter, som især kommer, når en sten passerer fra nyren til blæren. Det er voldsomme smerter, som begynder i nyreregionen og stråler mod skridtet. blod i urinen. |
| Nyresten: Årsag | Hos flertallet kan man ikke påvise årsag. Leder efter, om der er medfødte eller erhvervede årsager til abnorm udskillelse af en række stoffer (calcium,oxalat,aminosyre, cystein),infektion, om nyrerne og urinvejenes anatomi er ok samt om funktion er normal |
Created by:
839744409
Popular Medical sets